endurance & passion

Tag: barefoot

Tid til nye dæk

Kørte en tur forbi Naturlig Fod i Lyngby på vejen hjem fra arbejde. Var ude efter et par minimalistsko til hverdagsbrug – det er ikke ligefrem det, som hylderne bugner af i skobutikkerne rundt omkring i landet. Vil gerne træne fødderne lidt mere på jobbet, og det er ikke passende at gå rundt med bare tæer. Desværre var min størrelse ikke hjemme, men kunne jo ikke tage tomhændet hjem.

Nye dæk

Efter en snak med Søren Knudsen (Team Citronmåne) var jeg blevet meget interesseret i at prøve et par Skora. De sidder perfekt! Det køb tror jeg ikke, at jeg kommer til at fortryde 🙂

 

Nye udfordringer

Så er det 1½ uge siden, at jeg gennemførte Ultravasan. Det burde så være tid til at planlægge nye løbeudfordringer. Det er jeg på en måde også i gang med…

Løbeskoene har nemlig holdt en pause lige siden forrige weekend – ikke en eneste km er det blevet til. Det er ikke fordi, at benene er fuldstændig ødelagte eller at lysten mangler. Det er mine fødder, som er problemet. Som tidligere beskrevet, så kunne jeg under UltraVasan i den grad mærke, at jeg døjer med nedsunken forfod.

For mig er der kun en løsning på min skade, og det er en målrettet træning. Jeg er indstillet på, at det bliver endnu en sej omgang.

Øvelserne er også gode, selvom man ikke er skadet.

 

 

For hurtigt frem, eller?

Med et venstre knæ som er ømt og hævet også i dag, så suser mine tanker lige godt og vel et år tilbage i tiden. Og her bliver mit skadesforløb op til knæoperationen i højre knæ så lige genopfrisket. Straks frygter man, at endnu et langvarigt skadesforløb står for døren. Lidt paranoid bliver man altså 😉

Når man så læser Posemandens nyeste artikel omkring fejl ved forfods-/fladfodsløb så kan jeg (måske) ånde lettede op. Indtil det modsatte er bevist, så søger jeg trøst i at have forbrudt mig på punkt 1 (For meget for hurtigt) og 4 (Lidt ondt må det vel godt gøre) i fejl ved opstart af fladfodsløb.

Da jeg startede min løbetræning op denne sommer, var det meget stille og roligt. De første mange ture var en kombination af gang og løb og aldrig længere end 2 km. Senere så kunne jeg løbe lidt længere, men træningen blev ikke forceret. Det til trods røg jeg som bekendt ind i en fiberskade. Da det var muligt, begyndte jeg igen stille og roligt at løbe (samme princip som i sommers) – hele tiden bevidst om, ikke at gå for hurtigt frem. Det har så holdt til denne uge, for jeg erkender, at citronen måske er blevet presset vel meget ved at løbe i bakkerne både lørdag og søndag. Men nu der stod altså nogle kolleger og ventede 😉 Fejl nr. 1.

I går morges kan jeg jo sagtens mærke, at knæet er lidt ømt. Men der er en stille og rolig tur i bakkernei vente, så går jo nok. Fejl nr. 2. Jeg vil ikke sige, at der blev løbet hårdt til, men der var da lige lidt kamp på et par af bakkerne (sønnike kom susende bagfra). Da først knæet bliver koldt, så er jeg godt klar over, at søndag formiddag skulle være brugt på en avis i stedet. Lyt nu til kroppens signaler!

Nu bliver der holdt løbefri et par mindst et par dage. Og næste gang jeg er i løbeskoene, så laver jeg ikke fejl nr. 1 og 4.

Så tak til Posemanden for dagens rap over fingrene.

 

Stille og roligt i gang

Det er nu tre uger siden, at jeg stille og roligt startede mit løb op igen. Når løbeskoene har ligget stille i ¾ år, så er det fedt J Turene har været på mellem 2 og 4 km – passer lige med, at man skulle ned og have en dukkert. Og de kommer ikke til at blive meget længere i den kommende tid. Fokus er lige nu på løbestilen. 

De første ture var en kombination af gang og løb og jeg var lidt spændt på, hvordan knæet ville reagere. Begyndte det at hæve, eller hvad? Der har heldigvis ikke været reaktioner i knæet, så jeg er fortrøstningsfuld. Om jeg kommer til at løbe ultraløb igen, det må tiden vise. I første omgang så handler det bare om at nyde at løbet.

I min skadesperiode har jeg holdt mig i gang med funktionel træning (bl.a brug af kettlebells og MobileFit). Det kan anbefales, og så er det faktisk sjov træning. Desuden er jeg netop startet op på yoga igen. Det trænger kroppen vist også til 😉 Jeg er ret sikker på, at en større kropsstyrke og en større fleksibilitet kan blive en gevinst for mig, når jeg nu “kæmper” mig tilbage som (ultra)løber.

Post from over there

Så var der pakkepost fra staterne i dag – nærmere bestemt fra Boulder, Colorado. Indholdet var nu ret beskeden. To stykker gummi og to snøre samt en lille metalting var alt, hvad der var i posen. Det til trods, så har jeg glædet mig til at modtage denne pakke.

Efter netop at have læst “Født til løb” af Christopher McDougall ville jeg gerne stifte nærmere bekendtskab med de meget simple Xero Shoes.

Xero ShoesI første omgang bliver der kun tale om at gå i skoene – løberiet må fortsat vente en tid. Det gør heller ikke så meget. Med en garanti på 5.000 miles, så skal skoene nok holde til jeg er klar parat til løbestart.

 

 

Gensyn med det gode vejr i Pinsen

Løbefolket kan ikke klage over vejret i denne forlænget weekend. Og nej, det var ikke for varmt!

Trods nogle dage med en masse gøremål, så slap jeg også afsted på en løbetur 2. Pinsedag i middagssolen. Dejligt 🙂

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=P388SVQ1hCg&feature=player_detailpage[/youtube]

Selvom mine fødder brændte efter en times løb, så kunne det ikke overskygge det gode vejr.

 

Lev Livet …

… er titlen på en ny programrække, som TV2ØST har startet op. Meget interessant serie, især episode 3 😉 , som har været sendt i denne uge.

På den sidste dag i januar brugte jeg et par timer i selskab med en af TV2ØST’s journalister. Jeg havde sagt ja til et interview omkring barfodsløb – så det kunne jo ikke være mere perfekt med minus 7 grader og høj sol. Det blev til et par hyggelige timer, hvor der også blev talt en del ultraløb.

Maggi-terningen af interviewet kan nu ses i programmet. Har du 28 minutter til overs, så se hele programmet. Hvis ikke, så smutter du bare 11 minutter og 20 sekunder ind i udsendelsen.

Kan i øvrigt bakke 100% op omkring udtalelserne fra kiropraktor Carsten Nøddeskou. Ta’ det roligt, NÅR du skifter til barfodsløb/pose running.

 

Et løberliv uden skader

Udsagnet lyder næsten for godt til at være sandt. Det kunne være en reklame for nye løbesko. Det er det ikke, men derimod overskriften for ”posemanden” Claus Rasmussens seminar i pose-running.

Med ”forventninger” om mirakler drog jeg i dag mod Brønshøj for at lære at løbe. Det skulle man mene, at jeg allerede kunne – men sandheden er nok, at jeg har glemt at løbe naturligt. Det er faktisk et par år siden, at jeg bestemte mig for at for kigget min løbestil efter i sømmene. Men pga. af problemer i mine achillessener har projektet været lagt på hylden. Så nu skal det være!

Gennem dagen blev der set på lidt teori omkring barfodsløb (som ikke nødvendigvis skal løbes i bare tæer). Men heldigvis var der masser af praktiske øvelser i den nærliggende Brønshøjpark. Her blev der luftet fødder i den herlige efterårssol.

En dag fuld af inspiration og masser af input. Nu er der kun hårdt arbejde tilbage J Jeg glæder mig til projektet og et løberliv uden skader. Desværre ser det ud til, at ”sko-parken” skal udskiftes til noget mere minimalt.

Uden sko i Karrebæk

OK – jeg er hooked på barfodsløb. En tur – det var alt, hvad der skulle til.

Jeg er så småt kommet i gang med at løbe efter min skade. Grundet andre projekter, bliver det kun til et par små løbeture her og der. Det passer jo i øvrigt så meget godt med at starte stille og roligt op.

I dag løb jeg ned til de lokale fodboldbaner for at løbe på bare fødder. Nu skulle det prøves! Kun to runder – tre runder, hvis det gik godt. Godt, at jeg havde lavet denne ”aftale”. For efter de tre runder havde jeg en fornemmelse af at kunne blive ved i den uendelige (Jeg har samme fornemmelse, når jeg spiser ostefondue! Her HAR jeg lært at sige stop i tide).

Det var en fed oplevelse! Der var stort smil på hele vejen hjem 🙂 Mon ikke det bliver til fire omgange næste gang?

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑