endurance & passion

Tag: Danmark (Side 1 af 2)

Danmarks ultralandshold fylder 20 år

Så er det åbenbart tyve år siden, at Danmark første gang stillede med et landshold til en international konkurrence. TILLYKKE!

Jeg har mødt mange dejlige mennesker gennem min deltagelse på landsholdet, og det er blevet til mange fantastiske oplevelser. I 2008 og 2009 havde jeg fornøjelsen af at deltage som løber ved VM og EM – en kæmpe oplevelse. Dengang var holdet stadig i en pionerfase og kigger man på resultaterne fra den gang, så kan man godt smile lidt – resultaterne er blevet meget bedre siden. Ikke mindst troen på, at de fysiske og mentale grænser kunne rykkes har haft en betydning for, at Danmark i dag kan løbe med om podiepladserne.

Efter et par sæsoner som løber, så satte skader en effektiv stopper for det. Senere fik jeg lov til at stå på sidelinjen for landsholdet i en årrække. Og jeg ser tilbage på den tids mesterskaberne som endnu større oplevelser end mine egne løb. Tak for samarbejdet og tilliden.

Se i øvrigt Jesper Kenn Olsens (nuværende træner) indlæg på Facebook.

 

Så er der VM på skærmen igen

Fredag aften løbes der om verdensmesterskabet på 50 km distancen i Doha, Qatar. Det er anden gang, at der løbes VM på 50 km, men det er første gang, at Danmark stiller med et hold.

Denne eftermiddag flyver Rasmus Trap Wolf og Asser Jon Nielsen sydpå til varmen – lidt af en kontrast til dagens temperatur.

Sakset fra @marathoner_asservittrupnielsen Instagram

Sakset fra @marathoner_asservittrupnielsen Instagram

Sidste års VM blev vundet i 2:52:09 løbet af Tony Migliozzi. Forventningerne til Rasmus og Asser ligger på en sluttid omkring 3.10, men løbet skal klappe for begge! Lykkes det, så er der gode muligheder for at løbe i top 20, men men men… Selvom der skal løbes fredag aften, så kan der stadig forventes temperaturer på op i mod 25 grader.

vejrDoha

#HappyFeet til gutterne.

Forårsdag i CPH

Der var fest i de københavnske gader i dag. Super oplevelse at være en del af VM Halvmaraton-arrangementet.

Det blev til en tid lige under 1:47 (YB) – et tilfredsstillende resultat. Med mit nuværende niveau i mente, så kørte tingene optimalt i dag. Stillede mig i den bagerst del af 1:50-gruppen – var bange for at gå for gå for hårdt ud, hvis jeg var længere fremme i “bussen”. Planen forløb nogenlunde, men efter 5 km kunne jeg se, at jeg gik lidt hurtigere end planlagt. What to do? Da jeg havde en god fornemmelse i kroppen (og ikke mindst benene), fortsatte jeg. Endte med at give et løb i negativt split.

Super hyggelig dag i selskab med tidligere kolleger i mest fantastiske rammer.

13241

For halvanden år siden tilmeldte jeg mig morgendagens halvmaraton i København. På det tidspunkt havde jeg problemer med højre knæ. Det skulle senere vise sig, at jeg var nødt til at gennemgå en operation, hvor en stykker af menisk og brusk blev fjernet.

På daværende tidspunkt havde jeg en drøm om, at den skulle have gas til VM Halvmaraton – målet var en PB. Jeg er kommet gennem min skade, men der bliver ikke noget ræs fra min side – det er formen ikke til. Jeg er dog heldigvis i stand til at løbe, så det bliver stort alligevel. Det bliver så fedt at se alle løberne i de københavnske gader.

Happy Feet til alle – der er dømt fest.

VM 24H i Katowice, Polen – lørdag / søndag

Med start kl. 12 var der mulighed for at sove længe endnu en dag – for dem som kunne! Jeg synes dog, at det er rart at sidde og hygge lidt med morgenmaden, så jeg var tidligt i kantinen. Der er bare en fed stemning blandt folk sådan en morgen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=z8o-7y2xuBY[/youtube]

Kl. 10 var der afgang med bussen til parken, hvor løbet skulle afholdes. Det til trods for skaderne, så har vi valgt at stille alle 13 løbere på startlinien. VM er noget særligt, og man kan ligeså godt nyde det mest muligt.

Ambitionerne inden start er, at alle skal løbe op til deres bedste og så lige et par km mere. Absolut realistisk, men også forventeligt – det er et mesterskab. Frederik Lassen føler sig i super form. Hans forsøg på at løbe 240 km er ambitiøst, men så absolut også realistisk. Til sidst har vi en ambition om, at der skal laves ny dansk rekord for kvinderne. Det er selvfølgelig utopi at tro, at alle vil kunne løbe op til deres bedste. I teorien er det ikke svært at løbe 200 km – det kræver bare en gennemsnitsfart på 8,3 km/t og at man flytter sine fødder mindst 200.000 gange. Hvis det i praksis var så nemt, så var der sikkert nogle flere, som gjorde det.

Starten gik kl. 12. Amerikanske Mike Morton gik meget hurtigt ud. Normalt plejer japanerne nok at skulle sætte sig på løbet fra start – det skete ikke. Det hurtige udgangstempo påvirkede overhovedet ikke vores løbere. Der blev løbet meget disciplineret efter de aftaler, som var lavet. Det var så godt!

Ruten på ca. 1.500 m føltes hård for løberne, som timerne skred fremad. Tydeligvis også noget som prægede favoritterne. Hos kvinderne måtte italienske Monica Casiraghi, franske Anne-Cécile Fontaine og japanske Mami Kudo – alle verdensklasseløbere – trækker sig fra kampen om podiet i dette års mesterskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QHUNDEM70rs[/youtube]

Hos herrerne løb den japanske verdensmester Shingo Inoue 30 km under vanlig standard. Og efter 17½ time måtte den italienske superløber Ivan Cudin trække sig ud af løbet.

Vores danske hold gik desværre heller ikke ramt forbi. Mange havde succes længe, men et 24 timers løb varer jo et døgn. Positivt var det, at alle gav det bedste de havde på dagen.

Resultater herrer:

  1. Thomas Steenberg-Hansen, 215,641 km – personlig rekord
  2. Frederik Lassen, 210,085 km
  3. Bjarne R Larsen, 177,838 km
  4. Mathias Jørgensen, 154,470 km
  5. Leon Skriver Hansen, 142,111 km
  6. René Koch Larsen, 138,219 km
  7. Vagn Kirkelund, 109,811 km

Resultater kvinder:

  1. Anne Marie Geisler Andersen, 209,300 km – personlig rekord
  2. Anne-Marie Rossen, 187,953 km
  3. Annedorthe Mahato, 183,570 km
  4. Kitt Andersen, 161,690 km
  5. Tina Andersen, 140,569 km
  6. Helle Andersson, 70,543 km

Kvinderne (1-3) satte ny dansk rekord for hold, så rekorden nu lyder på 580,823 km. Super.

Kigger man kun på km-resultaterne, så ser det måske ikke ud af meget. Og ja, det kunne sagtens have været bedre. Km-resultaterne er i sidste dem, som man bliver belønnet for, så det er meget vigtige. For mig at det dog også vigtigt at se på processen på vej mod resultaterne. Sidste lørdag/søndag løb løberne deres optimale – nogen løb også efter noget virkeligt stort – og samtidigt crewet bakkede 100% op. Endnu en gang tak til alle.

At der i mine øjne blev løbet med alt, betyder ikke, at der ikke ske forbedringer. Så nu når en blanding af eufori og skuffelse har lagt sig, så bliver det tid til at kigge frem mod VM i Steenbergen, Holland næste. Muligvis en kliché, men det er i modgang, at man udvikler sig. Så vi står rimeligt til næste år 😉

Det virkede ikke som om, at ruten var speciel hård for løbets vinder amerikanske Mike Morton, som løb 277,543 km! Hos kvinderne vandt tjekkiske Michaela Dimitriadu med 244,232 km.

VM 24H i Katowice, Polen – fredag

Morgenmad i kantinen – en speciel oplevelse. Ikke på grund af maden! Er man til masser af hvidt brød med skinke og ost, så var det ok. Som optakt til et ultraløb, så var det et noget tyndt udvalg.

Fredag formiddag havde vi vores første fælles. Hjemmefra vidste jeg, at det ville blive en travl dag for mig. Når man er mange løbere samlet, så kan det hurtigt ende med, at man skal overgå hinanden i målsætningen for sit løb. Eller i det mindste lade sig rive lidt med af stemningen. Jeg havde derfor en plan om, at få en individuel samtale med hver af løberne omkring deres mål og forventning til løbet. Alle have en realistisk forventning til løbet i forhold til tidligere præstationer. Nu skulle det bare omsættes til virkelighed. Ultraløb er nemt på papiret og på sidelinien!

Vi stillede op med 13 løbere, men allerede inden vi tog af sted til Polen vidste vi, at to løbere ikke kunne løbe op til deres bedste. Vagn og Helle var begge løbet ind i skader efter den endelige tilmelding var afsendt til arrangørerne. Vagn døjede med en lyskenskade og Helle havde fået konstateret et træthedsbrud i foden. Begge havde dog valgt at bruge weekenden sammen med resten af ultralandsholdet, når nu rejsen alligevel var bestilt. Så reelt set var 5 kvinder og 6 herrer klar til konkurrencen dagen efter.

Inden åbningsceremonien var der lige et par møder, som klares. Et teknisk møde, som altid trækker opmærksomhed. Dels på grund af detaljer omkring selve løbet samt for at være unødigt ineffektivt. Surt, når jeg hellere ville bruge tiden sammen med løberne og crewet. Midt under mødet kommer Yannis Kouros forbi – han mente helt bestemt, at der skulle tæpper på i alle svingene, ellers ville det blive for farligt. Hmm… 24 timers løb; nu med komfort!

Åbningsceremonien var overraskende kort. Normalt har den slags arrangementer en tendens til at trække en hale af mere eller mindre officielle personer fra værtsbyen, som alle lige skal holde en lille tale. Det var der ikke meget af denne gang. Super, for løberne skulle stå op under hele ceremonien. Til gengæld var der en underholdning. En lille sag svingede sig i ”gardinerne” – ikke så dårligt 😉

Pasta Partyet efter åbningen var en lidt rodet omgang – vi vandt buffetkrigen om at komme først fadene. Men pasta til stående buffet – det er ikke en succes. Det var ikke længe, at vi blev. Der skulle stadig styr på crewet, og løberne skulle have en tilbagemelding fra teknisk møde. Dejligt, at jeg havde et par rutinerede piger (Karina og Bente) med, som fik skik på mødeplan, indkøb af fællesting mm i crewet.

Vi skulle bare sove én gang til, så…

Travl ultraweekend

Det ser ud som, at den danske sommer viser sig fra sin bedste side denne weekend. Super vejr til de to ultraløb i henholdsvis Viborg og Bornholm.

Igen i år løbes der rundt omkring Søndersøen i Viborg på 12 og 24 timer. Arrangementet er primært for stafethold, men en del single-løbere stiller op på startlinien. Med det store antal solo-løbere, så kunne det være super, hvis arrangørerne gik efter at blive IAU-label-løb.

I morgen skal der løbes 100 km fra Tejn havn og så Bornholm rundt. Løbet er både Dansk og Bornholmsk mesterskab. Desværre er der ikke så mange tilmeldte. Det kan ikke være på grund af arrangementet – mon ikke krisen kradser lidt hos folk?

Held og lykke til alle løbere – glæder mig til at se resultaterne af jeres anstrengelser.

 

Danmarks Turen 2011

Klokken 5 torsdag morgen gik starten til Danmarks Turen 2011 fra Skagen. 

Man kan bruge sin ferie på forskellig vis. Leon Skriver Hansen har tænkt sig at bruge 11 dage af ferien på at løbe gennem store dele af Jylland, Fyn, Lolland, Falster og Sjælland, for til sidst at løbe 100 km på Bornholm! En tur på samlet 870 km.

I sig selv er længden på de enkelte etaper nok til at gøre en mør i stængerne. De fleste daglige ture er mellem 70 – 110 km lange (Én enkelt er kun på 35 km!). Men at løbe disse distancer dag efter dag bliver meget krævende. Har man lyst til at løbe med på nogle etaperne, så kan man bare kontakte Leon.

Leon kan klare det! Forberedelserne til løbet har været store, med der er fuldstændig styr på rute og forplejning. Der er lagt et tidsskema for de enkelte dage, som giver lidt luft – No Stress. Selvfølgelig kan det blive nødvendigt at afbryde turen pga. skader eller meget dårligt vejr. Jeg er dog sikker på, at Leon ikke giver sig uden kamp.

Undervejs vil Leons kone Karina komme med nyheder på facebook.

Som et sideprojekt har Leon besluttet at løbe penge hjem til Kræftens Bekæmpelse. Et godt projekt, som jeg kun kan anbefale, at man støtter op omkring. Ønsker man at donere et beløb, kan det ske på forlife.dk. På forsiden klikker man på Danmarks Turen 2011. Find kreditkortet frem, det bliver først trukket næste måned!

At løbe Danmarks Turen bliver stort! Jeg har dog mest respekt for, at Leon har overtalt Karina til at følge ham som support gennem hele turen 😉

God tur til jer begge. Jeg glæder mig til at følge jeres færd ude på de danske veje.

 

100 km-holdet er udtaget

Ultralandsholdet til VM / EM 10. september i hollandske Winshcoten er udtaget. Holdet består af fire stærke løbere, hvoraf de tre har tidligere erfaringer fra internationale mesterskaber:

  • Ole Karlsen, med PR 7:34
  • Poul Pedersen, med PR 7:49
  • Charley Prødel, med PR 7:58
  • Thomas Skytte, med PR 7:39 – debutant

Desværre har vi ingen danske kvinder, som stiller op på distancen. Vi kan da håbe, at det er ændret til næste år.

« Ældre indlæg

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑