endurance & passion

Forfatter: ultrarun.dk (Side 47 af 47)

Le Mans i Holte

Starten på dette års 24 timers i Holte er netop gået. Løbet ligger kun en uge før DM på samme distance. Det afspejler sig tydeligt i startlisten, idet de hurtigste danske løbere ikke stiller til start.

Hos herrerne har jeg lidt fidus til Tomas Sundman og Jacob Nordholt Hansen. De blev hhv 1 og 2 på 50 miles i The Hammer Trail. Jeg ved, at de begge går efter træningsløb på omkring 150 km. Spørgsmålet er, om de kan holde sig til planen, hvis det går godt – vi får se.

Per Brølling stiller også op. Per var den første danske mester på distancen i 2008. Han løb et par gode resultater i 2009, men 2010 var desværre ikke den store succes. Jeg håber, at Per får et solidt comeback i dette løb.

Tillykke til Per Brølling og Janne Grønhøj på 24 timers distancen. Per kom ud på 186, 4 km, næsten en skam, at han ikke stiller op til DM med den form. Janne nåede 165,4 km – det er første gang, at Janne løber 24 timer, så en flot debut. Måske der er en kommende løber til landsholdet?

 

French Ultra Festival d’Antibes

Igennem flere år har Antibes med sine støvbelagte stier ud til vandet være et must for mange ultraløbere med mod på at løbe 6 dages løb. I de senere år har også løbere fra Danmark lagt vejen forbi Sydfrankrig for at udfordre sig selv.

I år er Danmark repræsenteret ved René V Hansen. René har løbet to 6 døgns løb tidligere, så han ved godt, hvad der venter ham. 6 dages løb er vist gået hen og blevet Renés ynglingsdistance – her kan han nemlig tage sig en lur med god samvittighed 🙂

Det var oprindelig meningen at Peter Bøgevig skulle være stillet op på 48 timer, men han vil heller løbe DM 24 timer på Bornholm om små to uger. Det er vist noget med, at maden er meget bedre i depotet i Galløkken.

Live-billeder og resultater kan følges her. Herfra ønskes René et godt løb.

Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑