ultrarun.dk

endurance & passion

Side 3 af 46

Det 4. hak i styret blev klaret

Denne weekend blev brugt på nakken af cyklen. Men det var godt givet ud, for jeg har nu klaret kvalifikationskravene til årets Paris-Brest-Paris (PBP) i august.

Weekendens brevet på 600 km var udset at blive en stor milepæl for ift. at kunne deltage i PBP senere og så var den revanche for min sidste 600 km i 2022, hvor jeg var nødt til at trække mig pga. kraftig dehydrering

Det var det fjerde brevet i en serie på fire, og med succesfuld afslutning har du nu klaret kvalifikationskravet til Paris-Brest-Paris senere denne sommer.

Breveter findes i distancer på 200 km, 300 km, 400 km og 600 km. Dette udgør en superrandonneurserie. For at deltage i Paris-Brest-Paris skal man køre en en hel serie i foråret det år, hvor PBP afholdes. Så sikre man, at deltagerne har en grundlæggende form samt evner til at gennemføre løbet.

Første CP i Jyderup

Selv turen startede ud i flot vejr i Slagelse lørdag morgen kl. 7. Det var faktisk så varmt, at man kunne køre ud fra p-pladsen i korte rør og korte arme. Noget af en kontrast til de tidligere breveter i år.

Formiddagen gik via Jyderup til Hedehusene henover nogle bakker i det midtsjællandske og vind fra øst. Fint, at starte ud med vind på næsen. Til middag var varmen slået godt igennem og tur gik nu op til rutens nordligste punkt i Hornbæk.

På sådan en sommerlig er Hornbæk både helt fantastisk med et kæmpe leben og et helvede på jord, da nærmeste alle skal ud at vise deres topløse biler frem. På det her tidspunkt var der kørt omkring 175 km.

Pakket til en dag på vejene

Nu ventede der en lang strækning inden næste checkpoint i Havnsø. Jeg kan nogle gange blive fristet til at køre lidt længere på literen end hvad der reelt set er godt. Så jeg havde fokus på at få fyldt vanddunkene gennem eftermiddagens varme (Sidste års drop-out sad i bevidstheden).

Vel ankommet til Havnsø og knapt halvdelen af den samlede distance registreret. Når jeg skriver “vel”, så var det ikke fordi min krop er fuldstændig upåvirket af dagens foreløbige indsats. Hele min krop har på det her tidspunkt gjort opmærksom på, at den ikke synes det er helt i orden. Så vel betyder: Ingen større problemer, som ikke kan forventes 🙂

Videre ned mod Korsør. Aften begynder så småt at blive til nat og temperaturen falder selvfølgelig. Om det er ren indbildning eller om jeg rent faktisk kørte hurtigere her ved jeg ikke. Men følelsen var god (så jeg checker ikke data).

På den tid af dagen/ruten vælger nogle ryttere at køre ind og sove lidt inden de fortsætter. Tidsgrænsen giver mulighed for dette, hvis man bare bevæger sig nogenlunde frem ad. På forhånd havde jeg dog valgt at jeg ville køre gennem natten og forsøge at klare breveten i et hug.

Via Sorø til Karrebæksminde. Bor mindre end et par km fra ruten, så det havde jo været nemt at smutte forbi hjemmet til en lur. Tanken var der, men lysten var der overhovedet ikke. Jeg havde nu kørt omkring 435 km – der var stadig langt hjem 😉

Henover den sydsjællandske højderyg (som faktisk har Sjællands højeste punkt) går det nu lidt trægt. Trætheden (lyst til søvn) begynder at melde sig – det problem kan normalt klares ved at køre lidt stærkere og få pulsen op (not an option) – jeg klarer den med en koffein-gel.

Da jeg rammer Rødvig, hvor der mangler godt 100 km, er jeg blevet godt kold. Men der nu udsigt til varme fra solen, samt lidt medvind. Det går ikke stærkt hjem mod Slagelse, men det går fremad. #SlowRidingBeatsNoRiding gælder i den grad lige nu.

600+ km er kørt – fedt 🙂

I Slagelse bliver jeg modtaget med kaffe og nybagte boller. Det er det hele værd! Weekendens tur tog cirka 28,5 timer inkl. pauser. Tiden er dog ikke så vigtig. Det vigtigste er dog, at jeg nu er kvalificeret til Paris-Brest-Paris. Den videre træning og forberedelse kan fortsætte.

Bleu, blanc et rouge – kører lige de franske farver

En hård lørdagstur


Hvor blev dog den lørdag af! I går var jeg ude at cykle 400 km rundt på Sjælland, og selvom jeg føler, at jeg har influenza, så er jeg glad for at have klaret endnu en brevet.

Turen startede kl. 7 om morgenen i Slagelse, hvor jeg mødte andre cykelentusiaster, der også var klar til at tage lørdagens udfordring op. Første checkpoint var på Glænø, og det var virkelig en smuk rute, der førte os dertil. Solen brød igennem skydækket, og det kan lidt varme. Men det var bare begyndelsen – der var stadig mange kilometer at tilbagelægge!

Glænø - en tiendedel af dagens udfordring er kørt

Efter at have kørt cirka 130 km, nåede jeg checkpoint 2 i Havnsø, hvor jeg lige skulle tanke lidt energi op. Herefter skulle jeg krydse tværs over Sjælland for at nå østkysten ved Rødvig, hvor checkpoint 3 ventede på mig. Det er en flot tur, men der er også lidt bakker. Og ærligt, kroppen var begyndt at være mærket.

Næste stop var Kalvehave Havn, hvor checkpoint 4 ventede på mig efter at have tilbagelagt 280 km. Men den hårdeste del af turen skulle stadig komme, da jeg skulle køre fra Kalvehave Havn til Næstved, hvor checkpoint 5 lå. Modvinden var ekstremt kraftig, og chillfaktoren fik mine hænder til at føles som isblokke (døjer lidt med eftervirkninger i nogle af fingrene i dag). Men jeg kæmpede mig igennem det (var helt nede i kælderen for finde de sidste ressourcer) og nåede endelig checkpoint 5 i Næstved.

Turen fortsatte derefter til Dianalund i mørke. Så godt jeg kender udsigten op langs Tystrup-Bavelse-søerne. I Dianalund blev jeg overhalet af en flok, som tilbød at hænge på. Men selvom der kun var omkring 25 km tilbage, så var der intet krudt tilbage, så tog også det sidste stykke alene.

Efter godt 18 timer på cyklen endte turen i Slagelse, hvor jeg blev mødt med varm kaffe og friske boller – perfekt! Jeg har nu kørt tre ud af kvalifikationsløbene i min rejse mod Paris-Brest-Paris, og selvom jeg kan mærke turens fysiske påvirkning, så føler jeg mig stadig ovenpå over at have gennemført endnu en brevet!

Så gik den lørdag

Lørdag var det tid til at finde startlinjen til brevet 300 km i Slagelse.

Heldigvis var vejrudsigten en smule mere venlig denne lørdag end for 14 dage siden, hvor vi startede i 2,5 grader. Denne morgen viste temperaturen i bilen hele 8 grader.

Afgang kl. 7.00 og så af sted nordpå. Det var tørvejr, nattens regn havde dog gjort sit til våde veje og cykelstier. Og allerede efter blot cirka 10 km fik jeg en punktering! Årets første! Man begynder at gøre sine tanker (hvor mange slanger, lapper mm. har jeg med) for resten af turen, hvis det skulle være standarden. Det endte heldigvis med at blive turens eneste.

Første kontrolpunkt / CP lå på Røsnæs. Dejlige bølgende bakker derud (og tilbage), og så er der sine steder en pragtfuld udsigt med vandkig til to sider.

Efter at have vendt cyklen gik turen sydover til Skælskør, hvor 130 km kan checkes af i kontrolbogen. En lidt sjov distance. Langt, men ingenting, når dagens menu står på 300 km.

Smilet blev fundet frem, for de næste 75 km mod Kalvehave havn kom til at foregå i strid modvind. Det blev en lidt hård omgang for mig – jeg er altså ikke specielt aerodynamisk 😉 Men kryds i bogen, og tænk, så havde jeg allerede kørt 2/3-del af dagens tur.

Kraftig sidevind til Haslev. Lagde mere mærke til, at den ene bakke efter den anden afløser hinanden op forbi Sjællands højeste naturlige punkt (Kobanke er Sjællands højeste naturlige punkt. Det måler 122,9 m.o.h.). Super flot tur, men jeg skal indrømme at kroppen var ved at være brugt nu. Kunne også mærke, at kroppen var lidt i underskud mht. væske. Havde tydeligvis ikke fået drukket nok i modvinden.

Ved CP i Haslev var der kun godt 50 km hjem – og medvind. Men når man har siddet på cyklen hele dagen, så er det ikke altid man kan udnytte skubbet i ryggen til høj hastighed. Men jeg nød da, at jeg ikke skulle træde lige så hårdt i pedalerne forbi bl.a. Tystrup-Bavelse-søerne. Der er altså skønt!

I Slagelse blev jeg modtaget med hotdogs og kaffe af arrangøren – var slet ikke klar over, at det var det, som jeg trængte allermest til 🙂 Klasse.

Hak nummer to i styret er klaret ift. at kvalificere mig til årets Paris-Brest-Paris. Om 14 dage gælder det 400 km. En note til mig selv er, at jeg skal huske olie til kæden. I lørdagens løb blev jeg overrasket af den megen vand på vejene, og min kæde blev vasket ren for for olien. Det betød, at det skramlede på en stor del af turen. Det er ikke godt for noget.

En forlænget påskeferie havde jo været en fin mulighed for at få forberedende km i benene, men et igangsat nødvendigt renoveringsprojekt tog den meste tid. Så alt i alt er jeg super tilfreds med lørdagens udfald.

Første hak i styret er hjemme

Efter et forår med træning og forberedelse var det endelig tid til at tage på min første 200 km lange brevet i år. Jeg var forhånd klar over, at formen endnu ikke var helt i top, men at udfordringerne måtte tages som de kom.

Termometeret viste kun 2,5 grader ved starten lørdag morgen i Slagelse, så en sidste indskydelse om at tage vinterhandskerne med var en god idé. Huen burde også have været med – de første timer var godt nok kolde for panden. Vinden var frisk fra nordøst med 7-9 m/s og lidt mere i stødene. Det kunne mærkes for den store rytter, da ruten gik nordpå 😉 Og skulle da også lige minde mig selv om, at der altid er medvind.

De første fire timer var der ikke megen kontakt til tæerne – det selv om jeg kørte med skoovertræk. Jeg trådte lidt ekstra i pedalerne og håbede, at det ville hjælpe. Ved middagstid begyndte solen at titte frem, og det var et velkommen syn. Så var der pludselig signal igennem igen.

Efter 100 km kørte ruten ind på nogle af de danske “bjerge”, som blev kørt under sidste års Tour de France. På disse dage tog Magnus Cort afsættet til flere dage i den polkaprikkede bjergtrøje. Jeg kan afsløre, at der ikke var bjergpoint til mig i lørdags. Det var tempoet op ad bl.a. Côte de Kårup lidt for adstadigt til.

Efter at have vendt i Vig blev det varmere og mere behageligt at cykle. Solen var nu helt fremme, og jeg nød at have vinden mere i ryggen. Hastigheden steg næsen var vendt ned mod Slagelse igen.

Jeg gennemført min første 200 km lange brevet i år, og det føltes fantastisk. Benene var ok – ikke fulde af energi, men heller ikke smadrede. Størst bøvl havde jeg med min venstre skulder/triceps. Der bliver lidt at arbejde med!

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at cykle i lørdags, selvom starten var lidt kold og træls. Ruten var lagt gennem smuk sjællandsk natur, og jeg vil helt sikkert køre turen på et senere tidspunkt, når det bliver lidt varmere.

Næste brevet er om små to uger. Så gælder det næste hak i styret når der skal tilbagelægges 300 km på tværs af Sjælland.

Tid til at kæden bliver smurt

På lørdag er det endelig tid til mit første cykelløb i år. 200 km brevet med start i Slagelse og så ellers rundt i det midt- og nordvestsjællandske. Det er samtidig også årets første kvalifikationsløb til cykelløbet Paris-Brest-Paris.

200 km brevet

For dem der ikke er bekendt med brevet (kommer af fransk diplom/prøve), så er det en form for langdistancecykelløb, hvor deltagerne skal fuldføre en rute på en bestemt distance inden for en fastsat tidsramme. I dette tilfælde er det en 200 km lang rute, og hvor man skal dokumentere sin tur undervejs (stempler eller lignende på et papkort).

At cykle 200 km er selvfølgelig en lidt længere tur end søndagens tur til bageren efter morgenbrød, men opleves nu meget tilgængelig for de fleste, der stiller op. Terræn og ikke mindst vejret er blandt mange faktorer, som kommer til at spille en rolle i at fuldføre sådan en tur. Håber selvfølgelig på #altidmedvind

Det væsentligste for mig på lørdag er gennemføre, da det så er første step ud af fire i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris, som finder sted i august i år. Der er mange ting i kalenderen for tiden, så jeg må bare erkende, at jeg på ingen måde er i topform pt. Der bygges stadig på – og det er helt fint.

Det bliver dog stadig en mulighed for at teste mine nuværende evner og se, hvor langt jeg er kommet i træningen.

Ønsker du at varme lidt op til Flandern Rundt på søndag, så kan du følge med på min IG på lørdag. Jeg vil forsøge at lægge lidt billeder op undervejs (god undskyldning for en lille pause).

14. Endurance 24h | Espoo, Finland

Efter et par års pause, så er der atter 24 timers løb i Espoo.

Der løbes på en meget kort indendørs bane, så der skal nok mange runder på resultatlisten. Spørgsmålet er så, hvor mange km det bliver til!

Berit Jessen og Kevin Vilhelmsen stiller op på startlinjen fra Danmark. Der er ingen løbere med fra det danske ultralandshold.

Stemningsbillede fra tidligere Endurance 24h.

Endurance 24h er en udfordring for selv de mest erfarne ultraløbere, og det kræver en stærk vilje og en imponerende fysisk form for at kunne klare det. Nogle har tidligere oplevet problemer med luftfugtigheden (eller mangel på samme).

Endurance 24h plejer at være god for et par gedigne overraskelse i form af nye navne, som popper frem. Så lad os håbe, at dette års løb bliver en spændende og utrolig oplevelse for både deltagere og tilskuere.

Følg med liveresultater og opslag.

Ice Ultra – Kristina Schou Madsen løber med

Kristina Schou Madsen er i dag løbet ud på første etape af selvforsynende 230 km ultraløb i Lapland.

Det siges at være Europas sidste tilbageværende vildmark og hjerteland for det oprindelige samiske folk.

Man kan opleve dagtemperaturer så lave som -40 grader, så det kan både blive udfordrende og udsat, og sætter fysisk og mental udholdenhed på prøve.

På dagens etape startede løberne ud i -20 grader. Ser helt hyggeligt ud på startlinjen – og Kristina er selvfølgelig helt fremme på startlinjen og i sporet. Ambitionen er klar. Kristina kommer for at vinde!

Jeg skal følge løberne de kommende dage. Det kan du også gøre blandt andet her og her.

Læs i øvrigt artiklen fra dr.dk.

Lad os omfavne modgang og hårdt slid

Hvorfor gør du det – er du ikke blevet for gammel til den slags?

Et spørgsmål, som jeg jævnligt bliver mødt med, når jeg fortæller om en kommende udfordring. Tidligere var det når jeg stillede op i et ultraløb, nu er det når jeg har en lang cykeltur i vente.

Jeg ved at for kunne gennemføre min udfordring, så skal arbejdes for det i en lang periode – elsker den proces.

Find passende udfordringer (bøvl) i hverdagen

I vores moderne samfund søger vi ofte efter komfort og lette løsninger (Hvilken sko skal jeg købe, når jeg vil løbe hurtigere?), og det kan være svært at se modgang som noget positivt.

Vi behøver dårligt forlade vores hjem efterhånden. Arbejdet kan klares hjemmefra, maden kan leveres ved hoveddøren og bilen står lige uden for, hvis ungerne skal køres til sport eller legeaftale.

Det er jo sådan, at vi skal fornægte bekvemmelighederne. Og vi skal jo passende udfordringer. I vores træning er der jo heller ingen mening og idé i at overtræne. Men mærk efter om det i virkeligheden er blevet lidt for nemt. Løber du samme tur? Går på det samme hold til fitness? Jeg forsøger selv at variere min træning, også henover året.

Som Erick Cloward fortæller i sin podcast “The Stoic Coffee Break“, er det i de perioder med modgang og udfordringer, at vi bliver stærkere, søger flere løsninger og trækker på vores netværk.

Jeg hylder meget det gode princip om “mere bøvl i hverdagen” som Jacob Søndergaard er fortaler for. Det er meget simpelt: Går de daglige rutiner lidt mere besværlige – tag cyklen i stedet for bilen. Gå ned efter indkøb osv. I sidste ende sparer du måske endda tid, da du ikke behøver at sætte tid af til træning (#tranSPORT). Lidt off: Vidste du, at Jacob selv klipper sit hår? 😉

Det er i vores natur at møde udfordringer og rejse os igen. Og når vi tager imod modgang som en mulighed for vækst og udvikling, kan vi opleve en dyb tilfredshed og styrke.

Hvordan kan vi anvende dette perspektiv på træning? Jo, vi kan se træning som en måde at udfordre os selv og tage imod modgang på en sund og konstruktiv måde.

For eksempel kan vi vælge at udfordre vores krop ved at øge vores træningsintensitet eller variation, i stedet for at fortsætte med de samme rutiner hver gang. Når vi udfordrer vores krop på denne måde, kan vi opbygge mere muskelmasse, øge vores styrke og udholdenhed og opleve en følelse af personlig vækst og tilfredshed.

Men det handler ikke kun om at øge intensiteten i træningen. Vi kan også vælge at træne vores sind ved at tage imod modgang på en konstruktiv måde. For eksempel, når vi rammer en plateau i vores træning og ikke ser de resultater, vi ønsker, kan vi vælge at se det som en mulighed for at tage et skridt tilbage og evaluere vores træningsplan og justere den til det bedre.

Vi kan også vælge at tage imod træningsskader og smerte som en mulighed for at lære mere om vores krop og forbedre vores træningsteknik. Og ja, jeg har lidt erfaringer lige netop dette 😉

Så når vi træner, skal vi omfavne modgang og hårdt arbejde som en del af vores træningsrejse.

Det bliver aldrig nemmere, du bliver bare hurtigere.

Når vi tager imod modgang som en mulighed for vækst og udvikling, kan vi opbygge en stærkere krop og sind og opnå større tilfredshed og styrke. Det gælder i træningen – det gælder i livet.

Jeg ved, at mit forår bliver travlt og krævende. Det er på ingen måde optimalt i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris i august – og så skal løbet jo også lige køres. Men jeg mentalt har jeg forberedt mig på, at sådan er vilkårene – og det er en del af udfordringen (og det bliver fedt).

Ny verdensrekord på 48 timer

Hvem er det nu lige, at Joasia Zakrzewski er?

Det er korte svar: At Joasia Zakrzewski er en kvindelig ultraløber fra Storbritannien, der har sat en ny verdensrekord ved at fuldføre Taipei Ultramarathon 48 timers løb med en afstand på 411.458 km (Tempo 7:00 min/km)! Lidt over 8 km længere end den tidligere rekord, der var sat af den fremragende polske ultraløber, Patrycja Bereznowska.

Zakrzewski er det nye stjerneskud på det britiske 24 timers hold. Satte sidste år britisk 24 timers rekord med 249 km. Med denne weekends resultat, så er der potentiale for en yderligere forbedring i løbet af de kommende par år.

Zakrzewski var også den samlede vinder af løbet. Bereznowska blev nummer fire og Allicia Heron fra Australien blev nummer fem. Heron satte også en ny australsk nationalrekord. 👏👏

En stærk præstation af de internationale kvinder.

Resultater her.

Taipei vil være vært for 24 timers verdensmesterskaberne i december 2023.

Et lille klik tættere på

Trak morgenmaden lidt for udsigten var ikke den bedste. Blæst og gråvejr – skulle jeg nappe en gang indoor biking i det lokale fitness-mekka i stedet?

Det er nemt at køre cykel når solen skinner og der er medvind. Men det bliver sjovere hvis man har noget at sammenligne med. Så af sted på geden.

Og der var ingen fortrydelse. Og som kilometerne og tiden gik, så kom solen frem og der var pludselig medvind (Der findes #altidmedvind – cyklen skal bare vende rigtig). Smilet var blevet større undervejs.

Selv om jeg trængte, så måtte frokosten lige vente lidt efter hjemkomsten. Cykelmæssigt har jeg gået og ventet på, at det skulle blive lørdag 11. februar. Dagen hvor jeg skulle forsøge (og være heldig) med at lave en forhåndstilmelding til Paris-Brest-Paris 2023.

Da jeg desværre kun fik kørt 400 km som det længste i 2022, så var jeg kommet noget ned på den globale venteliste. Dem, der har kørt længste sidste år, kommer først til fadet. Og så måtte vi andre bare vente!

Man regner i øvrigt med et deltagerantal på 8.000, men da løbet kun køres hvert 4. år, så er der lidt rift om pladserne.

Efter utallige skærmopdateringer og af- og pålogninger lykkes det. Hvis jeg ellers klare forårets fire kvalifikationsløb (200-600 km), så er stiller jeg til start i årets løb. Det bliver s.. fedt at træningen har sigte på et udfordrende mål.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑