Kristina Schou Madsen er i dag løbet ud på første etape af selvforsynende 230 km ultraløb i Lapland.
Det siges at være Europas sidste tilbageværende vildmark og hjerteland for det oprindelige samiske folk.
Man kan opleve dagtemperaturer så lave som -40 grader, så det kan både blive udfordrende og udsat, og sætter fysisk og mental udholdenhed på prøve.
På dagens etape startede løberne ud i -20 grader. Ser helt hyggeligt ud på startlinjen – og Kristina er selvfølgelig helt fremme på startlinjen og i sporet. Ambitionen er klar. Kristina kommer for at vinde!
Jeg skal følge løberne de kommende dage. Det kan du også gøre blandt andet her og her.
Hvorfor gør du det – er du ikke blevet for gammel til den slags?
Et spørgsmål, som jeg jævnligt bliver mødt med, når jeg fortæller om en kommende udfordring. Tidligere var det når jeg stillede op i et ultraløb, nu er det når jeg har en lang cykeltur i vente.
Jeg ved at for kunne gennemføre min udfordring, så skal arbejdes for det i en lang periode – elsker den proces.
Find passende udfordringer (bøvl) i hverdagen
I vores moderne samfund søger vi ofte efter komfort og lette løsninger (Hvilken sko skal jeg købe, når jeg vil løbe hurtigere?), og det kan være svært at se modgang som noget positivt.
Vi behøver dårligt forlade vores hjem efterhånden. Arbejdet kan klares hjemmefra, maden kan leveres ved hoveddøren og bilen står lige uden for, hvis ungerne skal køres til sport eller legeaftale.
Det er jo sådan, at vi skal fornægte bekvemmelighederne. Og vi skal jo passende udfordringer. I vores træning er der jo heller ingen mening og idé i at overtræne. Men mærk efter om det i virkeligheden er blevet lidt for nemt. Løber du samme tur? Går på det samme hold til fitness? Jeg forsøger selv at variere min træning, også henover året.
Jeg hylder meget det gode princip om “mere bøvl i hverdagen” som Jacob Søndergaard er fortaler for. Det er meget simpelt: Går de daglige rutiner lidt mere besværlige – tag cyklen i stedet for bilen. Gå ned efter indkøb osv. I sidste ende sparer du måske endda tid, da du ikke behøver at sætte tid af til træning (#tranSPORT). Lidt off: Vidste du, at Jacob selv klipper sit hår? 😉
Det er i vores natur at møde udfordringer og rejse os igen. Og når vi tager imod modgang som en mulighed for vækst og udvikling, kan vi opleve en dyb tilfredshed og styrke.
Hvordan kan vi anvende dette perspektiv på træning? Jo, vi kan se træning som en måde at udfordre os selv og tage imod modgang på en sund og konstruktiv måde.
For eksempel kan vi vælge at udfordre vores krop ved at øge vores træningsintensitet eller variation, i stedet for at fortsætte med de samme rutiner hver gang. Når vi udfordrer vores krop på denne måde, kan vi opbygge mere muskelmasse, øge vores styrke og udholdenhed og opleve en følelse af personlig vækst og tilfredshed.
Men det handler ikke kun om at øge intensiteten i træningen. Vi kan også vælge at træne vores sind ved at tage imod modgang på en konstruktiv måde. For eksempel, når vi rammer en plateau i vores træning og ikke ser de resultater, vi ønsker, kan vi vælge at se det som en mulighed for at tage et skridt tilbage og evaluere vores træningsplan og justere den til det bedre.
Vi kan også vælge at tage imod træningsskader og smerte som en mulighed for at lære mere om vores krop og forbedre vores træningsteknik. Og ja, jeg har lidt erfaringer lige netop dette 😉
Så når vi træner, skal vi omfavne modgang og hårdt arbejde som en del af vores træningsrejse.
Det bliver aldrig nemmere, du bliver bare hurtigere.
Når vi tager imod modgang som en mulighed for vækst og udvikling, kan vi opbygge en stærkere krop og sind og opnå større tilfredshed og styrke. Det gælder i træningen – det gælder i livet.
Jeg ved, at mit forår bliver travlt og krævende. Det er på ingen måde optimalt i forhold til at kvalificere mig til Paris-Brest-Paris i august – og så skal løbet jo også lige køres. Men jeg mentalt har jeg forberedt mig på, at sådan er vilkårene – og det er en del af udfordringen (og det bliver fedt).
Det er korte svar: At Joasia Zakrzewski er en kvindelig ultraløber fra Storbritannien, der har sat en ny verdensrekord ved at fuldføre Taipei Ultramarathon 48 timers løb med en afstand på 411.458 km (Tempo 7:00 min/km)! Lidt over 8 km længere end den tidligere rekord, der var sat af den fremragende polske ultraløber, Patrycja Bereznowska.
Zakrzewski er det nye stjerneskud på det britiske 24 timers hold. Satte sidste år britisk 24 timers rekord med 249 km. Med denne weekends resultat, så er der potentiale for en yderligere forbedring i løbet af de kommende par år.
Zakrzewski var også den samlede vinder af løbet. Bereznowska blev nummer fire og Allicia Heron fra Australien blev nummer fem. Heron satte også en ny australsk nationalrekord. 👏👏
Trak morgenmaden lidt for udsigten var ikke den bedste. Blæst og gråvejr – skulle jeg nappe en gang indoor biking i det lokale fitness-mekka i stedet?
Det er nemt at køre cykel når solen skinner og der er medvind. Men det bliver sjovere hvis man har noget at sammenligne med. Så af sted på geden.
Og der var ingen fortrydelse. Og som kilometerne og tiden gik, så kom solen frem og der var pludselig medvind (Der findes #altidmedvind – cyklen skal bare vende rigtig). Smilet var blevet større undervejs.
Selv om jeg trængte, så måtte frokosten lige vente lidt efter hjemkomsten. Cykelmæssigt har jeg gået og ventet på, at det skulle blive lørdag 11. februar. Dagen hvor jeg skulle forsøge (og være heldig) med at lave en forhåndstilmelding til Paris-Brest-Paris 2023.
Da jeg desværre kun fik kørt 400 km som det længste i 2022, så var jeg kommet noget ned på den globale venteliste. Dem, der har kørt længste sidste år, kommer først til fadet. Og så måtte vi andre bare vente!
Man regner i øvrigt med et deltagerantal på 8.000, men da løbet kun køres hvert 4. år, så er der lidt rift om pladserne.
Efter utallige skærmopdateringer og af- og pålogninger lykkes det. Hvis jeg ellers klare forårets fire kvalifikationsløb (200-600 km), så er stiller jeg til start i årets løb. Det bliver s.. fedt at træningen har sigte på et udfordrende mål.
Efter en længere vinterpause (tog lige sensommer og efterår med) er jeg endelig kommet i gang med at cykle på landevej igen. Det er en fantastisk følelse at få blæst på næsen og opleve landskabet, mens man træner og forhåbentligt forbedrer sin form.
I går var vejret noget nær perfekt til at starte (når man nu skal i gang i februar): Skyfri himmel, frostklar og kun lidt glat på de små veje.
Mit mål med cyklingen er i år ikke kun at blive i god form, men også at deltage i det prestigefyldte cykelløb Paris-Brest-Paris. Løbet køres hvert 4. år og strækker sig over 1200 km og vil være en stor udfordring, både fysisk og mentalt. Men det bliver en fin mulighed for at prøve mine grænser og opleve nye ting.
Den kommende tid bliver det primært weekenderne, hvor cyklen skal luftes. Regner med, at jeg kan supplere med lidt indoor biking på hverdagsaftnerne. Nu er jeg i gang, og det er fedt.
Jeg glæder mig meget til løbet, og jeg håber at jeg kan klare udfordringen igen. Løbet er ikke ukendt for mig, da jeg har gennemført tre gange tidligere. Senest i 2019.
På lørdag åbner forhåndstilmeldingen op for mig. Herefter venter 4 kvalifikationsløb på distancer fra 200 km op til 600 km. Og når det så bliver juni, så skulle den endelige tilmelding gerne komme på plads.
Jeg har aldrig været verdensmester, men kan alligevel godt kende nogle af de erfaringer der nævnes i denne artikel med Camille Herron omkring træning til ultraløb.
Camille Herron, verdensrekordholder på flere distancer i ultraløb, mener at lange løbeture ikke er nødvendige for at forbedre din form.
I stedet for at fokusere på at løbe lange afstande, opfordrer Herron til at øge intensiteten i dine løbeture og kombinere dem med intervalløb. Dette vil hjælpe med at opbygge styrke og udholdenhed, og også forbedre din løbeteknik.
Herron understreger også vigtigheden af at variere din træning, så du ikke overbelaster dine muskler og led. Dette inkluderer styrketræning og andre former for cardio i din rutine.
Bones are made of dynamic tissues that need stress, just not too much
Camille Herron
Derudover mener Herron, at det er væsentligt at lytte til din krop og tage pauser, når du har brug for det. Overbelastning og skader kan føre til langvarige pauser fra løb, hvilket kan være skadeligt for din fremskridt.
Alt i alt, fokuserer Herron på kvalitet frem for kvantitet i din løbetræning. Ved at øge intensiteten, variere din træning og lytte til din krop, kan du opnå bedre resultater i stedet for at løbe lange afstande.
24 timers løb på Galløkken, Bornholm, 2007
Og så tilbage til mine egne erfaringer
Når jeg kigger tilbage på mine gyldne år som ultraløber, så kan jeg godt blive lidt ærgerlig over min måde at træne på.
Set i bakspejlet, så var der for crap træning – kvantitet fremfor kvalitet. Hvordan endte det der? Det gjorde fordi det virkede – i hvert tilfælde i starten. Jeg blev stærkere og hurtigere – til jeg ikke gjorde det mere. Og det hele endte brat.
Skulle jeg anbefale ultratræning for nogen i dag, så ville jeg helt klart anbefale at være meget mere polariseret i min træning end jeg var.
Og inden man så lige hopper på Herron-træning, så sørg lige for, at det passer ind i resten af dit liv.
Don’t by a Brian Larsen, be a Camille Herron.
Så i stedet for at gå efter de lange løbeture, prøv at fokusere på intensiteten og variationen i din træning. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan opnå.
Vanviddet fortsætter – endnu en weekend med spektakulært ultraløb. Og det her er måske det mest mærkelige…
Backyard Ultra World Team Championships afholdes i ca. 40 lande på samme tid kloden rundt. Starten gik kl. 14.00 i Horsens.
Hvad er det nu lige, at backyard ultra er?
En gang i timen starter alle løbere på en runde, der er 6,7 km. Runden skal være afsluttet indenfor en time, så man kan være klar til en ny runde en time senere. Sådan fortsætter det til der kun er er en person tilbage. Holdet kan ikke tjene flere runder, når der kun er en person tilbage! Simpelt koncept, og nemt at gennemføre i starten. Senere bliver det en lidt anden sag, når forplejning, søvn mm. også skal klares indenfor en time.
Deltageren der nationalt kommer længst, modtager en Golden Ticket og inviteres med til Big Dog’s Backyard Ultra Individual Championships i Tennessee.
Følg med her:
Kommer du ikke forbi Horsens, så kan du følge løbet her:
50 km-distancen er ultrasportens sprintdistance, som henvender sig de allerhurtigste. Lørdag kl. 9 går startskuddet i De Sotillo De La Adrada – cirka 50 vest for Madrid, Spanien.
Deltagerne er typisk maratonløbere, der lige løber 8 km ekstra. Der er ikke plads til den store coaching undervejs – der bliver laver en plan, og skal den eksekveres. Så løbene kan mange gange udvikle sig til all or nothing for løberne. Ruten er dog kun 5 km, så der bliver mulighed for at kommunikere undervejs. Der er lidt små buler på ruten – det kan få betydning.
Danmark stiller med 9 løbere i alt:
På papiret er Begitte Hansen hurtigste kvinde på holdet – og som den eneste været under 3½ time. Der er et stykke op eksempelvis polske Dominika Stelmach, som har løbet 3:10! Kvindernes startfelt er dog ikke det største, så der skal ikke gå meget galt for de hurtigste løbere, før det kan blive meget interessant for de næste.
Jesper Faurschou er eneste danske herre med en tid under 3 timer, men de øvrige har alle PB lige efter. Spændende. Der stadig et lille stykke op til de hurtigste i feltet. Storbritannien stiller med eksempelvis Daniel Nash med PB 2:49 ligesom Tyskland stiller med et stærkt hold.
Jeg kender ikke de internationale løbere godt nok, så kommer ikke med et bud på podierne i denne omgang.
En af fordelene ved 50 km-distancen er, at man ikke skal side en hel weekend bag skærmen. Allerede lidt i 12 ved vi, hvem der løber med titlerne 🙂
Podieplaceringerne er på plads i dette års Spartathlon. Der blev løbet meget stærkt igen i år!
Årets vindere kender vejen til podiets top, når de i aften får overrakt det synlige bevis på at have gennemført Spartathlon endnu en gang som hhv, hurtigste kvinde/mand.
Hos herrerne løb græske ‘Fotis Zisimopoulos hurtigst af alle med imponerende 21:00:59. Det er en lille time hurtigere end løbet sidste år! Det meste imponerende er måske, at Zisimopoulos faktisk løb 253 km, da han i starten af løbet blev ledt ud på en omvej. At bevare fokus og få kanaliseret sine frustrationer ned i løbet er godt håndteret og omsat. Stort! Zisimopoulos’ tid er den 3. hurtigste tid gennem tiden. Yannis Kouros har løbet 20:25, og den tid kunne have været under pres i dette løb.
Japanske Toru Somiya løb 21:18:15! Alletiders 4. bedste tid. efterfulgt at den tidligere japanske vinder Yoshihiko Ishikawa i 23:06:55.
Hos kvinderne løb Camille Herron fuld gas fra starten af løbet. Men allerede ved 93 km trak Herron sig ud af løbet, efter en episode hvor en bil var meget tæt på at køre Herron ned. Den oplevelse satte sig tydelige spor, og Herron var ikke i stand til at fortsætte.
Sidste års vinder Diana Dvaviza overtog spidsen og kunne gennemføre i ny PB og 2. bedste tid all time: 25:03:41! Amerikanske Marisa Lizak blev 2er i 25:34:18 (all time 6er) og endnu en amerikaner Micah Morgan på tredjepladsen i 27:24:01.
Desværre blev det DNF for de to danske løbere i Spartathlon. Claus “Posemand” Rasmussen fik taget nummeret ved 55 km, da han ikke klarede tidscuttet. Varmen havde drillet kroppen fra start af løbet. Og Martin Holbæk Thomsen måtte i løbet af natten trække sig ud af løbet (kender ikke de nærmere omstændigheder). Men Spartathlon er hårdt – og man kan ikke bare løbe det (been there)!
De sidste løbere skal være i mål inden kl. 16:45 (dansk tid) for at have gennemført indenfor tidsgrænsen på 36 timer.
Endnu et spændende og hurtigt løb. Mit bud er, at løbsrekorden bliver slået i løbet af de kommende par år. Niveauet i ultraløb er internationalt er generelt rykket et niveau op. Mon ikke vi kommer til at se verdensrekordholderen på 24 timer Sorokin tilbage i Spartathlon? Og med så mange andre gode løbere, så kan det kun blive godt. Jeg er klar bag skærmen igen næste år 🙂
Denne morgen gik starten til årets Spartathlon – små 400 løbere er sendt ud på vejen til Sparta fra Athen. Et af de store klassiske ultraløb.
Det er kun knapt to uger siden, at der var europamesterskaber på 24 timer. Det til trods, så er det stadig et stærkt felt, som stiller til start.
Det bliver ikke det store danske Spartathlon-år, hvis vi kigger på antallet af danske løbere. For mig at se, så stiller kun Claus “Posemand” Rasmussen (Tidligere erfaring fra Spartathlon og Badwater) og Martin Holbæk Thomsen til start. Vi skal nok ikke forvente at de blander sig i topstriden, men alt de fleste, så handler det ikke om det – de skal “bare” klare cut-offs undervejs og nå hele vejen til mål.
Hvem skal man så holde øje med. Først og fremmeste kan man holde med alle resultaterne her eller her.
Det bedste bud på en dansk topplacering de seneste år har været Stine Rex – hun stillede til start ved EM 24 timer og er (selvfølgelig) ikke med her. Blandt de kvindelige løbere vil jeg holde øje med de to amerikanere Camilie Herron (verdensrekordindehaver på 24 timer) og Marisa Lizak (4er sidste år), samt lettiske Diäna Dzaviza (sidste års vinder).
Hos herrerne kunne blive mellem græske Fotis Zisimopoulos, tjekkiske Radek Brunner (masser af gange på podiet, men aldrig vundet – endnu) og japanske Yoshihiko Ishikawa.
Jeg kommer til at følge resultaterne løbende når først løbet er godt i gang. Hvis du er interesseret, så følg med på twitter – ses også i sidepanelet til højre.
Kommentarer