Til enhver tid vil jeg vælge en god bøf fremfor en skål ris. Nu handler dette indlæg ikke om mine spisevaner. Det er heller ikke tanker om high eller low carb et-eller-andet op mod paleo.

Når jeg nævner, at jeg har lidt problemer med min ene achillessene, så bliver jeg mødt af undren over, at jeg fortsat træner.

Min nuværende ugentlige træning ser i grove træk sådan ud:

  • To-tre løbeture. Sammenlignet med andre løbere, så er de ikke specielt lange.
  • En-to træninger i crossfit-centret.

Der kan godt komme supplerende træning til.

Som sagt, så bliver jeg mødt af en del, som mener, at jeg burde holde en lang pause til alle skavankerne er forsvundet. Grunden til dette er nok, at de tænker i RICE-model (Rest, Ice, Compression, Elevation). Skadebehandling efter denne metode betyder typisk aflastning og ro af det skadede område. Den behandlingsform er typisk god ved akutte (muskel-)skader.

Jeg forsøger at behandle skaden efter MEAT-metoden (Movement, Exercise, Analgesics, Treatments). Fokus er at skabe øget blodforsyning i det skadede område, så helingen kan fremskyndes. Især sener og led har lavere blodforsyning, hvorfor det er en god idé at “fyre op” i området. Det bruger jeg crossfit-træningen til. Efter små to måneders vægttræning går det den rigtige vej. Sidegevinst er , at jeg opnår øget mobilitet af øvrige led, samt en noget stærkere core. Og så er det super inspirerende at træne (og konkurrere lidt) med andre. Når jeg ikke kan nå en tur i træningscentret, bruger jeg min Compex til at sætte gang i stængerne. Heller ikke så dumt 🙂

Tror, at det på sigt kan gøre mig til en stærkere løber.