No mountains, no obstacles, no finish line. Just a flat track and 24 hours on the clock.
Manden, der har vundet stort set alt, hvad der er at vinde i bjergrigt terræn kaster sig i den grad ud i nyt terræn. På fredag vil Kilian Jornet forsøge at sætte verdensrekord på 24 timers.
Kan Kilian gøre det? Jeg håber det faktisk, men det bliver overhovedet ikke nemt og meget lidt sandsynligt. Og hvor langt skal Kilian så løbe? Bare 304 km på et døgn. I excelarket ser det nemt ud; idet han bare skal holde 12,7 km/time 🙂
“I never counted the kilometers, I always counted the elevation. I know how to pace myself in the mountains and I’ve always wanted to see how high I can go. But this year, I wanted to explore different things.” Kilian Jornet
Denne gang er det den danske rekord på 24 timer på løbebånd som sigtet er indstillet på, når hun sammen med Peter Torjussen er klar lørdag 11. december. Arrangementet er stillet på benene i samarbejde med Organdonation – ja tak.
Rekorderne er absolut inde for rækkevidde, idet de lyder på hhv 185 km for kvinder og små 208 km for herrer. Det vil ikke overraske mig, hvis Stine laver over all best dansk rekord.
ALOT afholdte 6 timers og 24 timers (DM) løb i Albertslund denne weekend. Stort tillykke med mesterskaber, rekorder og arrangementet.
IAU 6 Hour – Nordic Challenge skulle have været afholdt i København i foråret. Som så meget andet, så blev afholdelsen udskudt pga. af covid. Udskydelsen skulle sikre, at løbere fra hele Norden kunne komme til Danmark og løbe om det nordiske mesterskab på 6 timers. Desværre har smittetrykket været stigende på det seneste, og restriktioner for rejser mellem de nordiske lande betød, at 6 timers løbet kun blev med dansk deltagelse og der selvfølgelig ikke blev løbet om det nordiske mesterskab.
De danske løbere evnede at sætte sig op alligevel, idet der blev løbet efter nye danske rekorder for hold. Det lykkedes 🙂
1. Helle Blak Petersen
73084
2. Lise Friis
72965
3. Katja Bjerre
70155
Dansk holdrekord
216204
1. Brian Arreborg Hansen
82952
2. David Smedegård Bonde
79059
3. Mikkel Bay Haugaard
75190
Dansk holdrekord
237201
Fra start skulle DM på 24 timers være afholdt i Sæby tidligere på året. Så dejligt at se, at der overhovedet blev løbet om de danske mesterskaber i år. Stort tillykke til Anne Marie Geisler Andersen og Johnny Visholm. Med solide præstationer sikrede de sig hver især titlen.
I går startede den 15. udgave af International Ultramarathon Festival i Athens-Hellinikon. Der bliver løbet ultraløb på en række distancer – 24H, 48H, 72H og 144H.
Den kommende weekend starter så distancer op fra 1000K til 5000K. Kan vist godt afsløre, at de distancer er knapt så spændende at følge – det kræver noget tid bag skærmen.
Tilbage til denne weekends løb, så er det særligt interessant at følge 48 timers løbet, idet vores nuværende ultra-dronning Stine Rex er med. Stine har den nuværende danske rekord med 335.741 km. Det er dog med store ambitioner, at Stine stillede til start i går, idet hun går efter at sætte ny verdensrekord på 401 km! For to år siden løb Patrycja Bereznowska denne distance, men resultatet blev ikke godkendt, da arrangørerne vist ikke helt havde styr på papirarbejdet 🙁 Et delmål bliver at sætte nordisk rekord. Der skal Stine ‘bare’ løbe 377 km. Det bliver ikke nemt, men knapt halvvejs gennem løbet ser det rigtigt fornuftigt ud 🙂 Jeg tror på, at Stine kan gøre det.
Lørdag formiddag skal det danske ultralandshold i aktion ved verdensmesterskaberne i 24 timers løb i franske Albi (lidt nordøst for Toulouse).
Håber de danske løbere har haft mulig for at nyde den dejlige by i løbet af dagen, mens de har kunne lade op. I morgen bliver der nemlig ikke mulighed for det, når løberne suser rundt på 1,5 km lange runde.
Landsholdet har gode minder fra Albi (EM 2016). Anne Marie Geisler blev den gang nummer 6 i 225 km, og med tre herrer i top 20 blev det til en 4. plads i holdkonkurrencen. Dejlige minder ?
Denne gang stiller Danmark også med et stærkt hold på syv løbere (se kvalifikationskrav),:
Kvinder ?♀️ Stine Rex (PR & NR 241.192 km, 2018), sølv ved EM 2018, vinder Ultrabalaton 2019
Herrer ?♂️ Kim Hansen (PR & NR 257.753 km, 2015), DM 24H 2019, DM 100 km 2018 ?♂️ Bruno Batsberg (PR 254.503 km, 2017), 10. plads VM 2017, vinder Mors 100 miles 2018 ?♂️ Kim Klitgaard Sørensen (PR 249.254 km, 2017) ?♂️ Klaus Pirker Jørgensen (PR 225.290 km, 2018), DM 24H 2018 ?♂️ Thomas Steenberg (PR 222.532 km, 2014) ?♂️ Carsten Friis (217.280 km, 2018)
Jeg tror (og håber), at vi kan forvente os store resultater af de danske løbere. Held og lykke til alle. Som Henrik Westerlin sagde i 2016: #HowBadDoYouReallyWantIt
Mon ikke vi følge live resultaterne her og her. #albi24h
Der bliver lagt mange kræfter i at arrangere mesterskabsløb – hatten af for arrangørerne – og så er det ærgerligt, at deltagerantallet er lavt. 3 kvinder og 10 herrer stillede op til DM. Jeg ved godt, at DM ligger for tæt på VM (8. september) i år til, at de danske landsholdsløbere stiller til start. Men det er en skam, at ikke flere har lyst til at prøve kræfter med de 100 km.
Podierne til DM
Solide præstationer – stort tillykke til vinderne. Begge vindere er cirka en ½ time fra kvalifikationskravet til landsholdet, så det understreger gode løb.
En konsekvens af det lave deltagerantal er, at man i år var sikker på en podieplads hos kvinderne såfremt man gennemførte. Jeg synes ikke det er helt i orden! Og lad os så droppe danske mesterskaber til Age Group-vindere så længe der ikke er flere til start.
En løsning kunne være: 3 løbere til start, så kan der uddeles guldmedalje. Er der fem eller flere til start, så kan hele podiet fyldes. 2 eller mindre til start, så uddeles der ikke medaljer. Der er behov for at diskutere dette. Bedste løsning er, at der er flere, som stiller til start.
24 timer
Podierne:
Godt løbet af Emir Halaikic, som fik brudt 200 km-grænsen (godt nok med lidt mere end 24 timer, men sådan løbes der i Viborg).
Under 12 timer til starten af dette års europamesterskaber i 24 timers løb. For første gang afholdes løbet i Rumænien (det har vist givet en del løbere lidt udfordringer ift transporten).
Danmark stiller med syv løbere til start – tre kvinder og fire herrer. Det betyder, at Danmark også kan deltage i holdkonkurrencen for både kvinder og herrer, idet de tre bedste hhv. kvinder og herrer tæller med.
Kvinderne:
Anne Marie Geisler Andersen: Har den danske rekord på 233,051 km, sat ved sidste års VM i Belfast. Resultatet rakte til en 12. plads. Anne Marie har planer om at løbe 240 km i år. Lykkes det, så kan Anne Marie været meget tæt på en podieplads. I 2010 havde Anne marie sin debut på 24 timer med 200 km. Siden har hun løbet fire løb og HVER gang forbedret sin egen PR! Det er s.. en statistik, som sparker …! Jeg håber, at projektet lykkes endnu en gang. Skal dog minde om, at EM er et placeringsløb – står man på podiet regner man ikke med km!
Stine Rex: I 2015 blev Stine dansk mester med 208,974 km i Sæby. Siden har Stine to gange deltaget med succes i Spartathlon, hvor det resultatet har været 2 x 4. pladser. Suveræn bedste danske kvinde gennem tiderne med 26:58:16! Jeg glæder mig til at følge Stine i dette års EM. Jeg tænker, at Stine har samme potentiale som Anne Marie – så giv den gas i debuten på landsholdet.
Lisbeth Billeskov Hansen: Endnu en debutant på holdet. Lisbeth vandt sidste år Mors 100 miles i 17:35:22. Vi har til gode at se, hvad Lisbeth kan præstere gennem et helt døgn. Men med resultatet på Mors, så lover det godt.
Herrerne:
Bruno Batsberg: 2. bedste dansker gennem tiderne med 254,503 km; sat ved sidste års VM i Belfast. Bruno har de sidste tre år været over 234 km tre gange. Bruno bliver bedre og bedre for hver gang og bringer en masse rutine ind på holdet. Jeg krydser fingrer for endnu et topresultat fra Bruno.
Henrik Westerlin: Henriks bedste resultat på 24 timer er 238,148 km (2016) samt en 5. plads ved Spartathlon (2015). Henrik har potentiale til at løbe længere end 250 km – jeg håber på, at det sker denne gang. En ting er sikkert, Henrik er altid 110% forberedt når han stiller til start.
Thomas Steenberg: Thomas har løbet 222,532 km tilbage i 2014. Sidste år gennemførte Thomas tre canal races i England på distancer mellem 130 og 145 miles. Jeg er spændt på, om Thomas kan konvertere disse løb til et godt resultat på 24 timers.
Carsten Friis: Debutant hos herrerne og et relativt nyt blad på ultra-scenen. Carsten blev dansk mester sidste år med 209,249 km.
Blandt favoritterne nævnes
Kvinder:
Patrycza Bereznowski (Polen)
Maria Jansson (Sverige)
Therese Falk (Norge)
Mænd:
Johan Steene (Sverige)
Florian Reus (Tyskland)
Stephane Ruel (Frankrig)
Det bliver som altid spændende at følge de danske løbere. Live-resultater her. Streaming her. Facebook her.
Der er snart løbet halvdelen af 24 timers eventen i Espoo i Finland.
Løbet er et af årets første 24 timers løb. Nogle bruger løbet i Espoo til at kvalificere sig til årets internationale mesterskaber. Løbet ligger tidligt nok til, at man efterfølgende kan få restitueret og få bygget formen op igen.
I år har 8 danskere fundet vej til startlinjen. Spændt på, hvad det kan blive til. Jeg har store forventninger til at Jane Skov og Diana Kämpe kan gøre det godt hos kvinderne og mon ikke også Michael Clausen kan gøre det godt hos herrerne. Efter knapt halvdelen af tiden, så er der meget som tyder på det.
Fedt at se, at der bliver et 24 timers EM i 2018 i Timisoaram, Rumænien. Løbet afholdes den sidste weekend i maj, så det er bare i gang med træningen 🙂 Link til løbet findes her.
Jeg håber meget, at samtlige danske topløbere kan blive samlet til dette løb.
På den anden side af kloden blev der denne weekend løbet 24 timer i Soochow, Taiwan. Løbet samler/inviterer nogle af verdens bedste 24 timers løbere. Så der er altid basis for gode resultater – og det var så også gældende i år.
Mest imponerende var amerikanske Courtney Dauwalter, som løb hele 256,405 km – ny amerikansk rekord! BUM! Ikke tilfældigt, da Courtney tidligere i år har løbet 250 km på 24 timer. Det er i øvrigt kun 1,5 måned siden, at Courtney vandt Moab 200 (238 miles) all-over!
Kommentarer