På den anden side af kloden blev der denne weekend løbet 24 timer i Soochow, Taiwan. Løbet samler/inviterer nogle af verdens bedste 24 timers løbere. Så der er altid basis for gode resultater – og det var så også gældende i år.

Mest imponerende var amerikanske Courtney Dauwalter, som løb hele 256,405 km – ny amerikansk rekord! BUM! Ikke tilfældigt, da Courtney tidligere i år har løbet 250 km på 24 timer. Det er i øvrigt kun 1,5 måned siden, at Courtney vandt Moab 200 (238 miles) all-over!