endurance & passion

Tag: Spartathlon (Side 2 af 3)

Så er det Party Time i Grækenland

Fredag morgen kl 6 går starten i Athen til dette års Spartathlon. 246 km venter de små 400 løbere.

Der er tre danskere på startlisten Diana Kämpe, Jens Rasmussen og Stine Rex.

Sidste år var Stine helt fantastisk . Løb hurtigste tid for en dansk kvinde og endte på 4. pladsen. Det kunne være fedt, hvis hun kunne steppe et trin op i år. Men det bliver meget svært! på startlinjen står blandt andet årets verdensmester og verdensrekordholder på 24 timer – polske Patrycja Bereznowska.

Live resultater kan følges her: http://www.spartathlon.gr/en/live-data-en.html

Live billeder skulle blive sendt her: https://beta.vidblee.com/spartathlon.htm

Held og lykke til alle

 

36 danskere har prøvet det…

… og endnu flere har forsøgt at løbe de 246 km fra Athen til Sparta.

Kort før starten på Spartathlon 2016

Kort før starten på Spartathlon 2016

Vagn Kirkelund, som har løbet knap 500 maratonløb og mere end 40 ultraløb, har opdateret en samlet liste med de danske præstationer gennem alle årene. Vagn gennemførte selv Spartathlon i 2009 (Det år var vi nogle stykker, som bare forsøgte). Data er fra Spartathlons egen side.

danske-resultater-i-spartathlon-1985-2016

Kim Hansen topper listen med sin tid fra sidste år med 23:54:37 (Første og eneste dansker under 24 timer). I dag har Stine Rex så løbet i hurtigste tid (30:15:40) for en dansk kvinde. Mon ikke tiderne bliver trykket yderligere de kommende år?

God læsning og god lørdag aften.

 

 

 

 

Stines showtime

Fantastisk præstation af Stine Rex ved dette års Spartathlon. Stine skulle ikke bruge meget mere end 30 timer til at klare de 246 km fra Athen til Sparta – super flot debut i det græske ultraløb.

Dansk mester 24H 2015: Stine Rex

Dansk mester 24H 2015: Stine Rex

Med næsten 100% sikkerhed, så er tiden den hurtigste af en dansk kvinde i løbet. Præstationen rakte i øvrigt til en plads som nummer 4. blandt kvinderne. Hurtigste kvinde var igen suveræne amerikanske Katalin Nagy. Et stykke op til podiet, men stadig bedste placering nogensinde af en dansk kvinde. Håber, at Stine kan få tid til at løbe 24 timers landsholdet næste år.

sparta-female

Blandt herrerne blev der også løbet stærkt. Polske Radzikowski Andrzej vandt i en tid lige over 23 timer!

sparta-male

Lige venter vi på de danske herrer, som stadig er i løb/gang mod Sparta. Det bliver close race.

It’s showtime

Om mindre end ti timer starter dette års Spartathlon.

spartathlon

Mindes med glæde en total vild lørdag morgen for et år siden, hvor Kim Hansen løb ind som nr. 3 i dette legendariske løb i en tid lige under 24 timer! Kim Hansen er ikke med i år, idet han stiller til start ved EM 24 timers om tre uger.

Jeg er klar til at følge dette års deltagere her. Livestream bliver vist her.

 

 

Spartathlon – det vilde løb

Så kommer der en dansker på podiet i Spartathlon igen. Det er ikke den store overraskelse, at Kim Hansen var i stand til at løbe sig i top 3. Han understreger sin verdensklasse igen ved at løbe fra de bedste – det er for vildt.

Florian Reus kunne Kim ikke fange på de sidste km. Forspringet var for stort (55 minutter ved CP69). Men det lykkedes næsten at fange Dan Lawson – sølle 1 minut og 5 sekunder skilte Kim fra 2. pladsen i dette års Spartathlon. Det skal dog bemærkes, at Dan Lawson var ca 40 minutter foran Kim ved CP69! Godt disponeret af Lawson og fabelagtig afslutning af Kim 🙂

Tillykke til podiet:

Sparta

Skuffelsen var malet i ansigtet på Kim i mål – sådan skal det være! Men når Kim først får fødderne op, så kan han glæde sig over en ny dansk rekord på 23:54:37. Det er altså godt! Mon ikke sulten efter at komme tilbage til næste år allerede er begyndt at spire?

Holidays in Greece

Så er det blevet den tid på året, hvor jeg bliver rigtig misundelig. I år er det på 11 danskere, som er taget til Grækenland for at holde “ferie”. De kommende dage er ferieaktiviteterne henlagt til vejen mellem Athen og Sparta. Fredag morgen ved solopgang starter dette års Spartathlon. Og hvor gad jeg godt stå på startlinjen til de udfordrende 246 km.

Spartathlon har det med at tiltrække verdenseliten – igen i år er det tilfældet. Jeg glæder mig til at se nogle fantomtider.

Hos kvinderne stiller nr. 1 og 2 fra sidste års løb (Szilvia Lubics, Tjekkiet og Katalin Nagy, USA) op til start.Desuden forventer jeg, at vi kommer til at se gode resultater fra irske Ruthann Sheahan, engelske Debbie Martin Consani, hollandske Leonie van den Haak og amerikanerne Traci Falbo og Connie Gardner. Desuden plejer de tyske piger at løbe tæt på top fem, så måske det er i år de kommer først?

Hos herrerne er tre løbere (Ivan Cudin, Italien, Florian Reus, Tyskland, Marco Bonfiglio, Italien) fra sidste års top fire tilstede. En vinder kunne godt findes blandt de tre igen. Ellers plejer tyskerne at gøre det godt. Sidste år havde de 4 løbere blandt de første 7! Svenskerne stiller med blandt andet Andreas Falk og Johan Steene – hold godt øje med dem. Og så er der lige amerikanske Michael Wardian – han er hurtig, men er han holdbar nok?

Men vinderen kunne også findes blandt en af vores danske løbere. Kim Hansen har med dansk rekord på 24H (næsten 258 km) vist uhyggelig styrke i år. Henrik Westerlin er utroligt erfaren i at løbe ultra(trail)løb under meget svære betingelser. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis begge løbere kommer i top fem. Min forventning er også, at Lars Skytte Christoffersens danske rekord på lige over 24½ time kan blive slået lørdag morgen. Så sov ikke for længe! En dansk outsider til en dansk topplacering må blive Frederik Lassen. Lad os se – det bliver hårdt 🙂 Meget hårdt 🙂

Følg løberne på de 246 km her. Desuden vil der blive sendt live-billeder fra to kameraer, som kan ses på www.spartathlon.gr.

# Navn År Gennemført
104 John Hornbech Christensen 50 Spartathlon, Ultrabalaton
105 Anja Hav Thomsen 43 Olympian Race, 100 Meilsen Berlin
185 Palle Sørensen 43 Spartathlon, Hexenstieg
187 Sirus Aghajari 42 Mors 100 miles, 100K
192 Per Ree 42 Mors 100 miles, 100K
207 Brian Pedersen 49 Spartathlon, 24H
256 Henrik Westerlin 40 Western States 100 mile, Rocky Raccoon 100 Mile
286 Kim Hansen 40 24H (257,753K), Mors 100 miles
287 Thomas Herbert Kokholm 43 Liverpool to Leeds Canal Race, Mors 100 miles
288 Frederik Lassen 42 24H, Mors 100 miles
390 Heine Hove Petersen 52 Tor des Géants, UTMB, UTMF

Kan du heller ikke vente, så læs mere om Spartathlon her, eller se nedenstående film fra sidste løb.

#HappyFeet

En dejlig dag

Jeg har været til fødselsdag i dag. Lækker mad, høj sol og glade mennesker – perfekt ramme for en festdag. Nu var det heller ikke en almindelig fødselsdag. En god veninde fyldte 40 år, så der var god grund til at fejre det.

Udover at møde en masse nye ansigter – som jo er en gave i sig selv – så fik jeg også en fysisk én med hjem. Blandt gæster var Manolis Psaradakis som gav mig en cap fra Spartathlon. Manolis gennemførte sidste år Spartathlon for første gang i flotte 32:34:35 for 246 km fra Athen til Sparta. Manolis vidste, at jeg tidligere har forsøgt mig på distancen – og stadig har til gode at gennemføre. En flot gestus, som jeg sætter meget stor pris på, da kasketten på godt og ondt mindede mig om mit afbrudte løb i 2009. Mange tak for tanken 🙂 Held og lykke til Manolis, når han skal løbe Spartathlon til september igen.

Spartathlon

Det er stadig en drøm for mig at gennemføre Spartathlon en dag. Om det kommer til at ske er ikke sikkert, men det er heller ikke afgørende. Det afgørende for mig er at forsøge at blive klar til udfordringen. Hvad Manolis ikke kunne vide er, at Spartathlon står for mig som et symbol på aldrig at give op.

Når jeg stiller mig på en startlinjen, så vil jeg gerne gøre det så godt som muligt – at give op er i udgangspunktet ikke en mulighed. Sådan var det også i 2009. Kort før start fik mit løb dog også et andet perspektiv, idet familiens græske veninde Line havde fået konstateret kræft. En del af turen til Grækenland den gang skulle have været hyggeligt samvær med vores græske venner. Det blev ikke til noget, men heldigvis har vi mange gange siden kunne nyde hinandens selskab. Og i dag kunne vi fejre Lines fødselsdag – STORT TILLYKKE og tak for en dejlig dag.

 

Misundelse er en god ting

Hvis det var muligt, så ville jeg i den grad gerne være i et par andre sko – sko som i morgen skal tage turen fra Athen til Sparta. En lille tur på 246 km, som går under navnet Spartathlon.

Jeg kan mærke, at misundelsen virker som en drivkraft ift selv at komme til at stå på startlinjen igen. Der er fem år siden, at jeg stoppede ved depotet efter 70 km. Kun godt 1/4-del inde i løbet, men nok til at jeg er hooked af stemningen omkring løbet, som bliver kaldt alle ultraløbs moder. I’ll be back! Det bliver ikke i år, og sikkert heller ikke i 2015. Men måske man skulle forsøge i 2016 🙂

En ting er sikkert,  jeg skal følge med i resultaterne fra i morgen aften, når løbet er 12 timer gammelt. Det kan du også gøre her.

Spartathlon gange 2, eller…

Nogen gange forstår jeg det bare ikke (har intet at gøre med børn i teenage-alderen).

Det er ikke så længe siden, at deltagerne i dette års Spartathlon modtog kvittering på deltagelse i turen fra Athen til Sparta, der løbes fra 26. – 27. september.  Løbet er en ægte ultra-klassiker.

Om det er misundelse, muligheden for at kopiere eller bare et udtryk for at lave konkurrence på arrangør-niveau. Jeg ved det ikke.

Men faktum er, at det nu også bliver muligt at løbe PHIDIPPIDES’S RUN fra Athen til Sparta i starten af september! Så har du ikke fået en plads i dette års Spartathlon, så er der mulighed her. Du kan selvfølgelig også bare løbe begge løb. Der er god mulighed for at restituere sig i den græske eftersommer i mellemperioden.

Selvfølgelig har det skabt en masse postyr i Grækenland om, hvilket løb der bliver det hårdeste, bedste osv. !?

Lad os se, hvad der sker. Krisen på Krim er trods alt mere interessant og betydende.

Σπάρταθλον 2013

Så er det snart blevet sidste weekend i september. Det betyder, at der står Spartathlon på skærmen fra i morgen. I år er der basis for følge hele 11 danskere og en enkelt færing i det legendariske point-to-point-løb i Grækenland. 246 km fra Akropolis i Athen til Leonidas-statuen i Sparta, som skal klares indenfor 36 timer.

Fra det øvrige Norden kommer bl.a. finske Petri Perttila, norske Lars Christian Dørum og svenske Andreas Falk (tidligere 5’er).

I favoritfeltet vil jeg kigge efter tyske Michael Vanicek, japanske Yuji Sakai og tjekken Daniel Oralek hos herrene. Desuden må tyske Florian Reus (EM 24H), italienske Ivan Cudin (tidligere vinder Spartathlon) og amerikanske Mike Morton (VM 24H 2012) være topfavoritter. Hos kvinderne vil jeg kigge efter ungarnske Szilvia Lubics. Engelske Mimi Anderson går i øvrigt efter at lave en dobbelt Spartathlon, idet hun har fravalgt bussen hjem fra Sparta for i stedet at løbe hjem!

Vil du læse mere om løbet, så er der lidt information i denne booklet.

Husk det er fredag morgen, at du kan følge med i resultaterne her.

Held og lykke til alle i et løb, hvor kun 1/3 når i mål indenfor tidsrammen.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑