At løbe 7,4 km på en 6 km-rute er da ikke helt skidt. Og så løb jeg ikke en gang forkert. Arrangøren havde lovet at kompensere for en manglende km fra 1. afdeling. Det var så i dag, at den blev betalt tilbage.
Med start fra Naturcenter Vestamager, så var der lagt op til en flad start, dog med vinden lige i næsen. Det betød selvfølgelig en aggressiv start af næsten hele feltet. Heldigvis er jeg da så erfaringsramt, så jeg behøver ikke tænke over, om det er en god idé. Jeg hopper bare med på vognen – og så går der ikke lang tid før lungerne hiver sindsygt efter vejret.
Hvis jeg var i lidt bedre form, så var jeg måske i stand til at nyde turen udover overdrevene, gennem birkeskovene og afslutningen henover de hidsige affaldsbjergene. Nej pjat, det var en fed tur. Her kunne jeg godt finde på, at løbe igen.
Resultatmæssigt var der fremskridt at spore. 11’er på 6 km herrer og 15’er overall. Det er jeg faktisk godt tilfreds med 🙂 Husk på, der var flere løbere med denne gang.
Vi ses 5. januar til 3. afdeling af Garmin Winter Trail.
Skriv et svar