endurance & passion

Tag: trailrun (Side 1 af 4)

VM trail i Portugal

Danmark stiller med otte løbere, når der i morgen løbes 44k VM trail i Miranda do Corva, Portugal.

Katrine Villumsen
Kristina Schou Madsen
Stine Katrine Bækgaard Olsen
Anders Aagaard Hansen
Christian Grøn Nørfelt
Jesper Meins
Kristian Joergensen
Peter Arnoldsen

Held og lykke til alle med et fantastisk race.

Og præsentation af årets VM i bedste MGP-stil: NOT! Men fedt område 🙂

Følg med på løbets FB-side her.

Skøn løbeweekend i vente

På lørdag løbes VM i Penyagolosa i Spanien. Hele 8 danske løbere stiller til start – det bliver fedt at se, hvad de kan drive det til.

Løbet byder på 85 km med 5000+ højdemeter. Bliver helt sikkert en hård dag på kontoret. Se DAF-artikel her.

Om et par timer hopper jeg på toget mod Rønne – forude venter en weekend i crewet til Hammer Trail. Jeg glæder mig til et par dage med fed stemning på øen (Et af mine yndlingssteder i DK).

Hammer Trail er et af de hårdeste trailløb i Danmark og finder sted hvert år i maj måned på Nordbornholm. Unikt at kunne løbe på klipper i vores lille land. Distancerne er 17 km,  25 km, 50 km, 50 miles og 100 miles.

Følg med i løbet her, hvor der bliver sendt levende billeder, opslag fra ruten, interviews og andre små indslag.

Hvis tiden tillader det, så håber jeg også selv at kunne nappe et par km på Hammeren. Det er sekundært, så nu må vi se 🙂

Rigtig god weekend

 

 

Ultravasan – fra Sälen til Mora til fods

I morgen kl. 5 går starten til dette års UltraVasan – godt 1.000 deltagere på 90 km og godt 700 på 45 km. Der er små 20 danskere til start. Det er færre end tidligere (men der er altså også langt op til Sälen!).

Jeg havde fornøjelse at deltage i 2014 (præmiereåret). Det var en god oplevelse 🙂 Med små 900 højdemeter fordelt på 90 km er der ikke lagt op til et meget teknisk løb. Det afsløres også i rekorderne for løbet. 5:45 for herrer og 6:54 for kvinder – der bliver løbet pænt stærkt!

Som nævnt er UltraVasan i virkeligheden to løb. UltraVasan 90 km med start i Sälen hvorefter der løbes mod øst til Mora ad stort set samme rute som Vasaloppet (ski). UltraVasan 45 km, som starter i Oxberg og følger samme rute til Mora.

UltraVasan tiltrækker en del af de svenske og norske topløbere hvert år. I et år hvor der ikke løbes EM/VM på 100 km er det også et godt alternativt. Spændt på om vi får nye banerekorder.

Følg resultaterne her.

 

 

 

2017 Trail World Championships

På lørdag skal der løbes VM Trail i italienske Badia Prataglia. Det danske hold er så småt begyndt at checke ind, og alle er vist på på plads i “bakkerne” i løbet af torsdagen.

Kvinder:
Kristina Schou Madsen, Mette Busch, Katrine Villumsen

Mænd:
Christian Grøn Nørfelt, Peter Arnoldsen, Peter Bech, Simon Grimstrup, David Stoltenborg,

Dorte Dahl var i første omgang også udtaget, men meddelte for en måned siden, at hun ikke deltager i denne omgang. Ligeledes er Laura Marie Jørgensen Hulgaard ikke med pga. skade.

VM-ruten byder 49 km med 3000 højdemeter. Det kan vel ikke tage lang tid!

Igen i år bliver det spændende at følge præstationerne 🙂 Her er lidt indtryk fra ruten og området:

Er blevet vejet…

… og fundet tung nok.

Har været til samtale i denne uge. Det gik godt! Med stor glæde kan jeg nu meddele, at jeg er blevet en del af Team Citronmåne.

Team Citronmåne – hvad er det nu lige det er? Teamet har gennem de sidste år stået for 4 udgaver af Fruens Hamster Trail (6 timers trail) i Fruens Plantage ved Næstved. Jeg har der haft fornøjelsen af at være en del af crewet. Glæder mig til at blive en aktiv del af holdet, og at være med til lave nogle sjove løbeoplevelser ude på stier og spor og …

Det er tidligere meddelt, at Fruens Hamster Trail bliver lagt på hylden for en tid (det har Kenneth Andersen sagt flere gange!). Derfor der er blevet kigget på flere forskellige “opskrifter” på fede løbeoplevelser. Det bliver fedt, når vi kan melde noget konkret ud.

Hvis du ikke har set billederne fra sidste udgave af Fruens Hamster Trail, så se dem her.

 

 

Turen går til Bornholm

Billetten er på plads. Overnatningen er på plads. Og maden finder vi ud af. Det varme tøj er pakket i rygsækken til nogle gode timer i gode løbevenners selskab, når der løbes Salomon Hammer Trail Winter Edition. Sidste år var jeg selv ude i sporet – i år bliver det som hjælper.

Det er ikke en bæk.

Det er ikke en bæk.

Sidste var det relativt varmt at løbe vinterudgaven af Hammer Trail, men en del vand på ruten gav da lidt sjov. I år ser det ud til at blive lidt mere vinter ude på ruten. Noget at glæde sig til for løberne.

DM i Lang Trail vil blive afviklet i forbindelse med Salomon Hammer Trail Winter Edition i år. Distancen på DM Lang Trail vil bliver 50 km, hvor der løbes på Hammerknuden, Slotslyngen og i området omkring Vang.

Deltagerlisten kan ses her.

Vækkeuret er sat til klokken tidligt. Det bliver godt at komme af sted.

Det skulle så være sidste gang

I går blev Fruens Hamster Trail løbet i Fruens Plantage lige syd for Næstved. Team Citronmåne havde budt op til 6 timers leg i bakkerne. Vanen tro, så var der kun lukket op for at 15 løbere kunne deltage.

Skjul månen med en citronmåne

Skjul månen med en citronmåne

Igen i år havde jeg den store fornøjelse at deltage i crewet omkring løbet. Super hyggeligt 🙂 Jeg holder selv meget af at løbe i Fruens Plantage. Så det er bare fedt, når man kan være med til at give andre en god oplevelse. I år havde jeg den fornøjelse at dokumentere løbet i billeder (Utroligt, hvad et kamera kan ved en løber på vej op af en stejl bakke).

Selvom der er lagt op til hygge i sporet, så er det stadig en konkurrence – en hård konkurrence! For de fleste er målet at runde et marathon undervejs, men det er ikke nemt. Og samtidig bliver der ikke givet ved dørene ift placeringerne.

I år løb Claus Høier med æren som den hurtigste med næsten 55 km, dernæst Leon Skriver Hansen med 52 km og Fabricio Bastian med 51,6 km. Det vigtigste er ikke hvor langt man kom på 6 timer, men hvor ondt det gør i stængerne i søndag og mandag 🙂 Sikker på, at der er et par stykker, som går efter en PR her.

Lyder Fruens Hamster Trail som noget for dig, så er det for sent nu. Team Citronmåne har meddelt, at det sidste Hamster trail er løbet. Men mon ikke vi kan forvente, at der kommer noget andet i stedet for?

 

Zugspitz Ultratrail – the race

Vækkeuret ringer lørdag morgen. Flemming Hansen og jeg skal endelig løbe hhv. 100 km og 60 km til dette års Zugspitz Ultratrail. Desværre måtte Bruno Petersen melde fra til løbet en uge før pga skade. Heldigvis tog Bruno med som crew – superhyggeligt.

Hurtig i tøjet – en portion morgenmad – og så er vi klar. Flemming skal både starte og slutte i Grainau på sin lange tur. Jeg skal lige ud på en lille bustur til Leutasch, Østrig hvor Supertrail starter.

ZUT 2015 Supertrail Höhenprofil

Fremme i Leutasch går jeg og venter på den endelige briefing, som vil afgøre den endelige rute. Allerede inden starten er vi blevet beordret i lange benklæder og regnjakke. Meldingen er også, at vi nok skal regne med at løbe i den mundering hele dagen. Vil lige tage et par billeder inden starten, men må konstatere, at mit GoPro er afladet. Irriterende! Ikke så meget over at der ikke blive nogle fede billeder fra turen, men mere over, at jeg nu skal “slæbe” på noget, som ikke giver værdi.

Starten går. De første km er med marshall ud gennem Leutasch. Nu ikke fordi jeg lægger så meget mærke til det, da jeg har fundet plads nede bagerst i feltet. Hvis kræfterne er til det, så bliver der masser af km og tid til at komme fremad i feltet. Hjemmefra har jeg en idé om, at jeg gerne vil løbe under 12 timer.

Første opstigning til 2000 meter starter efter 3-4 km. Var man lidt kold i kroppen ved starten, så går der ikke lang tid før, at kroppen er mere end gennemvarm. Lægger mærke til, at min puls er gigantisk høj. Er da godt klar over, at jeg ikke er i superform, men er den så dårlig? Problemet er, at jeg ikke kan komme af med varmen. Så trods væde fra oven, så er det af med regnjakken. Lækkert!

Regnen hele ugen op til løbet har sat sine spor. Jorden er gennemvædet af vand, så jorden bliver hurtig æltet til mudder. Så er det ikke så fedt at ligger bag alle de andre, samtidig med, at man er en stor løber. Efter 7 km løb/gang begynder den første sne. Ikke fordi vi har været forvænt med høje temperaturer og høj sol denne forsommer i Danmark, men der er alligevel lidt surrealistisk at løbe der i sneen. Da vi nå passet (Scharnizjoch) i godt 2 km højde ligger der godt 10 cm sne. Og nedløbet bliver noget spændende, da kombinationen af græs og tøsne bliver til  et superglat underlag. Men vi er her jo for at more os 🙂

Passage i 2 km

Efter samlet ca. 6 km nedad kommer første depot (Hubertus Reindlau). Tid til at få fyldt flaskerne op. Lidt af en opgave, da depotet er lille og køen er lang. Tager 5 minutter inden der er plads ved vanddunken. Måske et af de eneste klagepunkter til det arrangement.

De kommende 10-11 km frem mod næste depot i Mittenwald er lidt kedelige, når man lige er kommet ned fra bjerget. Herefter kommer der gang i op- og nedturene igen (og i mere end en forstand). Da jeg passerer skiltet med 20 km igen, kan jeg konstatere, at mit ur viser 4 km for meget. Skal der være overraskelser, så havde det været sjovere til den anden side.

Sidste depot (Partnachaim) inden dagens andet høje bjerg. Med 19 km hjem, står jeg her og er godt brugt! På turen op til dette depot har jeg konstant kæmpet med kramper som “kravler” op og ned af musklerne i begge ben hele tid. Jeg har hele dagen været bevidste om, at få salt nok. Der er simpelthen bare tale om almindelig udtrætning. Inden jeg begiver mig ud på sporet igen, mindes jeg min yogalærer. Han sagde en gang: “Bare rolig! Kramperne stopper, når der ikke er mere energi i musklerne”. Ved, at de næste km bliver hårde.

På stive stænger bevæger jeg mig opad i den tynde luft. Ret sikker på, at den tynde luft ligger lavt denne lørdag (må være pga regnen 😉 ). Der er 8 km til næste depot (Talstation Längenfelder) i 1.600 meters højde. For mig bliver det dagens hårdeste stykke. Det er lang tid siden, at jeg har været så presset så længe. Jeg får gjort nogle stop undervejs, hvor jeg får iltet kroppen godt igennem. Jeg er supertræt nu! Men der er et eller fascinerende ved at køre på kanten af sin formåen. Et skridt af gangen, mens men forbereder sig til det næste. Selvom der snart kun er 10 km hjem, så er det stadig mindst to timer i sporet.

På vej mod Talstation Längenfelder

Da jeg holder en af min pauser kommer et par dansker forbi. De meddeler, at man har skåret 400 højdemeter af det sidste bjerg og forkortet ruten med 4-5 km. Arrangøren mente, at vejret gjorde det for farligt at tage det sidste stykke op til Bergstation Alpspitzbahn med. Skal ærligt sige, at jeg ikke følte mig snydt på det tidspunkt. Men jeg mindede også mig selv om, at intet er slut før det er slut. Selvom jeg ikke havde grund til at tvivle på mine to landsmænd, så troede jeg ikke 100% på beskeden før jeg stod i depotet i 1600 meter og blev vist ned af bjerget.

Fik oplyst, at der var 5 km ned af bjerget og ind til mål. Easy peasy, så kunne jeg nå at komme i mål indenfor 11 timer. Så friskt ud af depotet. Lårbasserne var efterhånden godt brugte, men med udsigt til en snarlig afslutning på løbet, så blev de sidste ressourcer fundet frem. Det skulle dog vise sig, at gutten i depotet ikke var helt opdateret på afstanden til mål. Et stykke nede ser jeg skiltet med 5 km til Grainau. Det bliver ikke muligt at nå i mål indenfor mit nye mål, så jeg bakker lidt af. Fokus bliver i stedet at få reflekteret over dagens løb og så nyde det sidste af bjergene i denne omgang. Til trods for regn og mudder, og at det har været fysisk hårdt, så har det været en fantastisk oplevelse.

De sidste to km ind mod mål er næsten helt flade. Kontrastfuldt. Jeg forbereder mig på en spurt det sidste stykke ind over mållinjen. Elsker lige at presse det sidste ud 😉 En sluttid omkring 11 timer og 21 minutter – det er acceptabelt i forhold til målsætningen inden løbet. Kan helt sikkert gøre det noget bedre en anden gang.

målstreg

Nu er det tid til en øl, pasta og røverhistorier i teltet sammen med alle de andre danskere. Superhyggeligt.

Vil du se flere billeder, så klik her.

 

 

Zugspitz Ultratrail – prerace

Alarmen river mig ud af søvnen fredag morgen/nat. Klokken er 2.30, men jeg er klar med det samme. Skal lige hente et par af de lokale løbetosser på vejen mod lufthavnen. 1.000 km syd for os ligger eventyret og venter – Zugspitz Ultratrail, here we come.

Fredag middag kan vi checke ind i Peterhof – et lille hyggeligt lejlighedskompleks – samme sted som Ringsted-banden. Startnumrene blev hentet og så et hurtigt smut forbi expo’en. Kunne jo være, at der var en lille ting, som man absolut ikke kunne undvære. Jeg undgik fristelserne – selvom der var mange.

Ved ikke helt hvordan man forbereder sig til bjergløb i Tyskland (Det er jo reelt set mit første løb), men mad skal der til. Vi blev hurtigt enige om, at det mest optimale foder måtte være en gang kålroulade med en lille fad til. Der var ingen af os, som skulle løbe bag hinanden 🙂

Kålroulade

Fredag aften var der fælles pastaparty for de 2.000 deltagere i Grainaus centrum. underholdningen er et kapitel for sig selv. Velvoksne mænd står på bordene og pisker i takt til musik fra en harmonika. Meget specielt! Efter opfordring blev alle siddende under showet – og der var ingen, som risikerede noget. Efterfølgende en meget briefing. På diverse vejrudsigter havde vi i ugen op til forberedt os på både regn og sne. Det blev bekræftet fredag aften. Den endelige vurdering af vejrets indflydelse ville dog først blive taget lørdag morgen. Så hjem og pakke de sidste ting. Med forventning om en del vand på lørdagens tur, skulle der lige laves et par ændringer.

 

 

« Ældre indlæg

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑