ultrarun.dk

ultrarunning - endurance & passion

Tag: funktionel træning

Hov, hvad var det?

Ved dagens WOD i Dokken Crossfit var der 400 meters løb som afslutning. Absolut ingen fornøjelse (var godt nok også med 20 kg på nakken).

Efter en god aftensmad tænkte jeg, at det måske var startsignalet til en fremtidig løbetræning? ? Ikke nødvendigvis logisk! Men skoene røg på igen til en luntetur rundt på matriklen.

Efter en meget meget stille og rolig opstart, så kan man vel sige, at jeg er løbende igen ? Helt anden oplevelse, Og seriøst jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet en lille km. Det var fedt!

Hvad er det man siger? Vi ses derude?

 

Share This:

Der er dømt DOMS

I går var jeg deltager på en Kaatsu-workshop hos Chano, Byens Træner i Næstved. Det er altid spændende at prøve nye og andre træningsformer af.

Kaatsu er en træningsmetode fra Japan, som gennem de senere år er blevet mere udbredt i Vesten. Ved hjælp af remme mindsker man blodgennemstrømning i arme og ben. Kaatsu bliver derfor også kaldt okklusionstræning. Måske lidt misvisende da der ikke er en total aflukning af blodgennemstrømningen.

Fordelene ved kaatsutræning er, at man kun træner med en intensitet svarende til 20-50% af ens maksimum i en given øvelse. Belastningen på leddene er således meget mindre. Der laves 4 sæt af hver øvelse, hvor remmene hele tiden er spændt til. Og selvom der ikke er meget vægt på, så er sker udtrætningen meget hurtigt i sidste sæt.

Jeg prøvede øvelserne squat, leg extension og barbell curl – de sidste to øvelser er ikke vante øvelser for mig. Det kræver lige lidt tilpasning af remme og vægt i starten for at få den ønskede belastning – men så er det heller ikke sværere. Min sparsomme erfaring er, at 20%-belastningen passer fint til arm-øvelser, men at man nok skal op på 30% af maksimum i ben-øvelser for at ramme intensiteten.

Om der en effekt af kaatsu? En række undersøgelser viser, at der positiv effekt af træningsformen (man skal jo altid være lidt kritisk). Umiddelbart efter øvelserne, så er musklerne pænt ramt af mælkesyre, men den foretager sig relativt hurtigt. Men målt på den DOMS (muskelømhed som følge af små mikroskopiske overrivninger af muskelfibrene), som jeg vågnede med i løbet af natten, så er der dømt effekt! Jeg har ikke de største arme, men det er ret vildt, at man kan have så ømme arme efter en enkelt øvelse! Kan godt mærke lidt i benene, men slet ikke i samme omfang.

Jeg kan godt forestille mig, at jeg vil bruge kaatsu som et supplement til min træning i øvrigt.

Share This:

Nye udfordringer

Så er det 1½ uge siden, at jeg gennemførte Ultravasan. Det burde så være tid til at planlægge nye løbeudfordringer. Det er jeg på en måde også i gang med…

Løbeskoene har nemlig holdt en pause lige siden forrige weekend – ikke en eneste km er det blevet til. Det er ikke fordi, at benene er fuldstændig ødelagte eller at lysten mangler. Det er mine fødder, som er problemet. Som tidligere beskrevet, så kunne jeg under UltraVasan i den grad mærke, at jeg døjer med nedsunken forfod.

For mig er der kun en løsning på min skade, og det er en målrettet træning. Jeg er indstillet på, at det bliver endnu en sej omgang.

Øvelserne er også gode, selvom man ikke er skadet.

 

 

Share This:

Så er der blevet shoppet lidt

Der har ikke været slidt så meget på løbeskoene, så det retfærdiggøre indkøb af nye flade sko. Så kigger man da bare i andre retninger for at finde udstyr, man ikke kan leve uden.

Der er lige sendt en ordre afsted på et par kettlebells og lidt andet godt til brug ved min alternative træning. For mig er en kettlebell et optimalt træningsudstyr. Den kan bruges på rigtig mange måder, og så er kettlebell’en ikke til at slide op. Det er da value for money!

Jeg plejer at handle hos PerformBetter.dk, da de har et godt bredt sortiment – der er noget for enhver smag og pris. Kan anbefales.

Ved det seneste DM i Grenaa var det tydeligt, at alt for mange løbere har en core, som er for svag. Konsekvensen er, at kroppen synker sammen og giver et meget anstrengt løb = unødig brug af kræfter. Det er min overbevisning, at de fleste kan have glæde af styrketræning ved siden af løbetræningen. Der skal ikke så meget til 😉

 

Share This:

Stille og roligt i gang

Det er nu tre uger siden, at jeg stille og roligt startede mit løb op igen. Når løbeskoene har ligget stille i ¾ år, så er det fedt J Turene har været på mellem 2 og 4 km – passer lige med, at man skulle ned og have en dukkert. Og de kommer ikke til at blive meget længere i den kommende tid. Fokus er lige nu på løbestilen. 

De første ture var en kombination af gang og løb og jeg var lidt spændt på, hvordan knæet ville reagere. Begyndte det at hæve, eller hvad? Der har heldigvis ikke været reaktioner i knæet, så jeg er fortrøstningsfuld. Om jeg kommer til at løbe ultraløb igen, det må tiden vise. I første omgang så handler det bare om at nyde at løbet.

I min skadesperiode har jeg holdt mig i gang med funktionel træning (bl.a brug af kettlebells og MobileFit). Det kan anbefales, og så er det faktisk sjov træning. Desuden er jeg netop startet op på yoga igen. Det trænger kroppen vist også til 😉 Jeg er ret sikker på, at en større kropsstyrke og en større fleksibilitet kan blive en gevinst for mig, når jeg nu “kæmper” mig tilbage som (ultra)løber.

Share This:

På legepladsen…

…med en legekammerat og mit legetøj.

Hvilken dejlig morgen! Rimfrost på bilen, og solen havde allerede godt fat og vinden havde ikke fået kraft endnu.

Jeg fik lokket Lisanne med til en gang funktionel træning på den lokale legeplads. Jeg ville gerne introducere hende for Mobile Kit – en sjov måde at træne styrketræning på. Jeg oplever, at det er en yderst effektiv måde at træne alle kroppens muskler – og så er der trinløs belastning, så alle kan være med uanset niveau. Til pauserne havde jeg taget et par kettlebells med – kan jo lige så godt lave lidt afslappende swings o.lign. 🙂

Mobile Kit

og når man så kørte forbi bageren alligevel, så røg der et par thebirkes med hjem til kaffen. Fed start på dagen.

Share This:

Alternativ træning

Det er forår (igen) og shoppinggenet vækkes – tid til at se på nyt legetøj! Mange af jer har allerede investeret i de nyeste versioner af løbesko og lignende gear man simpelthen ikke kan leve uden.

Jeg har rigeligt med næsten ubrugte løbesko stående – og udsigten til at de bliver slidt op ligger noget ud i fremtiden. Skoproducenter skal ikke forvente at se noget til mine penge i denne omgang. Men man er vel stadig i købs-mode 🙂

Gennem min skadeperiode har jeg brugt nogen tid på at træne funktionelt – det har bl.a. betydet at jeg har fået en stærkere core-muskulatur. Sikker på, at det bliver en gevinst, når løberiet genoptages.

Men den funktionelle træning har også betydet, at jeg blev nødt til at investere i tre kettlebells (8-16-24 kg). Bliver nok snart nødt til at købe en mere på 32 kg. Man kan mene, at kiloprisen er i den tunge ende, når man køber kettlebells, men her gælder der også mængderabat. Til gengæld er de ikke til at slide op, så der er ingen undskyldning for ikke at træne – og hele familien har glæde af dem.

For ikke at pådrage sig skader, så kan det være en rigtig god idé at møde op på en fitnesshold, hvor de bruger kettlebells som en del af træningen. Jeg har selv haft stor glæde af at følge et KettleCross-hold i FitnessWorld, men ellers smut forbi et CrossFit-center – her er det en fast del af træningsudstyret.

Mit surrogat til et par nye løbesko bliver i denne omgang et MobileKit. Sættet består kort fortalt af to rebstiger, hvor det er muligt at lave mange forskellige funktionelle øvelser. Og så kan man tage hele “fitnesscentret” med ud i naturen i bunden af en lille rygsæk – super, hvis man alligevel er ude at løbe.

 

 

Share This:

© 2019 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑