Sørg for at ALLE devices er ladt op til weekenden – der er ultraløb på hele sendefladen!
Posemanden (Claus Rasmussen) lufter sandalerne i Keys100. Godt 160 km asfalt fra Key Largo ned til Key West. Det er nemt at finde vej, man skal sørge for at holde den Mexicanske Golf på sin højre side og Atlanterhavet på sin venstre, og så er det bare over en masser broer, som forbinder rækken af øer.
Posemanden kan følges på dette link.
Time to beat: Bedste resultat er løbet af Mike Morton 13:42:52! Super præstationen i et løb, hvor varmen og alligatorerne i vejkanten æder en del af løberne.
—
I Ungarn løbes det traditionsrige UltraBalaton rundt om Balatonsøen – en tur på cirka 218 km, som skal klares på maksimal 32 timer. Der er hele tre danskere til start her.
Mathias Jørgensen, Søren Boserup og Per Ree er sendt ud på ruten allerede. Deres præstationer kan følges på dette link. Engelske Dan Lawson har allerede lagt sig solidt i front (but you never know). De danske løbere ligger fornuftigt til i feltet og der er mange timer endnu.
—
På Cypern er der også ultraløb i dag. 217 km, som skal gennemløbes på en sløjfe. Cyprus Ultra Marathon slår sig (også) op på at være et af verdens hårdeste løb (pga varmen). De 217 km er jo nok ingen tilfældighed, idet det er nøjagtig samme distance som i det amerikanske Badwater (som også er verdens hårdeste jf amerikanerne). Under alle omstændigheder, så er der ingen tvivl om, at det er meget krævende løb ultraløb.
Kim Klitgaard Sørensen satser på en topplacering i løbet – og det tror jeg han kan. Største udfordring bliver nok at holde hovedet koldt i varmen. Kim er efterhånden en rutineret ultraløber, så jeg tror på projektet. Christian Hansson er også på startlinien til løbet. Jeg er spændt på, hvad Christian kan drive det til.
Bedste mulighed (som jeg har fundet) for at følge løbet er via Twitter / løbssiden.
Godt løb til alle 🙂
Skriv et svar