endurance & passion

Forfatter: ultrarun.dk (Side 10 af 47)

Sächsischer Mt Everest Treppenmarathon

Det er IKKE skørt! Det er MEGET skørt!

I morgen deltager Mikkel Gormsen (Pumaen), Michael SK Mortensen og Frank Ahrens i den 14. udgave af Mt. Everest Treppenmarathon.

Fra sidste års løb

84,4 km løb lyder jo nemt nok, med der er lige 8848 højdemeter på trapper! 100 runder op og ned – ja konceptet er til at finde ud af 🙂 F.år man lyst, så kan man blive ved med at løbe i 24 timer.

Godt løb til Michael, Frank og Mikkel. Du kan følge gutterne her.

 

 

 

 

Hov, hvad var det?

Ved dagens WOD i Dokken Crossfit var der 400 meters løb som afslutning. Absolut ingen fornøjelse (var godt nok også med 20 kg på nakken).

Efter en god aftensmad tænkte jeg, at det måske var startsignalet til en fremtidig løbetræning? ? Ikke nødvendigvis logisk! Men skoene røg på igen til en luntetur rundt på matriklen.

Efter en meget meget stille og rolig opstart, så kan man vel sige, at jeg er løbende igen ? Helt anden oplevelse, Og seriøst jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet en lille km. Det var fedt!

Hvad er det man siger? Vi ses derude?

 

Ultra Etapen – ultraintervaller

Team Citronmåne holdt løbefest i Fruens Plantage syd for Næstved i går med det nye tiltag Ultra Etapen.
 
Ruten var 5 km pr. runde og med cirka 165 højdemeter.  Løberne skulle gennemløbe ruten en gang i timen hhv. 6 eller 12 gange. Hurtigste samlede tid vandt.
Som forventet var det ikke ruten på de 5 km som maste deltagerne mest. Pausen var det hårdest del af udfordringen. At gå fra aktivitet til ikke-aktivitet krævede ressourcer både fysisk og mentalt. Men der var super stemning i målområdet.
Som det ses af resultatlisten, så var der en del løbere, som faktisk brugte mere tid i depotet end på ruten. What’s not to like.
Fedt at bruge en lørdag i bakkerne ?? Stort tak til løbere, vores sponsorer og crew-hjælp.
Se billeder fra løbet her og her.

11th Endurance 24H ultrarun Espoo

Der er snart løbet halvdelen af 24 timers eventen i Espoo i Finland.

Løbet er et af årets første 24 timers løb. Nogle bruger løbet i Espoo til at kvalificere sig til årets internationale mesterskaber. Løbet ligger tidligt nok til, at man efterfølgende kan få restitueret og få bygget formen op igen.

I år har 8 danskere fundet vej til startlinjen. Spændt på, hvad det kan blive til. Jeg har store forventninger til at Jane Skov og Diana Kämpe kan gøre det godt hos kvinderne og mon ikke også Michael Clausen kan gøre det godt hos herrerne. Efter knapt halvdelen af tiden, så er der meget som tyder på det.

Live-resultater kan følges her.

 

Slået hjem

Hvis man spiller Ludo, så skal man kunne tåle at blive slået hjem. Ellers skal man lade være med at spille.

Tror lige, at min brik er blevet slået hjem igen.

Og hvad er så baggrunden for det?

I starten af december gennemgik jeg en rimelig banal operation i baglåret. En cyste/byld skabte sig og gav lidt udfordringer. Efterfølgende pleje af åbent sår. Desværre er der tilstødt komplikationer i forbindelser med operationen – der er kommet en “lille” ny til – som skal have næsten samme pleje (undgik operation).

Jeg har været grounded for benøvelser, så der har heller ikke været cykeltræning på programmet. Og der går yderligere to uger (best case) inden jeg kan sidde på cyklen igen. Med under fire måneder til Race Around Denmark (800 km rundt i Jylland) på nuværende tidspunkt er det ikke realistisk, at jeg kommer i acceptabel form. Jeg skal ikke bare kunne hive mig rundt på cyklen i to døgn.

Så afbudet er sendt i dag. Det må blive på et senere tidspunkt, at jeg skal køre RAD. Men der kommer andre cykelløb i år, så det skal gå 🙂

Så mine brikker er nok slået hjem, men så er der noget med at man har tre slag, ikke?

 

Soochow 24 hour – results

På den anden side af kloden blev der denne weekend løbet 24 timer i Soochow, Taiwan. Løbet samler/inviterer nogle af verdens bedste 24 timers løbere. Så der er altid basis for gode resultater – og det var så også gældende i år.

Mest imponerende var amerikanske Courtney Dauwalter, som løb hele 256,405 km – ny amerikansk rekord! BUM! Ikke tilfældigt, da Courtney tidligere i år har løbet 250 km på 24 timer. Det er i øvrigt kun 1,5 måned siden, at Courtney vandt Moab 200 (238 miles) all-over!

 

Bislett 24 timers – resultater

Wow… Der blev løbet stærkt i weekendens 24 timers løb i Oslo!

Først stort tillykke til Bjørn Taranger (ny PR/NR 256,443 – slog 255.764 km sat af Jon Harald Berge i 2010) og Therese Falk med de norske mesterskaber – ikke uventet, men stærke præstationer. Også stort tillykke til Anna Grundahl med den sejren hos kvinderne i ny PR på 231,832 km.

Flot PR af Manolis Psaradakis med hele 212,415 km ?

Jeg er ret imponeret over, at hele 6 norske kvinder kommer over 200 km til mesterskaberne? Håber på, at det sker til det næste mesterskab i Danmark.

Øvrige resultater fra Bislett kan ses her.

 

 

Around Memory Tracks

For 10 år siden løb jeg rundt i kælderen under Bislett Stadion i 24 timer – rundt og rundt og rundt og … Som jeg husker det, så blev det til godt 425 runder! Eller 231,77 km på 545 meter lange bane. Det skulle vise sig at være mit resultatmæssige højdepunkt i ultraløb (Endnu ? ).

Efter en god nats dyst med norske Jon Harald Berge blev jeg to’er i løbet langt efter svenske Henrik Olsson (særklasse). Henrik blev i øvrigt verdensmester 1½ år senere i Bergamo, Italien.

På det tidspunkt var mit løb i Bislett nok til at være tredie længste præstation i Danmark og 10. bedste i Norden. Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke resultatet holder til en plads på Top 50 All-Time i Norden. Og det er fedt! For det vidner om den kæmpe udvikling ultrasporten har været gennem især i de sidste 5-6 år.

De er nu blevet “almindeligt” med distancer på over 250 km for herrerne og Anne-Marie Geisler Andersen har sat ny standard for kvinderne med 233 km ved årets VM i Belfast.

Så med mine altid gode oplevelser på Bislett, så følger jeg altid interesseret med i resultater fra Oslo, når der indbudt til “julefrokost” for ultraløbere.

Bislett 24-timers arrangeres i år for 11. gang, men det bliver første gang med Romerike Ultraløperklubb som arrangør. I år afholdes Bislett 24 Hour Indoor Challenge / Bislett 24-timers som et rent 24 timers løb. Løbet danner rammen om 2017s norske mesterskaber på 24 timer.

Traditionen tro, så tiltrækker løbet en række topløbere fra Norge og Sverige. Desværre har der ikke været så mange danskere til start i de senere år. Det kan dog blive til 6 deltagere fra Danmark (+Grækenland) denne gang.

Der bliver rig mulighed for at følge med live i strabadser i gangen under Bislett:

? til live-resultater, som bliver løbende opdateret.

Håber på gode resultater til alle #HappyFeet

 

 

DM kort trail – 25 km omkring Vejle

Vejle If afholder i  morgen danske mesterskaber i kort trail.

En rute på ca. 12,5 km skal gennemløbes to gange. Der løbes i Nørremarksskoven samt Polakkerskoven, der begge er præget af meget stejle skrænter og bakker med store stigninger. Ruten kan forventes at byde på ca. 500 højdemeter pr. runde! Selve ruten holdes hemmelig, da ingen skal have fordel af at træne på ruten.

Selve ruten er præget af off road, smalle single trails, tekniske udfordringer både på op & nedløb, samt enkelte passager på stier hvor der er mulighed for at trykke pedalen i bund.

Hele 95 løbere er tilmeldt DM kort trail – fedt 🙂 Se deltagerlisten her.

#HappyFeet til alle

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑