endurance & passion

Kategori: Ultradansk (Side 1 af 15)

Jeg bøjer mig i støvet

Det er ikke helt dumt at komme ind fra varmen og så begynde at nærstudere resultaterne fra weekendens store ultraløb. Det er imponerende.

Danske mesterskaber 24H

Først en tur til 24 timer ved havet i Sæby, hvor der blev afholdt danske mesterskaber i 24 timers løb.

Ikke de store overraskelser på podiet hos kvinderne hhv. herrerne. I hvert fald ikke på de to øverste pladser.

Det lykkes Katja Lykke at genvinde DM foran Katja Bjerre og med Tina Skannerup på tredjepladsen. Resultatet var et stykke fra den danske rekord, som Katja Lykke satte sidste år med 248 km! Om det er en nylig skade, som har sat sit præg vides ikke.

I min optakt nævnte jeg Lotte Fritze, der blev 4’er. Lotte var det godt stykke fra podiet.

Hos herrerne havde Emil Krog Ingerslev fart på. Så meget fart, at han ud over at blive dansk mester også satte en ny dansk rekord på godt 267 km – cirka 10 km længere end den tidligere rekord, som Kim Hansen var indehaver af. Skal vores danske herre kunne følge med de svenske naboer, så skal vi have løbere over 260 km (For et år siden, var tre svenske gutter over 260 km ved de svenske mesterskaber).

Bruno Batsberg er stabiliteten selv og kom ind som 2’er i godt 236 km efterfulgt af Lasse Skare Therkildsen små 30 km efter.

Emils præstation overstråler selvfølgelig DM i Sæby, ellers havde det nok være lidt mere på det jævne. Men mesterskaber handler om placeringer! Stort tillykke til alle.

Øvrige resultater finder du her.

Verdensmesterskaber 48H

Ny verdensmester og ny verdensrekord hos kvinderne. Indehaveren er dansk og hedder Stine Rex! STORT TILLYKKE.

Mine forudsigelser om niveauet blev (heldigvis) gjort til skamme. Topniveauet ved det tredje VM var markant højere end ved foregående.

Også skammeligt, at jeg ikke fik nævnt Søren Møller ved min optakt. Søren løber ny dansk rekord og placering som nummer 4! Det er vanvittigt godt.

Der er noget med, at Danmark også tager et VM for hold. Det har jeg dog ikke fået sat mig ind i endnu. Sorry.

Resultater fra VM findes her.

24 timer ved havet – danske mesterskaber i Sæby

24 timer ved havet er igen værter for de danske mesterskaber, og det bliver en fantastisk oplevelse for løbere i alle aldre. Paradisjorden i Sæby danner rammen om dette års løbetur, og vi håber på solskin og et spændende felt af deltagere 🌞🏃‍♂️🏃‍♀️.

Selvfølgelig! Her er et muntert blogindlæg om weekendens danske mesterskaber i 24 timers ultraløb, som du kan dele på www.ultrarun.dk:


Herrekonkurrencen

Weekendens danske mesterskaber i 24-timers ultraløb nærmer sig, og der er tre klare forhåndsfavoritter blandt herrene. Lad os tage et kig på dem:

  1. Bruno Batsberg: Forsvarende mester har en imponerende baggrund. Den nordjyske dieselmotor – Bruno løber altid et stabilt løb, dog knapt så langt som for syv år siden, hvor han løb hele 254 km.
  2. Emil Krogh Ingeslev: Rekordindehaveren på 100 miles har løbet denne distance på imponerende 13.19. Det kunne godt blive til et godt resultat, men de sidste 11 timer er ikke nemmere. Har Emil stabiliteten til at løbe længere? Han har i hvert tilfælde farten til noget stort!
  3. Carsten Friis: Har løbet 227 km og er en potentiel trussel for favoritterne. Har været dansk mester på distancen, men det er efterhånden nogle år siden.

Kvindernes kamp

Kvinderne er også klar til at kæmpe om titlen. Her er nogle af de stærkeste deltagere jf. mig:

  1. Katja Lykke: Sidste års mester og danske rekordholder. Hun satte en dansk rekord med imponerende 248 km sidste år. Hvis hun er kommet over sin skade, er hun absolut favorit.
  2. Katja Walther Bjerre: Landsholdsløberen har løbet 212 km og er en seriøs konkurrent.
  3. Mette Sommer Fritze: Landsholdsløberen i 50 og 100 km løb. Mettes PR er 186 km, og hun har også løbet 100 miles på 18 timer. En god chance for, at hun kommer over de 200 km.

Det bliver et spændende løb med hele 55 tilmeldte. Glæder mig til at se, hvem der løber med guldet! 🏃‍♂️🏃‍♀️ Og hvem der overrasker; og får et gennembrud på distancen. Vejret går ikke hen og bliver en undskyldning!


Link:

  • Har ikke kunne finde direkte link til resultater, men eller følg med på 24 Timer ved havet

Hvorfor løber du så langt?

Se lige, hvad der var i pakken i dag!

En helt ny bog af Anne Marie Geisler Andersen – en bog om ultraløb. En af de største danske kvindelige ultraløbere.

Jeg glæder mig sindsygt til at læse og genopleve nogle af de fantastiske løb, som Anne Marie har løbet gennem mere end 10 år. Bl.a med flere danske rekorder.

Jeg var på sidelinjen tilbage i 2010, hvor Anne Marie brød lydmuren (200 km) ved DM på Bornholm. Talenten var åbenlyst.

Anne Marie løb længst af alle kvinder, men blev ikke dansk mester, da hun ikke var medlem af en DAF-klub (sådan var reglerne den gang). Siden da så Anne Marie sig ikke tilbage.

Jeg fik gennem årene den ære at støtte Anne Marie i nogle af de fantastiske præstationer. Den største støtte har dog været Anne Maries mand Morten. Takker for det bånd jeg har knyttet til dem.

Som sagt, så glæder jeg mig til at læse Anne Maries skildringer. Jeg kommer ikke til at lave en anmeldelse af bogen. Der er jeg for biased.

Men KØB den og LÆS den. Den er helt sikker eminent 😉

Fornyelse og favoritsejr ved DM 24 timer

24 timers DM blev afholdt i denne weekend i Sæby. Er der er fundet et par nye danmarksmestre.

Podiet kvinder:

  1. Katja Lykke Tonstad, 200,819 km
  2. Julie Møller Jensen, 170,077 km
  3. Lillian Rasch Madsen, 163,745 km

Tillykke Katja med debut på 24 timers, og så ovenikøbet med et dansk mesterskab. Jeg synes det ser godt ud, når den danske mester som minimum løber op til udtagelseskravet (200 km for kvinder) for ultralandsholdet. Resultatet er lovende for fremtidige præstationer.

Podiet repræsenterer altid de bedste på dagen – tillykke til alle. Men ærgerligt at se, at Katja Bjerre ikke havde dagen.

Podiet herrer:

  1. Bruno Batsberg, 236,285 km
  2. Brian Hansen, 228,490 km
  3. Hallur Holm, 223,565 km

I min lommebog var Bruno storfavorit til at tage mesterskabet – og det gjorde han så! Tillykke med det. Dejligt at se, at Brian Hansen kunne leve op til sidste års resultat; og bliver i år 2’er. Hallur Holm tager sidste trin på skamlen. Alle tre løbere er over kvalifikationskravet til ultralandsholdet på 220 km.

Dejligt stort antal løbere var tilmeldt DM. Håber, at det kan være en tendens for de kommende år.

Øvrige resultater kan findes her.

Så blev der i øvrigt sat en dansk rekord på 12 timers.

Efter 30 års ventetid er den danske rekord i 12 timers løb endelig blevet overgået af landsholdsløberen på 100 km Bouchra Lundgren Eriksen!

Det var ikke meget rekorden blev forbedret med, men den blev forbedret! Den nye rekord lyder på 134,501 km. Stort tillykke Bouchra.

DM – 24 timer ved havet

Der er dømt ultraweekend i Sæby denne weekend. For 10. gang inviteres ultraløbere fra nær og fjern til et døgn med udfordringer – denne gang på 6, 12 og 24 timers (også DM).

Der løbes på en DAF opmålt rute på 1.987 m (gør det rimeligt nemt at regne med) på skiftende underlag langs havn, langs Sæby by og langs strandpromenaden.

De 1987 meter rute

Når jeg skriver dette, at har løbet været i gang i godt 8 timer. Det har derfor en betydning, når forventningerne til løbet sættes op.

På herresiden har jeg store forventninger til Bruno Batsberg. Bruno er på papiret det klart stærkeste kort. Har løbet 236,8 km i 2022 og har tidligere løbet 254,5 km (2017). Alt andet lige, så skal de efterfølgende herrer skal hive nogle gevaldige præstationer op af hatten (tænker de skal løbe PR). Brian Hansen (mester 2022, PR 225,7 km), Rasmus Rasmussen (PR 227,8 km) og Michael Clausen (PR 202,8 km i 2018).

Hos kvinderne er der gang i noget rigtigt spændende. Mest fordi jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke kan finde mange ultraresultater på de to førende løbere hhv. Katja Lykke Tonstad og Julie Møller Jensen. Katja Bjerre har tidligere løbet 212 km.

Husk! Det er ALTID nemt at være klog, når der stadig mangler 2/3-del af løbet. Meget kan ske – og meget vil sikkert ske.

Resultater kan følges her.

Der blev også løbet 6 timers tidligere i dag. Kristian Pape Jørgensen og Mie Pedersen vandt med hhv. 65,5 km og 57,7 km.

På 12 timers (som i skrivende stund stadig er i gang) ser det ud til, at Bouchra Lundgren Eriksen løber fra alt og alle. Er i øjeblikket 10 runder (små 20 km) foran nummer 2!

Stine Rex – årets ultraløber 2022

Stort tillykke til Stine Rex med anderkendelsen som årets ultraløber i 2022.

Selvom 2022 måske ikke er Stines stærkeste år, så afslører et kig i resultatlisterne for sidste år, at Stine nok ligger et eller måske nærmere to niveauer over de øvrige danske ultraløberes 2022-år.

Jeg synes derfor, at der er objektivt grundlag for at tildele hæderen til Stine. Så KÆMPE TILLYKKE.

Jeg er dog også lidt undrende – og muligvis har jeg været frosset ned. Jeg mindes ikke at have set, at der var indstiftet en Årets Ultraløber-pris. Synes der er fint, at landsholdsløberne kan stemme på hinanden, men hvem har Stine så stemt på? Det virker som om, at Stine ikke var klar over at anerkendelsen findes jf. artikel fra TV2Nord.

Synes det er en meget ærefuld titel – og et super godt initiativ. Synes også det kunne være interessant at høre om kriterierne for tildelingen. Måske er det bare mig, men jeg ser nødigt at prisen ender som en fidus-bamse.

Det 4. hak i styret blev klaret

Denne weekend blev brugt på nakken af cyklen. Men det var godt givet ud, for jeg har nu klaret kvalifikationskravene til årets Paris-Brest-Paris (PBP) i august.

Weekendens brevet på 600 km var udset at blive en stor milepæl for ift. at kunne deltage i PBP senere og så var den revanche for min sidste 600 km i 2022, hvor jeg var nødt til at trække mig pga. kraftig dehydrering

Det var det fjerde brevet i en serie på fire, og med succesfuld afslutning har du nu klaret kvalifikationskravet til Paris-Brest-Paris senere denne sommer.

Breveter findes i distancer på 200 km, 300 km, 400 km og 600 km. Dette udgør en superrandonneurserie. For at deltage i Paris-Brest-Paris skal man køre en en hel serie i foråret det år, hvor PBP afholdes. Så sikre man, at deltagerne har en grundlæggende form samt evner til at gennemføre løbet.

Første CP i Jyderup

Selv turen startede ud i flot vejr i Slagelse lørdag morgen kl. 7. Det var faktisk så varmt, at man kunne køre ud fra p-pladsen i korte rør og korte arme. Noget af en kontrast til de tidligere breveter i år.

Formiddagen gik via Jyderup til Hedehusene henover nogle bakker i det midtsjællandske og vind fra øst. Fint, at starte ud med vind på næsen. Til middag var varmen slået godt igennem og tur gik nu op til rutens nordligste punkt i Hornbæk.

På sådan en sommerlig er Hornbæk både helt fantastisk med et kæmpe leben og et helvede på jord, da nærmeste alle skal ud at vise deres topløse biler frem. På det her tidspunkt var der kørt omkring 175 km.

Pakket til en dag på vejene

Nu ventede der en lang strækning inden næste checkpoint i Havnsø. Jeg kan nogle gange blive fristet til at køre lidt længere på literen end hvad der reelt set er godt. Så jeg havde fokus på at få fyldt vanddunkene gennem eftermiddagens varme (Sidste års drop-out sad i bevidstheden).

Vel ankommet til Havnsø og knapt halvdelen af den samlede distance registreret. Når jeg skriver “vel”, så var det ikke fordi min krop er fuldstændig upåvirket af dagens foreløbige indsats. Hele min krop har på det her tidspunkt gjort opmærksom på, at den ikke synes det er helt i orden. Så vel betyder: Ingen større problemer, som ikke kan forventes 🙂

Videre ned mod Korsør. Aften begynder så småt at blive til nat og temperaturen falder selvfølgelig. Om det er ren indbildning eller om jeg rent faktisk kørte hurtigere her ved jeg ikke. Men følelsen var god (så jeg checker ikke data).

På den tid af dagen/ruten vælger nogle ryttere at køre ind og sove lidt inden de fortsætter. Tidsgrænsen giver mulighed for dette, hvis man bare bevæger sig nogenlunde frem ad. På forhånd havde jeg dog valgt at jeg ville køre gennem natten og forsøge at klare breveten i et hug.

Via Sorø til Karrebæksminde. Bor mindre end et par km fra ruten, så det havde jo været nemt at smutte forbi hjemmet til en lur. Tanken var der, men lysten var der overhovedet ikke. Jeg havde nu kørt omkring 435 km – der var stadig langt hjem 😉

Henover den sydsjællandske højderyg (som faktisk har Sjællands højeste punkt) går det nu lidt trægt. Trætheden (lyst til søvn) begynder at melde sig – det problem kan normalt klares ved at køre lidt stærkere og få pulsen op (not an option) – jeg klarer den med en koffein-gel.

Da jeg rammer Rødvig, hvor der mangler godt 100 km, er jeg blevet godt kold. Men der nu udsigt til varme fra solen, samt lidt medvind. Det går ikke stærkt hjem mod Slagelse, men det går fremad. #SlowRidingBeatsNoRiding gælder i den grad lige nu.

600+ km er kørt – fedt 🙂

I Slagelse bliver jeg modtaget med kaffe og nybagte boller. Det er det hele værd! Weekendens tur tog cirka 28,5 timer inkl. pauser. Tiden er dog ikke så vigtig. Det vigtigste er dog, at jeg nu er kvalificeret til Paris-Brest-Paris. Den videre træning og forberedelse kan fortsætte.

Bleu, blanc et rouge – kører lige de franske farver

En hård lørdagstur


Hvor blev dog den lørdag af! I går var jeg ude at cykle 400 km rundt på Sjælland, og selvom jeg føler, at jeg har influenza, så er jeg glad for at have klaret endnu en brevet.

Turen startede kl. 7 om morgenen i Slagelse, hvor jeg mødte andre cykelentusiaster, der også var klar til at tage lørdagens udfordring op. Første checkpoint var på Glænø, og det var virkelig en smuk rute, der førte os dertil. Solen brød igennem skydækket, og det kan lidt varme. Men det var bare begyndelsen – der var stadig mange kilometer at tilbagelægge!

Glænø - en tiendedel af dagens udfordring er kørt

Efter at have kørt cirka 130 km, nåede jeg checkpoint 2 i Havnsø, hvor jeg lige skulle tanke lidt energi op. Herefter skulle jeg krydse tværs over Sjælland for at nå østkysten ved Rødvig, hvor checkpoint 3 ventede på mig. Det er en flot tur, men der er også lidt bakker. Og ærligt, kroppen var begyndt at være mærket.

Næste stop var Kalvehave Havn, hvor checkpoint 4 ventede på mig efter at have tilbagelagt 280 km. Men den hårdeste del af turen skulle stadig komme, da jeg skulle køre fra Kalvehave Havn til Næstved, hvor checkpoint 5 lå. Modvinden var ekstremt kraftig, og chillfaktoren fik mine hænder til at føles som isblokke (døjer lidt med eftervirkninger i nogle af fingrene i dag). Men jeg kæmpede mig igennem det (var helt nede i kælderen for finde de sidste ressourcer) og nåede endelig checkpoint 5 i Næstved.

Turen fortsatte derefter til Dianalund i mørke. Så godt jeg kender udsigten op langs Tystrup-Bavelse-søerne. I Dianalund blev jeg overhalet af en flok, som tilbød at hænge på. Men selvom der kun var omkring 25 km tilbage, så var der intet krudt tilbage, så tog også det sidste stykke alene.

Efter godt 18 timer på cyklen endte turen i Slagelse, hvor jeg blev mødt med varm kaffe og friske boller – perfekt! Jeg har nu kørt tre ud af kvalifikationsløbene i min rejse mod Paris-Brest-Paris, og selvom jeg kan mærke turens fysiske påvirkning, så føler jeg mig stadig ovenpå over at have gennemført endnu en brevet!

Første hak i styret er hjemme

Efter et forår med træning og forberedelse var det endelig tid til at tage på min første 200 km lange brevet i år. Jeg var forhånd klar over, at formen endnu ikke var helt i top, men at udfordringerne måtte tages som de kom.

Termometeret viste kun 2,5 grader ved starten lørdag morgen i Slagelse, så en sidste indskydelse om at tage vinterhandskerne med var en god idé. Huen burde også have været med – de første timer var godt nok kolde for panden. Vinden var frisk fra nordøst med 7-9 m/s og lidt mere i stødene. Det kunne mærkes for den store rytter, da ruten gik nordpå 😉 Og skulle da også lige minde mig selv om, at der altid er medvind.

De første fire timer var der ikke megen kontakt til tæerne – det selv om jeg kørte med skoovertræk. Jeg trådte lidt ekstra i pedalerne og håbede, at det ville hjælpe. Ved middagstid begyndte solen at titte frem, og det var et velkommen syn. Så var der pludselig signal igennem igen.

Efter 100 km kørte ruten ind på nogle af de danske “bjerge”, som blev kørt under sidste års Tour de France. På disse dage tog Magnus Cort afsættet til flere dage i den polkaprikkede bjergtrøje. Jeg kan afsløre, at der ikke var bjergpoint til mig i lørdags. Det var tempoet op ad bl.a. Côte de Kårup lidt for adstadigt til.

Efter at have vendt i Vig blev det varmere og mere behageligt at cykle. Solen var nu helt fremme, og jeg nød at have vinden mere i ryggen. Hastigheden steg næsen var vendt ned mod Slagelse igen.

Jeg gennemført min første 200 km lange brevet i år, og det føltes fantastisk. Benene var ok – ikke fulde af energi, men heller ikke smadrede. Størst bøvl havde jeg med min venstre skulder/triceps. Der bliver lidt at arbejde med!

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at cykle i lørdags, selvom starten var lidt kold og træls. Ruten var lagt gennem smuk sjællandsk natur, og jeg vil helt sikkert køre turen på et senere tidspunkt, når det bliver lidt varmere.

Næste brevet er om små to uger. Så gælder det næste hak i styret når der skal tilbagelægges 300 km på tværs af Sjælland.

Tid til at kæden bliver smurt

På lørdag er det endelig tid til mit første cykelløb i år. 200 km brevet med start i Slagelse og så ellers rundt i det midt- og nordvestsjællandske. Det er samtidig også årets første kvalifikationsløb til cykelløbet Paris-Brest-Paris.

200 km brevet

For dem der ikke er bekendt med brevet (kommer af fransk diplom/prøve), så er det en form for langdistancecykelløb, hvor deltagerne skal fuldføre en rute på en bestemt distance inden for en fastsat tidsramme. I dette tilfælde er det en 200 km lang rute, og hvor man skal dokumentere sin tur undervejs (stempler eller lignende på et papkort).

At cykle 200 km er selvfølgelig en lidt længere tur end søndagens tur til bageren efter morgenbrød, men opleves nu meget tilgængelig for de fleste, der stiller op. Terræn og ikke mindst vejret er blandt mange faktorer, som kommer til at spille en rolle i at fuldføre sådan en tur. Håber selvfølgelig på #altidmedvind

Det væsentligste for mig på lørdag er gennemføre, da det så er første step ud af fire i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris, som finder sted i august i år. Der er mange ting i kalenderen for tiden, så jeg må bare erkende, at jeg på ingen måde er i topform pt. Der bygges stadig på – og det er helt fint.

Det bliver dog stadig en mulighed for at teste mine nuværende evner og se, hvor langt jeg er kommet i træningen.

Ønsker du at varme lidt op til Flandern Rundt på søndag, så kan du følge med på min IG på lørdag. Jeg vil forsøge at lægge lidt billeder op undervejs (god undskyldning for en lille pause).

« Ældre indlæg

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑