endurance & passion

Tag: 48 timer (Side 1 af 3)

Jeg bøjer mig i støvet

Det er ikke helt dumt at komme ind fra varmen og så begynde at nærstudere resultaterne fra weekendens store ultraløb. Det er imponerende.

Danske mesterskaber 24H

Først en tur til 24 timer ved havet i Sæby, hvor der blev afholdt danske mesterskaber i 24 timers løb.

Ikke de store overraskelser på podiet hos kvinderne hhv. herrerne. I hvert fald ikke på de to øverste pladser.

Det lykkes Katja Lykke at genvinde DM foran Katja Bjerre og med Tina Skannerup på tredjepladsen. Resultatet var et stykke fra den danske rekord, som Katja Lykke satte sidste år med 248 km! Om det er en nylig skade, som har sat sit præg vides ikke.

I min optakt nævnte jeg Lotte Fritze, der blev 4’er. Lotte var det godt stykke fra podiet.

Hos herrerne havde Emil Krog Ingerslev fart på. Så meget fart, at han ud over at blive dansk mester også satte en ny dansk rekord på godt 267 km – cirka 10 km længere end den tidligere rekord, som Kim Hansen var indehaver af. Skal vores danske herre kunne følge med de svenske naboer, så skal vi have løbere over 260 km (For et år siden, var tre svenske gutter over 260 km ved de svenske mesterskaber).

Bruno Batsberg er stabiliteten selv og kom ind som 2’er i godt 236 km efterfulgt af Lasse Skare Therkildsen små 30 km efter.

Emils præstation overstråler selvfølgelig DM i Sæby, ellers havde det nok være lidt mere på det jævne. Men mesterskaber handler om placeringer! Stort tillykke til alle.

Øvrige resultater finder du her.

Verdensmesterskaber 48H

Ny verdensmester og ny verdensrekord hos kvinderne. Indehaveren er dansk og hedder Stine Rex! STORT TILLYKKE.

Mine forudsigelser om niveauet blev (heldigvis) gjort til skamme. Topniveauet ved det tredje VM var markant højere end ved foregående.

Også skammeligt, at jeg ikke fik nævnt Søren Møller ved min optakt. Søren løber ny dansk rekord og placering som nummer 4! Det er vanvittigt godt.

Der er noget med, at Danmark også tager et VM for hold. Det har jeg dog ikke fået sat mig ind i endnu. Sorry.

Resultater fra VM findes her.

Verdensmesterskaberne i 48 timers løb i Ungarn

Verdensmesterskaberne i 48 timers løb er en imponerende præstation, hvor ultraløbere fra hele verden udfordrer deres fysiske og mentale grænser.

Det er meget nyt, at der nu også konkurreres om VM på 48 timer – første gang, at Danmark stiller med et hold. Det gør også, at konkurrencen bliver lidt elitært, dvs. deltagerfeltet er smallere og det bliver “nemmere” at lave topresultater placeringsmæssigt. Noget nogle år vi også ser til danske mesterskaber i 24 timers løb.

Det betyder ikke, at der ikke bliver løbet langt af dem som vinder, og at der kan komme nogle fantastiske resultater – også af danske løbere. Jeg vil holde øje med kilometerne, der bliver løbet.

På kvindesiden stiller vi med tre løbere:

  • Stine Rex, topfavorit til at tage førstepladsen. De fleste ved, at Stine har løbet det meste, og at hun kan løbe mange km hurtigt. Det er med stor erfaring i rygsækken, at Stine stiller til start.
  • Tina Andersen, har vi ikke hørt så meget til i de senere år. Senest Tina gjorde sig bemærket var på 6 døgns-distancen. Har som træning op til VM bl.a. løbet ned igennem Jylland. Tina har erfaringen fra at være i gang længe, om hun har tempoet til at blande sig bliver spændende.
  • Julie Kristine Møller Jensen, kender vi ikke så meget til endnu. Debutant på distancer over 24 timer. Jeg er spændt på, hvad det kan blive til.

Herrerne stiller med følgende hold:

  • David Stoltenberg, nok mest kendt fra løb i Backyard-regi, hvor han har den danske rekord på små 490 km fordelt på 73 timer. Kommer til VM med kæmpe erfaring i at holde sig i gang længe.
  • Peter Torjussen, har efterhånden en kæmpe erfaring fra diverse ultraløb. Har flere gange løbet i længere tid end 48 timer. Nu handler det jo rigtig meget om udholdenhed, men – tempoet betyder også noget. Jeg håber, at Peter har fart nok i skoene til at gøre sig gældende.
  • Morten Klingenberg, har også stor erfaring fra “baggården”, hvor han er kommet langt.
  • Michael Clausen, Lars Skårup Brødsgaard, Steen Michelsen, Peter Kjeldmann & Henrik Elsig Andersen: Alle har erfaringer fra tidligere løb, men jeg er meget usikker på, hvordan de kan omsættes til resultater i et verdensmesterskab over 48 timer. Teach me, Guys! Det vil være fedt med kæmpe overraskelser.

Hvad skal der til for at vinde VM?

Mit bud er, at der skal løbes 380-390 km hos kvinderne for at komme på podiet og 400+ hos herrerne. MEN, jeg startede med at skrive, at VM 48 timer stadig er lidt elitært, så måske mindre kan gøre det. Og så er der selvfølgelig også muligheden for, at jeg kommer til at ligne en komplet idiot (Og så gør jeg gerne det), fordi der kræves mere.

Skal du følge med?

Der er lagt op til en pæn travl weekend for mit vedkommende, så det bliver kun momentvis at jeg vil følge deltagerne (men jeg vil have tanke på dem).

Du kan følge med her:

LIVE: https://korido.eu/2024GOMU48H_result?tbl=1&rc=2001

Løbsupdates: Multidagslandsholdet, BUFF & GOMU 48H WORLD CHAMPIONSHIP – BALATONFÜRED, HUNGARY og MarathonX.

Ny verdensrekord på 48 timer

Hvem er det nu lige, at Joasia Zakrzewski er?

Det er korte svar: At Joasia Zakrzewski er en kvindelig ultraløber fra Storbritannien, der har sat en ny verdensrekord ved at fuldføre Taipei Ultramarathon 48 timers løb med en afstand på 411.458 km (Tempo 7:00 min/km)! Lidt over 8 km længere end den tidligere rekord, der var sat af den fremragende polske ultraløber, Patrycja Bereznowska.

Zakrzewski er det nye stjerneskud på det britiske 24 timers hold. Satte sidste år britisk 24 timers rekord med 249 km. Med denne weekends resultat, så er der potentiale for en yderligere forbedring i løbet af de kommende par år.

Zakrzewski var også den samlede vinder af løbet. Bereznowska blev nummer fire og Allicia Heron fra Australien blev nummer fem. Heron satte også en ny australsk nationalrekord. 👏👏

En stærk præstation af de internationale kvinder.

Resultater her.

Taipei vil være vært for 24 timers verdensmesterskaberne i december 2023.

384 km på 48 timer!

En kongepræstation af Danmarks regerende ultra-dronning Stine Rex. Ny europæiske rekord på 48 timer – og så selvfølgelig nordisk og dansk rekord også. Fantastisk!

Dansk mester 24H 2015: Stine Rex – fra den gang det hele startede

De sidste to døgn har Stine løbet rundt på en 2,2 km rundstrækning i Fårup Sommerland med to overordnede mål. 1) Slå verdensrekorden på 397 km. 2) løbe penge ind til DGI -huset i Aalborg.

Stine var tæt på mål 1, og hun kan i den grad være tilfreds med den europæiske rekord (præstation i verdensklasse). Det er ikke så tit, at danske ultraløbere kaster sig i udfordringen med at løbe i to døgn. Det er selvfølgelig en kæmpe fysisk og mental prøvelse. Men der er en, som kan klare det, så er det Stine – All Time den danske løber, som har løbet længst på 48 timer.

Se artikel fra Nordjyske her.

 

Verdens sejeste Stine er i Grækenland

I går startede den 15. udgave af International Ultramarathon Festival i Athens-Hellinikon. Der bliver løbet ultraløb på en række distancer – 24H, 48H, 72H og 144H.

Den kommende weekend starter så distancer op fra 1000K til 5000K. Kan vist godt afsløre, at de distancer er knapt så spændende at følge – det kræver noget tid bag skærmen.

Tilbage til denne weekends løb, så er det særligt interessant at følge 48 timers løbet, idet vores nuværende ultra-dronning Stine Rex er med. Stine har den nuværende danske rekord med 335.741 km. Det er dog med store ambitioner, at Stine stillede til start i går, idet hun går efter at sætte ny verdensrekord på 401 km! For to år siden løb Patrycja Bereznowska denne distance, men resultatet blev ikke godkendt, da arrangørerne vist ikke helt havde styr på papirarbejdet 🙁 Et delmål bliver at sætte nordisk rekord. Der skal Stine ‘bare’ løbe 377 km. Det bliver ikke nemt, men knapt halvvejs gennem løbet ser det rigtigt fornuftigt ud 🙂 Jeg tror på, at Stine kan gøre det.

Live resultater kan følges her.

For snart 10 år siden løb Lars Skytte Christoffersen 372.963 km som det længste løbet af en dansker på to døgn. Det er på tide, at den bliver slået.

På 24 timer løber svenske Maria Jansson og Dan Vâlitalo med. Stille og roligt udlæg fra dem, så spændende at se, hvad det bliver til.

 

Galskaben er slut

Man kan synes, at det er vanvittig at løbe i 48 timer på et løbebånd. Men når så nogen løber 322,93 km, så bliver man også meget imponeret – det gør jeg.

STORT TILLYKKE med ny verdensrekord til Kristina Paltén.

I dag til middag sluttede to døgns tæt kamp for at sætte verdensrekord. Fedt, når nogen når deres mål. Det er faktisk tredie hurtigste 48 timers i år. Kun overgået af endnu en svensk superkvinde – Torill Fonn med 374,999 km og amerikanske Traci Falbo med 390,024 km.

 

 

Galskaben er i gang

I dag startede svenske Kristina Paltén et forsøg på at slå verdensrekorden på 48 timer på løbebånd. Rekorden Kristina forsøger at slå lyder på 309,8 km. Meget disciplineret har Kristina lagt ud med 8 km pr time.

Følg med de kommende knap to døgn på Kristinas side.

Held og lykke til Kristina.

 

Det har været en klar udmelding længe…

Da Anne Marie Geisler Andersen løb over 200 km i sit første ultraløb tilbage i 2010, var der et spørgsmål efter løbet. Hvad er den danske rekord? – Den slår jeg! Jeg synes, at det er super forfriskende, når løbere melder så klart ud.

Siden har Anne Marie løbet endnu et 24 timers løb ifm VM i 2012, hvor hun kom ud på 209,3 km. Og gennem det seneste ½ års tid, har det været planen, at den skulle have et forsøg på den danske rekord denne sommer. Tiden imellem løbene har hun brugt på at få et par dejlige piger.

Rekordforsøget sker i forbindelse med 48 H & 24 H Self-Transcendence Race i Kladno (tæt ved Prag). Det kan blive en varm omgang. Især om lørdagen har de lovet temperaturer omkring 25 grader, til gengæld skulle der blive ganske behageligt om natten med omkring 15 grader.

Kan Anne Marie slå Anni Lønstads rekord på 217,75 km sat tilbage i 1997? Der er ingen tvivl om, at Anne Marie er blandt de piger, som har potentiale til at løbe længere end 220 km. Men der er jo en grund til, at rekorden har stået længe – den er svær at slå. Så det er ikke kun vejret, som skal være godt. Alle brikkerne skal passe sammen i den kommende weekend.

Rekorder er til for at blive slået. Jeg ønsker alt mulig held og lykke med forsøget.

Anne Marie løber penge ind til fordel for Depressionsforeningen ifm løbet – du kan støtte her.

 

Anne Marie er ikke den eneste dansker på startlinien. Susanne Lassen og René Vang Hansen på 48 timers listen (Susanne skal løbe 6 timer). Glæder mig til at se, hvor langt de kan komme ud. Thomas Steenberg står også på startlisten, men han deltager ikke.

 

Desværre plejer der ikke at være de store opdateringer fra løb, som arrangeres i regi af Sri Chinmoy. Jeg håber på lidt tweets herfra.

Dagen derpå…

Puha… man kender godt følelsen i kroppen. Man lod sig rive med. Nu er der så en regning, som skal betales. Men det  gør man gerne, for det var sk… sjovt 🙂

Til daglig drikker jeg sjældent kaffe om formiddagen, men i dag måtte der lige et par kopper til. En weekend på Galløkken uden søvn havde sat sine spor – og så havde jeg ikke en gang været ude at løbe.

Det var der til gengæld en del andre som brugte weekendens timer til. Jeg håber, at deltagerne i dag nyder smerterne i ben og krop, som et tydeligt bevis på en god indsats i løbet af weekenden 🙂

Svenske Johan Steene startede allerede om fredag middag på 48 timers løb. Næsten fra start førte Johan løbet. To døgn senere havde Johan løbet 384, 936 meter – ny nordisk rekord. Imponerende! Med stor respekt for de øvrige løberes indsats, så blev Johan ikke presset undervejs, idet Per Brølling blev to’er med 252,8 km.

Vinder 48H med 384,9 km

Vinder 48H med 384,9 km

24 timers løbet var samtidig danske mesterskaber. Der  var selvfølgelig forventninger til de løbere, som allerede er en del af ultralandsholdet. Det giver lidt ekstra spænding i løbet – alle vil jo gerne slå alle. Omvendt så handler det også om at løbe sit eget løb.

Efter et imponerende løb vandt Kim Hansen det danske mester med hele 241,657 km. Det er det 2. længste løbet af en dansker i løbet af et døgn. Det er samtidig 10 år siden, at en dansker sidst har været i nærheden af 240 km. Jeg håber, at det er starten på en ny æra, hvor de danske herrer løber omkring 235-240 km, når de deltager i 24 timers konkurrence. Det glæder mig derfor meget, at jeg er rykket ud af top tre (og også lidt, at Lars Skytte Christoffersen nu er nede som treer 🙂 ).

Vinder DM Herre med 241+ km

Vinder DM Herre med 241+ km

Tina Andersen blev vinder hos kvinderne med 169,443 km. Som Tina selv sagde tre timer før løbet sluttede: “Det bliver ikke et imponerende resultat..”. Det kan man kun give Tina ret i – det er noget under Tinas normale niveau. Det var dog imponerende, at Tina kunne sætte sig op til at give alt de sidste tre timer til trods for, at hun ikke blev presset voldsomt.

Vinder DM kvinde med 169+ km

Vinder DM kvinde med 169+ km

Hele resultatlisten fra Bornholm kan ses her.

Billeder fra tidende.dk.

Billeder fra TV2Bornholm.

Tillykke til vinderne – både dem som vandt løbene og dem som satte PR, eller på anden måde havde et godt løb. Jeg vil gerne takke Lene, Kim og Jakob samt resten af TIF for endnu en gang at skabe rammerne for et godt ultraløb.

 

 

6-24-48 timers løb på Bornholm

Skal lige have pakket rygsækken til en weekend på Bornholm – toget til Køge – natfærgen over – morgenmad og kaffe hos Knirkeline, så er jeg klar til starten på DM 24 timer kl. 11 i morgen. Desværre er jeg ikke i stand til at løbe 24 timer endnu. Har kun deltaget én gang i DM, med sølle 14 km som resulat, så der var selvfølgelig mulighed for at lave en ny personlig mesterskabsrekord!

Der er dog allerede gang i marathon- og 48 timers løberne på stierne ved Galløkken, så der er ingen grund til at jeg skulle løbe i vejen.

Som ventet har svenske Johan Steene lagt sig i spids af løbet med et pænt hul ned til Bjørn Jensen (netop dansk mester på 100 km), samt den danske multidays-løber René Vang Hansen på 3. pladsen.

Det danske mesterskab på 24 timer kan gå hen og blive en tæt affære i år. Der ligger selvfølgelig et vist pres på løberne, som er en del af ultralandsholdet – jeg er sikker på, at der er nogen, som gerne vil gøre døgnet lidt svært 🙂 Der skal være totalt udsolgt, når klokken bliver 11 på søndag.

Flere af den slags videoer 🙂

Resultater kan følges her.

 

 

« Ældre indlæg

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑