Der er dømt ultraweekend i Sæby denne weekend. For 10. gang inviteres ultraløbere fra nær og fjern til et døgn med udfordringer – denne gang på 6, 12 og 24 timers (også DM).
Der løbes på en DAF opmålt rute på 1.987 m (gør det rimeligt nemt at regne med) på skiftende underlag langs havn, langs Sæby by og langs strandpromenaden.
De 1987 meter rute
Når jeg skriver dette, at har løbet været i gang i godt 8 timer. Det har derfor en betydning, når forventningerne til løbet sættes op.
På herresiden har jeg store forventninger til Bruno Batsberg. Bruno er på papiret det klart stærkeste kort. Har løbet 236,8 km i 2022 og har tidligere løbet 254,5 km (2017). Alt andet lige, så skal de efterfølgende herrer skal hive nogle gevaldige præstationer op af hatten (tænker de skal løbe PR). Brian Hansen (mester 2022, PR 225,7 km), Rasmus Rasmussen (PR 227,8 km) og Michael Clausen (PR 202,8 km i 2018).
Hos kvinderne er der gang i noget rigtigt spændende. Mest fordi jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke kan finde mange ultraresultater på de to førende løbere hhv. Katja Lykke Tonstad og Julie Møller Jensen. Katja Bjerre har tidligere løbet 212 km.
Husk! Det er ALTID nemt at være klog, når der stadig mangler 2/3-del af løbet. Meget kan ske – og meget vil sikkert ske.
Der blev også løbet 6 timers tidligere i dag. Kristian Pape Jørgensen og Mie Pedersen vandt med hhv. 65,5 km og 57,7 km.
På 12 timers (som i skrivende stund stadig er i gang) ser det ud til, at Bouchra Lundgren Eriksen løber fra alt og alle. Er i øjeblikket 10 runder (små 20 km) foran nummer 2!
Stort tillykke til Stine Rex med anderkendelsen som årets ultraløber i 2022.
Selvom 2022 måske ikke er Stines stærkeste år, så afslører et kig i resultatlisterne for sidste år, at Stine nok ligger et eller måske nærmere to niveauer over de øvrige danske ultraløberes 2022-år.
Jeg synes derfor, at der er objektivt grundlag for at tildele hæderen til Stine. Så KÆMPE TILLYKKE.
Jeg er dog også lidt undrende – og muligvis har jeg været frosset ned. Jeg mindes ikke at have set, at der var indstiftet en Årets Ultraløber-pris. Synes der er fint, at landsholdsløberne kan stemme på hinanden, men hvem har Stine så stemt på? Det virker som om, at Stine ikke var klar over at anerkendelsen findes jf. artikel fra TV2Nord.
Synes det er en meget ærefuld titel – og et super godt initiativ. Synes også det kunne være interessant at høre om kriterierne for tildelingen. Måske er det bare mig, men jeg ser nødigt at prisen ender som en fidus-bamse.
Denne weekend blev brugt på nakken af cyklen. Men det var godt givet ud, for jeg har nu klaret kvalifikationskravene til årets Paris-Brest-Paris (PBP) i august.
Weekendens brevet på 600 km var udset at blive en stor milepæl for ift. at kunne deltage i PBP senere og så var den revanche for min sidste 600 km i 2022, hvor jeg var nødt til at trække mig pga. kraftig dehydrering
Det var det fjerde brevet i en serie på fire, og med succesfuld afslutning har du nu klaret kvalifikationskravet til Paris-Brest-Paris senere denne sommer.
Breveter findes i distancer på 200 km, 300 km, 400 km og 600 km. Dette udgør en superrandonneurserie. For at deltage i Paris-Brest-Paris skal man køre en en hel serie i foråret det år, hvor PBP afholdes. Så sikre man, at deltagerne har en grundlæggende form samt evner til at gennemføre løbet.
Første CP i Jyderup
Selv turen startede ud i flot vejr i Slagelse lørdag morgen kl. 7. Det var faktisk så varmt, at man kunne køre ud fra p-pladsen i korte rør og korte arme. Noget af en kontrast til de tidligere breveter i år.
Formiddagen gik via Jyderup til Hedehusene henover nogle bakker i det midtsjællandske og vind fra øst. Fint, at starte ud med vind på næsen. Til middag var varmen slået godt igennem og tur gik nu op til rutens nordligste punkt i Hornbæk.
På sådan en sommerlig er Hornbæk både helt fantastisk med et kæmpe leben og et helvede på jord, da nærmeste alle skal ud at vise deres topløse biler frem. På det her tidspunkt var der kørt omkring 175 km.
Pakket til en dag på vejene
Nu ventede der en lang strækning inden næste checkpoint i Havnsø. Jeg kan nogle gange blive fristet til at køre lidt længere på literen end hvad der reelt set er godt. Så jeg havde fokus på at få fyldt vanddunkene gennem eftermiddagens varme (Sidste års drop-out sad i bevidstheden).
Vel ankommet til Havnsø og knapt halvdelen af den samlede distance registreret. Når jeg skriver “vel”, så var det ikke fordi min krop er fuldstændig upåvirket af dagens foreløbige indsats. Hele min krop har på det her tidspunkt gjort opmærksom på, at den ikke synes det er helt i orden. Så vel betyder: Ingen større problemer, som ikke kan forventes 🙂
Videre ned mod Korsør. Aften begynder så småt at blive til nat og temperaturen falder selvfølgelig. Om det er ren indbildning eller om jeg rent faktisk kørte hurtigere her ved jeg ikke. Men følelsen var god (så jeg checker ikke data).
På den tid af dagen/ruten vælger nogle ryttere at køre ind og sove lidt inden de fortsætter. Tidsgrænsen giver mulighed for dette, hvis man bare bevæger sig nogenlunde frem ad. På forhånd havde jeg dog valgt at jeg ville køre gennem natten og forsøge at klare breveten i et hug.
Via Sorø til Karrebæksminde. Bor mindre end et par km fra ruten, så det havde jo været nemt at smutte forbi hjemmet til en lur. Tanken var der, men lysten var der overhovedet ikke. Jeg havde nu kørt omkring 435 km – der var stadig langt hjem 😉
Henover den sydsjællandske højderyg (som faktisk har Sjællands højeste punkt) går det nu lidt trægt. Trætheden (lyst til søvn) begynder at melde sig – det problem kan normalt klares ved at køre lidt stærkere og få pulsen op (not an option) – jeg klarer den med en koffein-gel.
Da jeg rammer Rødvig, hvor der mangler godt 100 km, er jeg blevet godt kold. Men der nu udsigt til varme fra solen, samt lidt medvind. Det går ikke stærkt hjem mod Slagelse, men det går fremad. #SlowRidingBeatsNoRiding gælder i den grad lige nu.
600+ km er kørt – fedt 🙂
I Slagelse bliver jeg modtaget med kaffe og nybagte boller. Det er det hele værd! Weekendens tur tog cirka 28,5 timer inkl. pauser. Tiden er dog ikke så vigtig. Det vigtigste er dog, at jeg nu er kvalificeret til Paris-Brest-Paris. Den videre træning og forberedelse kan fortsætte.
Bleu, blanc et rouge – kører lige de franske farver
Hvor blev dog den lørdag af! I går var jeg ude at cykle 400 km rundt på Sjælland, og selvom jeg føler, at jeg har influenza, så er jeg glad for at have klaret endnu en brevet.
Turen startede kl. 7 om morgenen i Slagelse, hvor jeg mødte andre cykelentusiaster, der også var klar til at tage lørdagens udfordring op. Første checkpoint var på Glænø, og det var virkelig en smuk rute, der førte os dertil. Solen brød igennem skydækket, og det kan lidt varme. Men det var bare begyndelsen – der var stadig mange kilometer at tilbagelægge!
Efter at have kørt cirka 130 km, nåede jeg checkpoint 2 i Havnsø, hvor jeg lige skulle tanke lidt energi op. Herefter skulle jeg krydse tværs over Sjælland for at nå østkysten ved Rødvig, hvor checkpoint 3 ventede på mig. Det er en flot tur, men der er også lidt bakker. Og ærligt, kroppen var begyndt at være mærket.
Næste stop var Kalvehave Havn, hvor checkpoint 4 ventede på mig efter at have tilbagelagt 280 km. Men den hårdeste del af turen skulle stadig komme, da jeg skulle køre fra Kalvehave Havn til Næstved, hvor checkpoint 5 lå. Modvinden var ekstremt kraftig, og chillfaktoren fik mine hænder til at føles som isblokke (døjer lidt med eftervirkninger i nogle af fingrene i dag). Men jeg kæmpede mig igennem det (var helt nede i kælderen for finde de sidste ressourcer) og nåede endelig checkpoint 5 i Næstved.
Turen fortsatte derefter til Dianalund i mørke. Så godt jeg kender udsigten op langs Tystrup-Bavelse-søerne. I Dianalund blev jeg overhalet af en flok, som tilbød at hænge på. Men selvom der kun var omkring 25 km tilbage, så var der intet krudt tilbage, så tog også det sidste stykke alene.
Efter godt 18 timer på cyklen endte turen i Slagelse, hvor jeg blev mødt med varm kaffe og friske boller – perfekt! Jeg har nu kørt tre ud af kvalifikationsløbene i min rejse mod Paris-Brest-Paris, og selvom jeg kan mærke turens fysiske påvirkning, så føler jeg mig stadig ovenpå over at have gennemført endnu en brevet!
Efter et forår med træning og forberedelse var det endelig tid til at tage på min første 200 km lange brevet i år. Jeg var forhånd klar over, at formen endnu ikke var helt i top, men at udfordringerne måtte tages som de kom.
Termometeret viste kun 2,5 grader ved starten lørdag morgen i Slagelse, så en sidste indskydelse om at tage vinterhandskerne med var en god idé. Huen burde også have været med – de første timer var godt nok kolde for panden. Vinden var frisk fra nordøst med 7-9 m/s og lidt mere i stødene. Det kunne mærkes for den store rytter, da ruten gik nordpå 😉 Og skulle da også lige minde mig selv om, at der altid er medvind.
De første fire timer var der ikke megen kontakt til tæerne – det selv om jeg kørte med skoovertræk. Jeg trådte lidt ekstra i pedalerne og håbede, at det ville hjælpe. Ved middagstid begyndte solen at titte frem, og det var et velkommen syn. Så var der pludselig signal igennem igen.
Efter 100 km kørte ruten ind på nogle af de danske “bjerge”, som blev kørt under sidste års Tour de France. På disse dage tog Magnus Cort afsættet til flere dage i den polkaprikkede bjergtrøje. Jeg kan afsløre, at der ikke var bjergpoint til mig i lørdags. Det var tempoet op ad bl.a. Côte de Kårup lidt for adstadigt til.
Efter at have vendt i Vig blev det varmere og mere behageligt at cykle. Solen var nu helt fremme, og jeg nød at have vinden mere i ryggen. Hastigheden steg næsen var vendt ned mod Slagelse igen.
Jeg gennemført min første 200 km lange brevet i år, og det føltes fantastisk. Benene var ok – ikke fulde af energi, men heller ikke smadrede. Størst bøvl havde jeg med min venstre skulder/triceps. Der bliver lidt at arbejde med!
Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at cykle i lørdags, selvom starten var lidt kold og træls. Ruten var lagt gennem smuk sjællandsk natur, og jeg vil helt sikkert køre turen på et senere tidspunkt, når det bliver lidt varmere.
Næste brevet er om små to uger. Så gælder det næste hak i styret når der skal tilbagelægges 300 km på tværs af Sjælland.
På lørdag er det endelig tid til mit første cykelløb i år. 200 km brevet med start i Slagelse og så ellers rundt i det midt- og nordvestsjællandske. Det er samtidig også årets første kvalifikationsløb til cykelløbet Paris-Brest-Paris.
For dem der ikke er bekendt med brevet (kommer af fransk diplom/prøve), så er det en form for langdistancecykelløb, hvor deltagerne skal fuldføre en rute på en bestemt distance inden for en fastsat tidsramme. I dette tilfælde er det en 200 km lang rute, og hvor man skal dokumentere sin tur undervejs (stempler eller lignende på et papkort).
At cykle 200 km er selvfølgelig en lidt længere tur end søndagens tur til bageren efter morgenbrød, men opleves nu meget tilgængelig for de fleste, der stiller op. Terræn og ikke mindst vejret er blandt mange faktorer, som kommer til at spille en rolle i at fuldføre sådan en tur. Håber selvfølgelig på #altidmedvind
Det væsentligste for mig på lørdag er gennemføre, da det så er første step ud af fire i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris, som finder sted i august i år. Der er mange ting i kalenderen for tiden, så jeg må bare erkende, at jeg på ingen måde er i topform pt. Der bygges stadig på – og det er helt fint.
Det bliver dog stadig en mulighed for at teste mine nuværende evner og se, hvor langt jeg er kommet i træningen.
Ønsker du at varme lidt op til Flandern Rundt på søndag, så kan du følge med på min IG på lørdag. Jeg vil forsøge at lægge lidt billeder op undervejs (god undskyldning for en lille pause).
Jeg har aldrig været verdensmester, men kan alligevel godt kende nogle af de erfaringer der nævnes i denne artikel med Camille Herron omkring træning til ultraløb.
Camille Herron, verdensrekordholder på flere distancer i ultraløb, mener at lange løbeture ikke er nødvendige for at forbedre din form.
I stedet for at fokusere på at løbe lange afstande, opfordrer Herron til at øge intensiteten i dine løbeture og kombinere dem med intervalløb. Dette vil hjælpe med at opbygge styrke og udholdenhed, og også forbedre din løbeteknik.
Herron understreger også vigtigheden af at variere din træning, så du ikke overbelaster dine muskler og led. Dette inkluderer styrketræning og andre former for cardio i din rutine.
Bones are made of dynamic tissues that need stress, just not too much
Camille Herron
Derudover mener Herron, at det er væsentligt at lytte til din krop og tage pauser, når du har brug for det. Overbelastning og skader kan føre til langvarige pauser fra løb, hvilket kan være skadeligt for din fremskridt.
Alt i alt, fokuserer Herron på kvalitet frem for kvantitet i din løbetræning. Ved at øge intensiteten, variere din træning og lytte til din krop, kan du opnå bedre resultater i stedet for at løbe lange afstande.
24 timers løb på Galløkken, Bornholm, 2007
Og så tilbage til mine egne erfaringer
Når jeg kigger tilbage på mine gyldne år som ultraløber, så kan jeg godt blive lidt ærgerlig over min måde at træne på.
Set i bakspejlet, så var der for crap træning – kvantitet fremfor kvalitet. Hvordan endte det der? Det gjorde fordi det virkede – i hvert tilfælde i starten. Jeg blev stærkere og hurtigere – til jeg ikke gjorde det mere. Og det hele endte brat.
Skulle jeg anbefale ultratræning for nogen i dag, så ville jeg helt klart anbefale at være meget mere polariseret i min træning end jeg var.
Og inden man så lige hopper på Herron-træning, så sørg lige for, at det passer ind i resten af dit liv.
Don’t by a Brian Larsen, be a Camille Herron.
Så i stedet for at gå efter de lange løbeture, prøv at fokusere på intensiteten og variationen i din træning. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan opnå.
Det er mere end 10 år siden, at jeg forsøgte mig på de 246 km fra Athen til Sparta. Men når jeg ser Stine Rex løber i Grækenland, så får jeg lysten igen. Min krop genkalder så mange følelser og fornemmelser, når jeg så det førsre afsnit. Og jeg måtte udgå allerede efter 80 km 😉
Se hvordan det går Stine i hendes 4. start i Spartathlon her
Det er dog på alle måde ganske urealistisk at det kommer til at ske igen for mig. Royal Run til juni bliver mit næste topmål 🙂
I weekenden deltog jeg sammen med tre øvrige medlemmer fra Enø Vandsport i Red Bull Midsummer Vikings. En 24 timers SUP stafet, hvor et teammedlem er på vandet af gangen.
Ruten var officielt på 4,5 km pr. runde (mine var vist en anelse længere), og så var det bare med at få så mange runder på bogen. De 24 timer bød på meget forskelligt vejr og vand. Blæst og bølger (fra forskellige sider) og vindstille og havblik. Fedt at opleve forskelligheder undervejs.
Inden start havde holdet en ambition om at sejle 6 runder pr. mand i løbet af døgnet. Det skulle blive lidt anderledes (sådan er det jo med lange løb). Et af vores team-medlemmer måtte trække sig efter en enkelt tur. Det betød, at vi andre fik muligheden for flere runder 🙂 Så da det faktisk blev til 28 runder; var vi på ingen måde utilfredse. Placeringen som nummer … det er lige meget. Men det var en super hyggelige tur, hvor vi samtidig blev presset fysisk og mentalt.
Og dejligt at kunne trække på erfaringer fra de gode gamle 24 timers løb, hvor runderne foregik i løbeskoene. Trætheden og følelsen af at være brugt er den samme. Det er ikke sjovt at “falde ned i hullet”, men det er super fedt at kæmpe sig op igen. Få styr på indtagelse af væske og energi, få hvilet bedst muligt i pauserne imellem. ELSKER den slags udfordringer 🙂
Det er ikke et arrangement for helt nybegyndere, men kan man sejle på bulet vand, så er man klar.
Jeg er klar til SUP festival igen i 2022. Så lover jeg at være bedre forberedt teknisk (brugte alt for mange kræfter i bølgerne). Min problemer med læggene skal der også arbejdes med ift. sejladsen – det er her ømheden er. Læggene var stenhårde til sidst – ikke en ubetinget fordel, når man står og skal fjedre på brættet 😉 Det får vi styr på!
Kommentarer