Starten på dette års 24 timers i Holte er netop gået. Løbet ligger kun en uge før DM på samme distance. Det afspejler sig tydeligt i startlisten, idet de hurtigste danske løbere ikke stiller til start.
Hos herrerne har jeg lidt fidus til Tomas Sundman og Jacob Nordholt Hansen. De blev hhv 1 og 2 på 50 miles i The Hammer Trail. Jeg ved, at de begge går efter træningsløb på omkring 150 km. Spørgsmålet er, om de kan holde sig til planen, hvis det går godt – vi får se.
Per Brølling stiller også op. Per var den første danske mester på distancen i 2008. Han løb et par gode resultater i 2009, men 2010 var desværre ikke den store succes. Jeg håber, at Per får et solidt comeback i dette løb.
—
Tillykke til Per Brølling og Janne Grønhøj på 24 timers distancen. Per kom ud på 186, 4 km, næsten en skam, at han ikke stiller op til DM med den form. Janne nåede 165,4 km – det er første gang, at Janne løber 24 timer, så en flot debut. Måske der er en kommende løber til landsholdet?
Skriv et svar