Så er det i morgen, at der er løbefest på Sydsjælland. Team Citronmånes ultraløb Fjord til Fjord Løbet afholdes for anden og sidste gang. Idéen er prøvet af og det har været supersjovt – nu venter nye spændende tiltag.
60 km-turen starter kl. 9 på Avnø Naturcenter og følger i store træk Naturstien til Præstø, hvor der løbes retur igen til Avnø Naturcenter.
30 km-turen starter kl. 13 i Præstø og slutter ligeledes på Avnø Naturcenter.
Der løbes på stier og veje gennem det afvekslende sydsjællandske landskab – fra det helt flade til det ret bakkede. På intet tidspunkt bliver ruten ‘ekstrem’ og henvender sig således til alle.
Ruten udlægges i aften, og gennemkøres igen i morgen, så alt er klart når de første løbere forlader Avnø.
Link til rute: Fjord til Fjord 60/30 på gpsies.com
Når løberne kommer i mål på Avnø, så holder vi en ordentlig afslutningsfest med hygge og lidt grillmad til deltagerne – og selvfølgelig masser af citronmåne. Der skal ikke mangle noget.
Følg Team Citronmåne på Facebook, Instagram og Twitter. #teamcitronmåne #teamcitronmaane #fjordtilfjordløbet
Kommentarer