endurance & passion

Tag: ultracycling (Side 1 af 2)

Så er der betalt

Denne weekend blev der åbnet op for den endelig tilmelding til Paris-Brest-Paris.

Selvom jeg de sidste par måneder har gennemført de fire kvalifikationsbreveter, så bliver det alligevel en anelse mere virkeligt, når kortet bliver trukket gennem “fluesmækkeren”. Men nu er kvitteringen på plads.

Der er små tre måneder til starten i Rambouillet – nu gælder det om at få træningen tilrettelagt på den bedste måde – der er jo lige et arbejde og en familie, der også skal passes.

God Pinse

Det 4. hak i styret blev klaret

Denne weekend blev brugt på nakken af cyklen. Men det var godt givet ud, for jeg har nu klaret kvalifikationskravene til årets Paris-Brest-Paris (PBP) i august.

Weekendens brevet på 600 km var udset at blive en stor milepæl for ift. at kunne deltage i PBP senere og så var den revanche for min sidste 600 km i 2022, hvor jeg var nødt til at trække mig pga. kraftig dehydrering

Det var det fjerde brevet i en serie på fire, og med succesfuld afslutning har du nu klaret kvalifikationskravet til Paris-Brest-Paris senere denne sommer.

Breveter findes i distancer på 200 km, 300 km, 400 km og 600 km. Dette udgør en superrandonneurserie. For at deltage i Paris-Brest-Paris skal man køre en en hel serie i foråret det år, hvor PBP afholdes. Så sikre man, at deltagerne har en grundlæggende form samt evner til at gennemføre løbet.

Første CP i Jyderup

Selv turen startede ud i flot vejr i Slagelse lørdag morgen kl. 7. Det var faktisk så varmt, at man kunne køre ud fra p-pladsen i korte rør og korte arme. Noget af en kontrast til de tidligere breveter i år.

Formiddagen gik via Jyderup til Hedehusene henover nogle bakker i det midtsjællandske og vind fra øst. Fint, at starte ud med vind på næsen. Til middag var varmen slået godt igennem og tur gik nu op til rutens nordligste punkt i Hornbæk.

På sådan en sommerlig er Hornbæk både helt fantastisk med et kæmpe leben og et helvede på jord, da nærmeste alle skal ud at vise deres topløse biler frem. På det her tidspunkt var der kørt omkring 175 km.

Pakket til en dag på vejene

Nu ventede der en lang strækning inden næste checkpoint i Havnsø. Jeg kan nogle gange blive fristet til at køre lidt længere på literen end hvad der reelt set er godt. Så jeg havde fokus på at få fyldt vanddunkene gennem eftermiddagens varme (Sidste års drop-out sad i bevidstheden).

Vel ankommet til Havnsø og knapt halvdelen af den samlede distance registreret. Når jeg skriver “vel”, så var det ikke fordi min krop er fuldstændig upåvirket af dagens foreløbige indsats. Hele min krop har på det her tidspunkt gjort opmærksom på, at den ikke synes det er helt i orden. Så vel betyder: Ingen større problemer, som ikke kan forventes 🙂

Videre ned mod Korsør. Aften begynder så småt at blive til nat og temperaturen falder selvfølgelig. Om det er ren indbildning eller om jeg rent faktisk kørte hurtigere her ved jeg ikke. Men følelsen var god (så jeg checker ikke data).

På den tid af dagen/ruten vælger nogle ryttere at køre ind og sove lidt inden de fortsætter. Tidsgrænsen giver mulighed for dette, hvis man bare bevæger sig nogenlunde frem ad. På forhånd havde jeg dog valgt at jeg ville køre gennem natten og forsøge at klare breveten i et hug.

Via Sorø til Karrebæksminde. Bor mindre end et par km fra ruten, så det havde jo været nemt at smutte forbi hjemmet til en lur. Tanken var der, men lysten var der overhovedet ikke. Jeg havde nu kørt omkring 435 km – der var stadig langt hjem 😉

Henover den sydsjællandske højderyg (som faktisk har Sjællands højeste punkt) går det nu lidt trægt. Trætheden (lyst til søvn) begynder at melde sig – det problem kan normalt klares ved at køre lidt stærkere og få pulsen op (not an option) – jeg klarer den med en koffein-gel.

Da jeg rammer Rødvig, hvor der mangler godt 100 km, er jeg blevet godt kold. Men der nu udsigt til varme fra solen, samt lidt medvind. Det går ikke stærkt hjem mod Slagelse, men det går fremad. #SlowRidingBeatsNoRiding gælder i den grad lige nu.

600+ km er kørt – fedt 🙂

I Slagelse bliver jeg modtaget med kaffe og nybagte boller. Det er det hele værd! Weekendens tur tog cirka 28,5 timer inkl. pauser. Tiden er dog ikke så vigtig. Det vigtigste er dog, at jeg nu er kvalificeret til Paris-Brest-Paris. Den videre træning og forberedelse kan fortsætte.

Bleu, blanc et rouge – kører lige de franske farver

En hård lørdagstur


Hvor blev dog den lørdag af! I går var jeg ude at cykle 400 km rundt på Sjælland, og selvom jeg føler, at jeg har influenza, så er jeg glad for at have klaret endnu en brevet.

Turen startede kl. 7 om morgenen i Slagelse, hvor jeg mødte andre cykelentusiaster, der også var klar til at tage lørdagens udfordring op. Første checkpoint var på Glænø, og det var virkelig en smuk rute, der førte os dertil. Solen brød igennem skydækket, og det kan lidt varme. Men det var bare begyndelsen – der var stadig mange kilometer at tilbagelægge!

Glænø - en tiendedel af dagens udfordring er kørt

Efter at have kørt cirka 130 km, nåede jeg checkpoint 2 i Havnsø, hvor jeg lige skulle tanke lidt energi op. Herefter skulle jeg krydse tværs over Sjælland for at nå østkysten ved Rødvig, hvor checkpoint 3 ventede på mig. Det er en flot tur, men der er også lidt bakker. Og ærligt, kroppen var begyndt at være mærket.

Næste stop var Kalvehave Havn, hvor checkpoint 4 ventede på mig efter at have tilbagelagt 280 km. Men den hårdeste del af turen skulle stadig komme, da jeg skulle køre fra Kalvehave Havn til Næstved, hvor checkpoint 5 lå. Modvinden var ekstremt kraftig, og chillfaktoren fik mine hænder til at føles som isblokke (døjer lidt med eftervirkninger i nogle af fingrene i dag). Men jeg kæmpede mig igennem det (var helt nede i kælderen for finde de sidste ressourcer) og nåede endelig checkpoint 5 i Næstved.

Turen fortsatte derefter til Dianalund i mørke. Så godt jeg kender udsigten op langs Tystrup-Bavelse-søerne. I Dianalund blev jeg overhalet af en flok, som tilbød at hænge på. Men selvom der kun var omkring 25 km tilbage, så var der intet krudt tilbage, så tog også det sidste stykke alene.

Efter godt 18 timer på cyklen endte turen i Slagelse, hvor jeg blev mødt med varm kaffe og friske boller – perfekt! Jeg har nu kørt tre ud af kvalifikationsløbene i min rejse mod Paris-Brest-Paris, og selvom jeg kan mærke turens fysiske påvirkning, så føler jeg mig stadig ovenpå over at have gennemført endnu en brevet!

Så gik den lørdag

Lørdag var det tid til at finde startlinjen til brevet 300 km i Slagelse.

Heldigvis var vejrudsigten en smule mere venlig denne lørdag end for 14 dage siden, hvor vi startede i 2,5 grader. Denne morgen viste temperaturen i bilen hele 8 grader.

Afgang kl. 7.00 og så af sted nordpå. Det var tørvejr, nattens regn havde dog gjort sit til våde veje og cykelstier. Og allerede efter blot cirka 10 km fik jeg en punktering! Årets første! Man begynder at gøre sine tanker (hvor mange slanger, lapper mm. har jeg med) for resten af turen, hvis det skulle være standarden. Det endte heldigvis med at blive turens eneste.

Første kontrolpunkt / CP lå på Røsnæs. Dejlige bølgende bakker derud (og tilbage), og så er der sine steder en pragtfuld udsigt med vandkig til to sider.

Efter at have vendt cyklen gik turen sydover til Skælskør, hvor 130 km kan checkes af i kontrolbogen. En lidt sjov distance. Langt, men ingenting, når dagens menu står på 300 km.

Smilet blev fundet frem, for de næste 75 km mod Kalvehave havn kom til at foregå i strid modvind. Det blev en lidt hård omgang for mig – jeg er altså ikke specielt aerodynamisk 😉 Men kryds i bogen, og tænk, så havde jeg allerede kørt 2/3-del af dagens tur.

Kraftig sidevind til Haslev. Lagde mere mærke til, at den ene bakke efter den anden afløser hinanden op forbi Sjællands højeste naturlige punkt (Kobanke er Sjællands højeste naturlige punkt. Det måler 122,9 m.o.h.). Super flot tur, men jeg skal indrømme at kroppen var ved at være brugt nu. Kunne også mærke, at kroppen var lidt i underskud mht. væske. Havde tydeligvis ikke fået drukket nok i modvinden.

Ved CP i Haslev var der kun godt 50 km hjem – og medvind. Men når man har siddet på cyklen hele dagen, så er det ikke altid man kan udnytte skubbet i ryggen til høj hastighed. Men jeg nød da, at jeg ikke skulle træde lige så hårdt i pedalerne forbi bl.a. Tystrup-Bavelse-søerne. Der er altså skønt!

I Slagelse blev jeg modtaget med hotdogs og kaffe af arrangøren – var slet ikke klar over, at det var det, som jeg trængte allermest til 🙂 Klasse.

Hak nummer to i styret er klaret ift. at kvalificere mig til årets Paris-Brest-Paris. Om 14 dage gælder det 400 km. En note til mig selv er, at jeg skal huske olie til kæden. I lørdagens løb blev jeg overrasket af den megen vand på vejene, og min kæde blev vasket ren for for olien. Det betød, at det skramlede på en stor del af turen. Det er ikke godt for noget.

En forlænget påskeferie havde jo været en fin mulighed for at få forberedende km i benene, men et igangsat nødvendigt renoveringsprojekt tog den meste tid. Så alt i alt er jeg super tilfreds med lørdagens udfald.

Første hak i styret er hjemme

Efter et forår med træning og forberedelse var det endelig tid til at tage på min første 200 km lange brevet i år. Jeg var forhånd klar over, at formen endnu ikke var helt i top, men at udfordringerne måtte tages som de kom.

Termometeret viste kun 2,5 grader ved starten lørdag morgen i Slagelse, så en sidste indskydelse om at tage vinterhandskerne med var en god idé. Huen burde også have været med – de første timer var godt nok kolde for panden. Vinden var frisk fra nordøst med 7-9 m/s og lidt mere i stødene. Det kunne mærkes for den store rytter, da ruten gik nordpå 😉 Og skulle da også lige minde mig selv om, at der altid er medvind.

De første fire timer var der ikke megen kontakt til tæerne – det selv om jeg kørte med skoovertræk. Jeg trådte lidt ekstra i pedalerne og håbede, at det ville hjælpe. Ved middagstid begyndte solen at titte frem, og det var et velkommen syn. Så var der pludselig signal igennem igen.

Efter 100 km kørte ruten ind på nogle af de danske “bjerge”, som blev kørt under sidste års Tour de France. På disse dage tog Magnus Cort afsættet til flere dage i den polkaprikkede bjergtrøje. Jeg kan afsløre, at der ikke var bjergpoint til mig i lørdags. Det var tempoet op ad bl.a. Côte de Kårup lidt for adstadigt til.

Efter at have vendt i Vig blev det varmere og mere behageligt at cykle. Solen var nu helt fremme, og jeg nød at have vinden mere i ryggen. Hastigheden steg næsen var vendt ned mod Slagelse igen.

Jeg gennemført min første 200 km lange brevet i år, og det føltes fantastisk. Benene var ok – ikke fulde af energi, men heller ikke smadrede. Størst bøvl havde jeg med min venstre skulder/triceps. Der bliver lidt at arbejde med!

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at cykle i lørdags, selvom starten var lidt kold og træls. Ruten var lagt gennem smuk sjællandsk natur, og jeg vil helt sikkert køre turen på et senere tidspunkt, når det bliver lidt varmere.

Næste brevet er om små to uger. Så gælder det næste hak i styret når der skal tilbagelægges 300 km på tværs af Sjælland.

Tid til at kæden bliver smurt

På lørdag er det endelig tid til mit første cykelløb i år. 200 km brevet med start i Slagelse og så ellers rundt i det midt- og nordvestsjællandske. Det er samtidig også årets første kvalifikationsløb til cykelløbet Paris-Brest-Paris.

200 km brevet

For dem der ikke er bekendt med brevet (kommer af fransk diplom/prøve), så er det en form for langdistancecykelløb, hvor deltagerne skal fuldføre en rute på en bestemt distance inden for en fastsat tidsramme. I dette tilfælde er det en 200 km lang rute, og hvor man skal dokumentere sin tur undervejs (stempler eller lignende på et papkort).

At cykle 200 km er selvfølgelig en lidt længere tur end søndagens tur til bageren efter morgenbrød, men opleves nu meget tilgængelig for de fleste, der stiller op. Terræn og ikke mindst vejret er blandt mange faktorer, som kommer til at spille en rolle i at fuldføre sådan en tur. Håber selvfølgelig på #altidmedvind

Det væsentligste for mig på lørdag er gennemføre, da det så er første step ud af fire i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris, som finder sted i august i år. Der er mange ting i kalenderen for tiden, så jeg må bare erkende, at jeg på ingen måde er i topform pt. Der bygges stadig på – og det er helt fint.

Det bliver dog stadig en mulighed for at teste mine nuværende evner og se, hvor langt jeg er kommet i træningen.

Ønsker du at varme lidt op til Flandern Rundt på søndag, så kan du følge med på min IG på lørdag. Jeg vil forsøge at lægge lidt billeder op undervejs (god undskyldning for en lille pause).

Et lille klik tættere på

Trak morgenmaden lidt for udsigten var ikke den bedste. Blæst og gråvejr – skulle jeg nappe en gang indoor biking i det lokale fitness-mekka i stedet?

Det er nemt at køre cykel når solen skinner og der er medvind. Men det bliver sjovere hvis man har noget at sammenligne med. Så af sted på geden.

Og der var ingen fortrydelse. Og som kilometerne og tiden gik, så kom solen frem og der var pludselig medvind (Der findes #altidmedvind – cyklen skal bare vende rigtig). Smilet var blevet større undervejs.

Selv om jeg trængte, så måtte frokosten lige vente lidt efter hjemkomsten. Cykelmæssigt har jeg gået og ventet på, at det skulle blive lørdag 11. februar. Dagen hvor jeg skulle forsøge (og være heldig) med at lave en forhåndstilmelding til Paris-Brest-Paris 2023.

Da jeg desværre kun fik kørt 400 km som det længste i 2022, så var jeg kommet noget ned på den globale venteliste. Dem, der har kørt længste sidste år, kommer først til fadet. Og så måtte vi andre bare vente!

Man regner i øvrigt med et deltagerantal på 8.000, men da løbet kun køres hvert 4. år, så er der lidt rift om pladserne.

Efter utallige skærmopdateringer og af- og pålogninger lykkes det. Hvis jeg ellers klare forårets fire kvalifikationsløb (200-600 km), så er stiller jeg til start i årets løb. Det bliver s.. fedt at træningen har sigte på et udfordrende mål.

Så kom jeg ud på landevejen

Efter en længere vinterpause (tog lige sensommer og efterår med) er jeg endelig kommet i gang med at cykle på landevej igen. Det er en fantastisk følelse at få blæst på næsen og opleve landskabet, mens man træner og forhåbentligt forbedrer sin form.

I går var vejret noget nær perfekt til at starte (når man nu skal i gang i februar): Skyfri himmel, frostklar og kun lidt glat på de små veje.

Nyder årets første tur på racercyklen
https://www.instagram.com/p/CoPT99NMAQy/?utm_source=ig_web_button_share_sheet

Mit mål med cyklingen er i år ikke kun at blive i god form, men også at deltage i det prestigefyldte cykelløb Paris-Brest-Paris. Løbet køres hvert 4. år og strækker sig over 1200 km og vil være en stor udfordring, både fysisk og mentalt. Men det bliver en fin mulighed for at prøve mine grænser og opleve nye ting.

Den kommende tid bliver det primært weekenderne, hvor cyklen skal luftes. Regner med, at jeg kan supplere med lidt indoor biking på hverdagsaftnerne. Nu er jeg i gang, og det er fedt.

Jeg glæder mig meget til løbet, og jeg håber at jeg kan klare udfordringen igen. Løbet er ikke ukendt for mig, da jeg har gennemført tre gange tidligere. Senest i 2019.

På lørdag åbner forhåndstilmeldingen op for mig. Herefter venter 4 kvalifikationsløb på distancer fra 200 km op til 600 km. Og når det så bliver juni, så skulle den endelige tilmelding gerne komme på plads.

Paris-Brest-Paris, jeg er på vej!

Ingen planer endnu

Der er ingen aktuelle cykelprojekter i kalenderen, men jeg bliver da inspireret, når jeg ser denne film (Sverigetempot – The length of Sweden) fra Sverige på langs.

Det er ikke et filmisk mesterværk, men den giver et meget godt indtryk af langdistancecykling. Endeløse veje, hvor tankstationerne udgør de små oaser på vejen. Jeg elsker det

Samtidig minder filmen mig om mit projekt sidste sommer, hvor jeg havde planlagt at skulle køre hele Danmark rundt på cykel. 2020 km på 6 døgn. Som bekendt, så nåede jeg ikke hele vejen rundt, men det var stadig en fantastisk tur.

Så tankerne kører ift. nye udfordringer.

Så er det snart ferietid igen – Danmark Rundt på cykel

Det er 3/4 år siden, at jeg så småt begyndte at planlægge den sidste del af min sommerferie. Den gang var der ingen der talte om sommerferie i Danmark og Corona var noget man drak. Omstændighederne har fået mange til at hold ferie i Danmark denne sommer – og med et kig i feedet på Instagram og Facebook, så har mange vist fået øjnene op for vores land.

Nu er det så blevet min tur til en tur rundt vores dejlige land ?

Lørdag morgen begynder jeg på mit projekt Danmark Rundt på cykel – 2020 km på 6 døgn.

2020 km fordi det er sjovt #2020MMXX! Og det er en distance, som kan få mig godt og grundig rundt i Danmark. Til mine bornholmske venner: Det er ikke noget personligt, når klippeøen ikke er med på ruten. Jeg tager Bornholm som et særskilt projekt senere. At bruge seks døgn på turen, vil sætte mig under et solidt pres sammenholdt med en begrænset søvn. Det er et ambitiøst mål, og det er ikke sikkert, at jeg kan klare det. Men det er del af legen ? En del vil kunne gøre det hurtigere og nogle vil foretrække at bruge lidt ekstra dage. Med 340 km i snit pr dag, så bliver der ikke masser af billeder med is og kolde fadøl.

Som sagt så cykler jeg turen fordi jeg kan lide at blive udfordret. Gennem ultra/endurance sport oplever jeg, at her kan jeg få mit lille fix. Her bliver jeg udfordret på både et fysisk og et mentalt plan. Her kommer jeg til at opleve op- og nedture. Og ja, det synes jeg faktisk er hyggeligt! Men jeg glæder mig også til at opleve den danske natur, som når vi giver os tid, faktisk er meget varieret fra landsdel til landsdel. Det bliver fedt at opleve det i på én cykeltur.

Lørdag kl. 6.00 er der afgang. Først på tværs af Sjælland ud til Stevns, så op til Nordsjælland, herefter en lige omvej ned til Korsør. Med toget til Nyborg, hvor turen går over det nordlige Fyn. Efter Lillebæltsbroen drejes til venstre og der køres ned til æ grens. Og så i det store hele op langs med Vestkysten til Skagen. Ned igennem Jylland via Østkysten og et smut på Djursland før det igen bliver Fyn. Denne gang via de sydlige veje til Langeland. Sidst på turen bliver det Lolland og Falster.

Konceptet bliver “unsupported”, hvilket betyder, at jeg ikke vil modtage planlagt hjælp undervejs (eks. ingen aftaler om overnatninger og forplejning) og medbringer selv min bagage (ekstra tøj, reservedele, sovepose mm.).

Jeg lægger lidt feriebilleder undervejs (så kan ”fruen” følge lidt med i hvad jeg laver ?). Og du skal vide, at jeg sætter stor pris på dine bemærkninger, men tit ser jeg dem først når jeg kommer hjem igen. Hvorfor du heller ikke må forvente svar på evt. spørgsmål. Vil du med på tur, så er det på IG og FB.

Cyklen er næsten pakket – og jeg er næsten klar.

« Ældre indlæg

© 2023 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑