Der er dømt ultraweekend i Sæby denne weekend. For 10. gang inviteres ultraløbere fra nær og fjern til et døgn med udfordringer – denne gang på 6, 12 og 24 timers (også DM).
Der løbes på en DAF opmålt rute på 1.987 m (gør det rimeligt nemt at regne med) på skiftende underlag langs havn, langs Sæby by og langs strandpromenaden.
Når jeg skriver dette, at har løbet været i gang i godt 8 timer. Det har derfor en betydning, når forventningerne til løbet sættes op.
På herresiden har jeg store forventninger til Bruno Batsberg. Bruno er på papiret det klart stærkeste kort. Har løbet 236,8 km i 2022 og har tidligere løbet 254,5 km (2017). Alt andet lige, så skal de efterfølgende herrer skal hive nogle gevaldige præstationer op af hatten (tænker de skal løbe PR). Brian Hansen (mester 2022, PR 225,7 km), Rasmus Rasmussen (PR 227,8 km) og Michael Clausen (PR 202,8 km i 2018).
Hos kvinderne er der gang i noget rigtigt spændende. Mest fordi jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke kan finde mange ultraresultater på de to førende løbere hhv. Katja Lykke Tonstad og Julie Møller Jensen. Katja Bjerre har tidligere løbet 212 km.
Husk! Det er ALTID nemt at være klog, når der stadig mangler 2/3-del af løbet. Meget kan ske – og meget vil sikkert ske.
Resultater kan følges her.
Der blev også løbet 6 timers tidligere i dag. Kristian Pape Jørgensen og Mie Pedersen vandt med hhv. 65,5 km og 57,7 km.
På 12 timers (som i skrivende stund stadig er i gang) ser det ud til, at Bouchra Lundgren Eriksen løber fra alt og alle. Er i øjeblikket 10 runder (små 20 km) foran nummer 2!
Skriv et svar