endurance & passion

Tag: Swiss Alpine

Så er der gang i den rundt omkring

Her kl. 10 startede Romerike Ultrafestival i Jessheim, Norge. Løbet danner ramme om det norske mesterskab på 24 timer, hvor Bjørn Tore Kronen Taranger (Goldenboy) må være storfavorit til at tage det norske mesterskab for 3. år i træk. Men det skulle blive op mod 30 grader i det norske, så alt kan ske!

Der er danskere til start på 6H, 12H og 24H-distancerne. Bjarne Jensen forsøger sig på 24 timer, hvor målet er at komme over 200 km. Louise Skak (bosiddende i Norge) forsøger sig på 6 timer og Henrik Westerlin prøver kræfter på 12 timer. Efter en DNF i Ultra Trail Mt. Fuji tidligere på året, hvor Henrik måtte trække sig med en skade, er der nu styr på benene igen. Det beviste henrik i starten af Juni, hvor han vandt Beaufort Ultra marathon. Jeg kender ikke Henriks dagsorden for løbet i Norge, men på en god dag kan der godt være en ny dansk 12 timers rekord undervejs! Nuværende rekord er på 137,375 km, sat af Kim Rasmussen.

Der skulle komme live-resultater her.

 

Swissalpine er også startet i dag. Løbet trækker hvert år mange danskere til. Jeg har stadig til gode selv at deltage – det til trods for, at løbet stod meget højt på ønskeliste i mine “unge” ultraår. jeg er spændt på at se, om svenske Jonas Buud kan gøre det igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen! Jonas står også på startliste om 4 uger i UltraVasan – her vil han helt sikkert skyde den af igen. Imponerende atlet.

Resultater kommer her.

 

Og så lige en enkel tanke til Anne Marie Geisler Andersen, som nu er startet på sit danmarksrekordforsøg på 24 timer i Kladno. Havde en kort snak med Anne Marie inden start. Hun var spændt, men glædede sig også til at komme i gang. Den største udfordring bliver nok ikke at brænde ud for tidligt i varmen.

 

 

 

 

Swiss Alpine 2011

I morgen står over 5.000 løbere på startlinien i Davos, når det er blevet tid til Swiss Alpine. Der bliver løbet på flere distancer, men kongedistancen er K78. Omkring 70 danskere har henlagt en del af deres ferie til en på flere måde fantastisk løbetur i de schweiziske alper. I år er ruten på lige godt 79 km og med +/-2.370 højdemeter.

Nu handler løb jo ikke kun om at komme først. Jeg er dog lidt spændt på, hvem af danskerne, som gør det bedst.

Går det som det plejer, så får løbet en svensk vinder. Jonas Buud er et godt bud på en samlet vinder, idet han har vundet Swiss Alpine i 2007,2008, 2009 og 2010. Alle løb er vundet i tider lige omkring 6 timer! Jonas vandt i øvrigt EM på 100 km i 2009 og 2010. Utrolig stærk løber, som overlader heller ikke noget til tilfældighederne. Jonas har i flere omgange trænet på ruten i år.

Gutes Rennen

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑