ultrarun.dk

endurance & passion

Kategori: Ultralokal (Side 1 af 13)

Hvorfor pryder striberne næseryggen?

22. juli 2025 / / 0 kommentarer

Solen bager ned (eller regnen siler ned), sveden driver, og du knokler afsted på din træningstur gennem kuperet terræn. Pludselig ser du det. Ikke en sjælden fugl eller en hemmelig sti, men en glinsende, hvid stribe tværs over næsen på din medløber.

Vi så det i slutningen af 90’erne (du kender farfar-typen), og nu ser vi det igen ALLE steder. Professionelle cykelryttere suser rundt i Frankrig med dem, tidligere elitesportsatleter priser dem på SoMe, og selv den corporate LinkedIn-type på sommervandretur i Alperne har fundet plads til næseplastret i sin ellers så minimalistiske pakning.

“Alle” er med på dillen, men spørgsmålet, der presser sig på, er: Hvorfor?

Den videnskabelige virkelighed?

Er der en smutvej til bedre performance (kunne godt have brugt lidt ekstra luft til mandagens crossfit-træning), for så er jeg da også klar på det lille plaster. Jeg har været nysgerrig og søgt efter videnskabelige artikler for at finde svaret på det store næseplaster-spørgsmål: Øger de rent faktisk iltoptagelsen og hjælper dig med at presse den sidste dråbe CO2 ud, når du er helt i smadder?

Her kommer den – måske lidt skuffende – sandhed: Den uafhængige forskning er desværre ikke imponeret.

De kolde, hårde facts viser, at udvendige næseplastre, ikke signifikant forbedrer din maksimale iltoptagelse (VO2 max), din laktattærskel eller din generelle udholdenhedspræstation.

For det første, så bruger vi kun en lille andel af ilten i en indånding. Der er simpelthen masser af ilt til stede. Når du virkelig giver den gas, skifter din krop intuitivt til mundånding, fordi det simpelthen er den mest effektive måde at få store mængder luft ind på. Næsen bliver en flaskehals, og den lille udvidelse, plastret tilbyder, drukner i den enorme mængde luft, du har brug for.

Der er ingen fysiologisk superkraft at hente her.

Den uundgåelige tanline: Eneste bevis på effekt?

Men hvis det ikke er for præstationens skyld, hvorfor så bruge dem?

Måske handler det om den subjektive fornemmelse. Nogle rapporterer en følelse af lettere vejrtrækning, en oplevelse af mindre modstand i næsen. Og bevares, hvis det føles godt, så er det jo også noget værd. Men det er altså en følelse, ikke en målt forbedring af din motor.

Den mest håndgribelige og uundgåelige effekt af dit næseplaster, især på en solrig dag (ingen risiko i dag), er nok din nye, moderne tanline hen over næseryggen. Et fashion statement og et sikkert bevis på, at du var ude at bevæge dig. Det kan da også noget!

Mysteriet om motivationen: Hvem tjener på næseplastret?

Det bringer mig til et andet spørgsmål: Hvorfor er næseplastrene så udbredte, når videnskaben trækker på skuldrene? Er det en massiv placeboeffekt, hvor troen på produktet alene kan booste selvtilliden? Eller er der mere kommercielle kræfter på spil?

Det er svært ikke at undre sig over, om der er en snert af… penge involveret. Når professionelle sportsfolk og influencere omfavner et produkt, spreder det sig som en steppebrand, uanset om der er solid evidens bag. Og når et produkt bliver en “must-have” i sportsmiljøet, er der altid nogen, der gnider sig i hænderne.

Så næste gang du ser et næseplaster på din kammerat, spørg dig selv: Er det for den fysiologiske effekt, det mentale boost, eller er det bare endnu et eksempel på, at vi mennesker søger efter genveje – et simpelt produkt, der lover guld og grønne enge, selvom beviserne er tynde?

Hvad tænker du? Hvad er dine erfaringer på næseplaster?

Et par artikler om emnet: DR.DK og motionsplan.dk.

Cykelpinsetur på Bornholm

11. juni 2025 / / 0 kommentarer

Klippeøens kalden – En pinsetur med fællesskab og frisk luft

En gruppe (gå- og) cykelentusiaster fra Safe Zone Næstved begav sig ud på en tre-dages pinseferie til Bornholm, Danmarks unikke “klippeø,” udgjorde den perfekte kulisse for en aktiv weekend, hvor formålet var at cykle eller vandre i den smukke natur og nyde godt selskab. Timingen var ideel, da en forlænget pinseweekend gav rig mulighed for en omfattende udendørs oplevelse.

Safe Zone Næstved, den deltagende gruppe, er et fællesskab dedikeret til at skabe “trygge træningsfællesskaber” for veteraner og politifolk. Denne tur var en direkte manifestation af gruppens mission: at opleve storslået natur, nyde hinandens selskab og i fællesskab udfordre personlige grænser.

Min rolle i Safe Zone Næstved er primært at lave ruter til holdets cykeltræning om søndagen. Her på Bornholm havde jeg fået ansvar for at stå for ruter fredag eftermiddag og søndag formiddag.

Fredag: Klippeøens udfordringer venter – en skarp start på Nordlandet

Ved ankomsten til Bornholm indkvartererede vi os på Almegaard Kaserne, som skulle være vores base for weekenden. Så ind på 10-mandsstuer! Vækker minder om en tid som værnepligtig for mange mange år siden.

Den første cykeltur førte os fra Nyker op til Olsker, hvilket straks introducerede deltagerne til Bornholms kuperede landskab – så var vi i gang. Den egentlige prøvelse kom med nedkørslen til Vang Havn, efterfulgt af den formidable lange seje bakke tilbage op. Gruppen fortsatte mod Helligpeder, et malerisk fiskerleje som jeg synes er et helt fantastisk område.

På grund af den fælles grillaften blev der dog truffet en strategisk beslutning om at udelade Teglkås fra ruten. Der var vist et par stykker, som syntes var helt OK! De første indtryk bekræftede, at dette var “fedt terræn,” og at øen var klar til at teste deltagernes grænser.

Lørdag: Bornholm Rundt – med vandet på venstre side

Lørdag var dedikeret til en ambitiøs tur hele vejen rundt af Bornholm. Der var mulighed for at gøre turen kortere undervejs. Turen førte os langs vestkysten, forbi Hasle, en by kendt for sin smukke kystrute og traditionelle silderøgerier. Her holdt vi første velfortjente kagepause (vi var dårligt blevet varme), en tradition der ofte giver brændstof til lange ture.

Turen fortsatte nordpå, forbi det majestætiske Hammershus, Skandinaviens største middelalderborg. Strækningen omkring Hammershus og gennem Slotslyngen opfordre til at køre stærkt på nedkørslerne og så kæmpe lidt opad, hvilket gav en ægte styrkeprøve.

En velkommen kaffepause ventede på Slægtsgården i Allinge, en by præget af imponerende klipper og en hyggelig havn. Østkysten bød på nye udfordringer, da gruppen cyklede mod Gudhjem, en charmerende turistby. Udtrykket “vende havnen” i Gudhjem antyder endnu en stejl nedkørsel og opstigning, da området er kendt for sine “spektakulære klippeformationer” som Helligdomsklipperne og krævende stigninger.

Efterhånden som turen fortsatte sydpå, ændrede terrænet sig gradvist. Bakkerne var nu mere jævne og forsvinder jo nærmest, når man rammer Svaneke, Nexø og Dueodde. De runde klipper afløses langsomt af fine, hvide sandstrande. Terrænet bød på et velkomment skift i tempo og en mulighed for at restituere.

Vejret bidrog med sin egen dynamik til dagen: det startede lidt gråt, og vi fik lidt regn, men så kom solen igen.

Søndag: Skovens højdepunkter – afslutning med udsigt

Den sidste dag begyndte med at køre via Nyker og derefter ind i hjertet af Bornholms skove, gennem Rø Plantage. Dette område er kendt for sit stejle og svære terræn, hvilket gør det til en udfordrende, men super smuk tur. Efter at have krydset øen med vendepunkt i Saltuna (ingen husker bakken op på 2,5 km) fortsatte vi med kurs mod Almindingen, Bornholms største skov.

Dagens højdepunkt var mødet med de øvrige deltagere ved (cykel)Rytterknægten, Bornholms højeste punkt på 162 meter over havets overflade, kronet af Kongemindetårnet. Dette sidste pres til øens højdepunkt var en passende kulmination på den tre-dages rejse. Fra Rytterknægten begyndte nedkørslen tilbage mod Rønne og Almegaard Kaserne, hvilket afsluttede den imponerende 200 km lange pinsetur.

Safe Zone Ånden: Mere end bare kilometer

Denne tur var utvivlsomt “mere end bare kilometer.” Den var et vidnesbyrd om kraften i “godt selskab” og den unikke, støttende fællesskabsånd, der definerer Safe Zone Næstved. Safe Zones kernemission er at “skabe trygge træningsfællesskaber for veteraner og politifolk – fysisk såvel som psykisk”. Denne tur var et levende eksempel på den mission, der skabte et rum, hvor delte fysiske udfordringer fremmede mental trivsel og stærke bånd.

Der er mange (sponsorer, ansatte fra Næstved Kommune, frivillige, pårørende, militært personel med flere) som bidrager til, at sådan en weekend kan lykkes. Kan jeg bidrage lidt, så gør jeg gerne det.

Det er håbet, at denne tur vil inspirere dig til at begive dig ud på egne eventyr, uanset om det er at udforske Bornholms mangfoldige terræn eller at tackle en ny udfordring tættere på hjemmet. Omfavn ubehaget, søg støttende fællesskaber, og opdag, hvor langt ens egne grænser kan flyttes. Det næste uforglemmelige eventyr venter.

Skal ikke til Folkemøde, men jeg skal til Bornholm

6. juni 2024 / / 0 kommentarer

Bornholm, den solrige (nu får vi se) perle i Østersøen, med sine smukke landskaber, klippekyster og fantastiske cykelruter venter forud. Som frivillig for Safe Zone Næstved har jeg fået muligheden for at deltage i en cykelweekend på Bornholm.

Jeg ved det allerede, men at udforske øen på to hjul giver en unik mulighed for at opleve den storslåede natur, de små byer og de dramatiske kyststrækninger. Fra de bølgende marker til de stejle klipper – Bornholm har det hele.

Som frivillig for Safe Zone Næstved er jeg en del af et fantastisk fællesskab. Vi arbejdede sammen for at skabe en tryg og sikker. Det er ikke bare tre feriedage – det er en mulighed for at bidrage til noget større og være en del af noget meningsfuldt med en for mig lille indsats (jeg bruger lidt afspadsering og “hende-der-hjemme” må vente med at få lavet et par praktiske opgave).

Hvad er Safe Zone?

DIF Soldaterprojekt arbejder for at skabe trygge træningsfællesskaber for skadede veteraner og politifolk i danske idrætsforeninger. Dette gøres gennem såkaldte Safe Zones, der er lokale idrætstilbud for veteraner og pårørende.

Der tilbyder Safe Zones inden for forskellige idrætsgrene, såsom vægtløftning, svømning, cykling, skydning, ishockey, roning og havkajak. Jeg har tilbudt som biking-instruktør henover vinteren og nu tager jeg tørn som vej-kaptajn ude på landevejene.

Når kroppen siger “Nok er nok!”

23. februar 2024 / / 2 kommentarer

Jeg blev den anden dag spurgt til, om jeg stadig løb. Det fik mig til at tænke over, hvorfor jeg ikke løbe så meget og langt mere og hvilke skader/overbelastninger jeg har oplevet i forbindelse med ultraløb.

Jeg har elsket at være ultraløber. Hvorfor? Fordi ultraløb er en udfordrende og givende sport, men det er også en disciplin, der kan medføre skader, især hvis man ikke træner korrekt. Her er nogle af mine erfaringer og råd for at undgå skader og overbelastningsskader i forbindelse med ultraløb.

Forkert træning: Nok den hyppigste årsag til skader. Det er så nemt at starte med at løbe, og man oplever hurtigt fremskridt i sin præstation. Det er også så nemt at skrue op for træningsmængden og intensiteten. Og igen kommer der mange gange en hurtig respons. You have become invincible!

Pludselig har man næsten samme træningsmængde som en professionel atlet, men man har også familie, hus, have, fuldtidsjob… Du tilføjer bare selv dine ting.

Når jeg kigger tilbage på mine træningspas, så var der for meget skidt og for lidt kvalitet. Mange af mine pas foregik i et relativt højt tempo (skulle jo føle, at jeg lavede noget). I dag vil jeg fokusere på en mere polariseret træning. Langt og langsomt samt kort og meget hurtigt. Af skade bliver man skadet (og på sigt lidt klogere).

Manglende hvile / restitution: Med stor træningsmængde og i øvrigt en hverdag der skal passes og plejes, så er det nemt at nappe lidt tid af den inaktive tid – søvnen. Vi kan jo sove, når vi bliver gamle!

Set i bakspejlet, så brugte jeg for lidt tid på at restituere. Både mellem mine træningspas, men har helt sikkert også fået sovet for lidt. I dag ved jeg, at vi/jeg har bedre af 7,5 times søvn end at nøjes med omkring 6 timer.

Overbelastning: Overbelastningsskader opstår, når kroppen udsættes for mere belastning, end den kan klare. Og det er jo ikke fordi, at kroppen ikke fortæller dig det undervejs, men lytter du til den?

Jeg overhørte selv ubevidst/bevidst signaler om at slå op i banen og give kroppen lidt ro og en anden tilgang til træning. I mit skadesmæssige skæbneår var jeg både tilmeldt VM 24 timers og det 246 km lange Spartathlon. To store drømme lå lige foran mine fødder. To starter (med dobbeltsidet betændte achillessener) blev til to løb uden genførelse. Og efterfølgende en periode på to år, hvor jeg ikke løb overhovedet.

Jeg havde smerter om morgen på vej ud af sengen. Jeg havde smerter de første 2-3 km af min træning. Jeg havde smerter, når varmen fra træningen fortog sig. Jeg ignorerede det bare – det var blevet hverdag til den dag kroppen sagde fuldt stop!

I dag døjer jeg fortsat med eftervirkningerne fra den gang. Det er OK, og jeg skal ikke klage, jeg kan stadig så meget 🙂

Mine gode råd: Skal man lytte til råd fra en, som åbenbart ikke selv kunne finde ud af det? Det vil jeg være op til dig at afgøre. Jeg vil ikke påstå, at jeg har den hellig gral stående, men jeg har dog lidt erfaring.

  • Lyt til din krop: Når signalerne er tydelige, så ignorerer dem ikke. Når du er ærlig, så kan du godt mærke forskel på, om det er uro/ømhed eller om noget gør ondt (det skal det ikke). Er du i tvivl, så spørg dem du bor sammen med, overbelastninger afslører sig ofte også i dine sociale kompetencer.
  • Få din søvn: Hvor meget din krop kan absorbere af træning er individuelt (sammenlig dig ikke med andre – du kender ikke deres øvrige belastning i hverdagen). Anbefalet søvn er mellem 7 til 9 timers søvn (men det ved du også godt).
  • Teknik og styrke: Kigger jeg tilbage på min løbestil, så var der meget at forbedre. Få nogen med forstand til at checke din stil ud. Styrketræning kan i det lange løb være understøttende for din teknik og præstation. I dag ville jeg bruge mere tid på løbespecifikt styrketræning.

Hvis du er nået hertil, så tak for at læse med. Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget. Jeg hører gerne, hvad dine oplevelser/erfaringer er.

Ingen mål for 2024!

1. januar 2024 / / 0 kommentarer

Normalt så har jeg et helt klart billede af, hvad det kommende års fysiske udfordringer bliver, når jeg runder årsskiftet. Det har jeg IKKE i år, og det er ikke sikkert, at der kommer nogen.

Selvfølgelig fortsætter jeg med at motionere (skal jo være i stand til at klare mit stillesiddende arbejde), men min tid kommer i større grad til at blive brugt på familien og praktiske gøremål på matriklen. Ingen alvorlig årsag til det, tværtimod.

At der ikke kommer (store) udfordringer på programmet har jeg truffet beslutning for flere måneder siden. At jeg så skriver om det nu skyldes en tilfældighed. Da postkassen blev tømt en sidste gang inden Nytårsaften lå der en medalje til mig. Det satte lige gang i en tanke om at prioritere i livet.

Jeg går ikke så meget op i medaljer, men det er alligevel en dejlig reminder på et aktivt cykelår i ’23. Medaljen er et bevis på, at jeg fik kørt 200, 300, 400 og 600 km som kvalifikation til Paris-Brest-Paris på godt 1200 km.

Der bliver ikke helt stille her på kanalen og jeg håber, at du bliver hængende. Din support betyder meget.

Godt nytår, hvor der ALTID er MEDVIND

PBP2023 – fire uger efter

20. september 2023 / / 0 kommentarer


Hold op, hvor tiden går stærkt – det er allerede fire uger siden, at jeg krydsede målstregen i Paris-Brest-Paris efter at have tilbagelagt 1225 km på to hjul! Tiden er fløjet afsted, og selvom mine yderste to fingre stadig er lidt følelsesløse, har jeg fået en masse fantastiske minder med mig fra denne tur. Jeg er nok lidt tættere på at tage en tur igen om fire år, end lige umiddelbart efter jeg var kommet i mål.

Nu, hvor jeg har haft lidt tid til at fordøje det hele, vil jeg gerne dele nogle tanker og oplevelser med jer.

Følelsesløse fingre – en daglig påmindelse

Lad os starte med mine følelsesløse fingre. Ja, det er rigtigt, mine to yderste fingre på hver hånd er stadig en smule følelsesløse. Men ved I hvad? Jeg ser det som et ægte trofæ! Hænderne var udsatte undervejs, og de fortæller historien om de mange timer på cyklen, der blev tilbagelagt. Jeg er sikker på, at følelsen vender tilbage, men indtil da minder de mig om, at jeg har gennemført noget ekstraordinært.

Fantastiske minder fra ruten

De lokale beboere, der stod langs ruten og heppede på os med smil på læben, var uvurderlige. De gav os energi og vand, når benene begynder at føles som bly. Og selvfølgelig er der de andre ryttere – mennesker fra hele verden, der deler samme mål som en selv: at nå Rambouillet og fuldføre udfordringen.

Selvom Paris-Brest-Paris er en fysisk udfordring , er det også en rejse ind i ens eget sind. Man opdager, hvor meget man er i stand til, når man er fast besluttet på at nå målstregen til trods for at hele kroppen værker.

PBP2023 – skavanker

28. august 2023 / / 0 kommentarer

Ingen kører gennem et Paris-Brest-Paris uden at have ondt mindst et sted. De fleste (bl.a. mig) for ondt i hele kroppen – måske ikke på samme tidspunkt.

Gennem min generelle træning og ikke mindst i kvalifikationsløbene i foråret og deltagelse i tidligere PBP var jeg godt klar over nogle fysiske problemer, som kunne blive ekstra trættende under vejs på de godt 1200 km.

Nakke og skuldre

I foråret døjede jeg med at blive låst i den øverste del af nakke og skuldre.

Jeg har gjort forskellige tiltag for at imødekomme de problemer.

Først har jeg trænet generel og specifik træning af min øverste del af ryggen .

For det andet har jeg arbejdet med positionen af armene på. Lignede jo nærmest en bulldog, når jeg var træt. Nu er albuerne kommet ind til siden. Armene virker nu mere fjedrende og “locker’ ikke ud.

Tredje jeg har gjort er at investere i stødpads (gummiindllæg) til styret.

Konklusionen: Problemer igennem foråret, men nærmest inden under PBP. Jeg kan ikke sige, om der er en afgørende faktor, eller om det er kombinationen.

Hænder og håndled

Efter de meget lange ture er så kan jeg godt have nedsat følelse i fingerspidserne i et stykke tid (ugevis). Det fortæller selvfølgelig noget om, at hænder er udsatte og tager mange stød gennem mange timer (der er ikke nylagt asfalt hele vejen!). Gennem de seneste måneder har jeg også smerter i især venstre håndled.

Jeg har forsøgt mig med specifik styrketræning af leddene. Det har ikke nået at virke op til PBP, men det tager også tid at arbejde bindevævet.

Jeg kører med cykelhandsker med ekstra tykt indlæg.

Konklusion blev: Allerede efter en dag i sadlen havde jeg sindsygt ondt i venstre håndled. Jeg var begyndt at kompensere med en asymmetrisk position på styret.

I tasken havde jeg en håndledsbind, som jeg en gang imellem bruger til styrketræning. Det kom på, og blev der de næste to døgn. Effekten var virkelig, god 👌

Hvad jeg mindes ikke at have prøvet før, var at indersiden af mine hænder var slået helt blå. Det gjorde naller!

R#ven

De fleste har nok prøvet at hoppe op på en ny cykel, som straks kan mærke i enden, at det her et ikke godt. Og får lyst til at stå op i pedalerne.

Når man kører i mange timer timer, så bliver siddeonrådet udsat for masser af tryk, fugt og varme.

Så jeg kører altid med cykelbukser med en god pasform og siddepude – og de er testet af på forhånd!

Så skal der masser af buksefedt i bukserne og omkring de ædle dele. En fedtet omgang, men indsatsen værd. Og så suppleres med yderligere fedt.

Konklusion: Den, det smørret godt, kører godt. Jeg havde en irritation af huden nogle steder, men overhovedet ikke noget som jeg bruge som undskyldning for min kørsel.

Fødderne

Jeg har gennem snart en del år døjet med forskellige problemer med fødderne. Trædepuden på begge fødder giver en brændende fornemmelser eller mine hæle gør noget lignede, idet der i løbet af kort tid (1/2-1 minut) opbygges en meget stikkende følelse i hælene.

Løsningen har hidtil været, at hoppe ud af skoene og tage lidt af presset og varmen fra skoene af. Det et bare noget bøvl!

Jeg har igen i år forsøgt mig med specifik styrketræning af fødderne.

Desuden har jeg købt specielsåler til cykelskoene, så belastningen skulle blive mindre.

Konklusion blev: Faktisk oplevede jeg har færre situationer, hvor forfoden brændt. MEN jeg har på ingen idé hvor mange gange jeg måtte af cyklen fordi især min venstre hæl stak. Det var drænende! Eneste opløftende var, at jeg vidste at i løbet af 2-3 minutter så kunne jeg kører videre fordi smerten havde fortaget sig igen.

Det er ikke en fed måde at cykle på. Isoleret set var den skavank, som satte mig mest tilbage.

Dagene efter

Den første nat mærkede jeg intet til belastninger fra turen. Der var sort skærm. Men jeg skal da love for, at kroppen har holdt fest de kommende nætter i form af følelsen af stor uro. Jeg oplever lidt følelsesløshed til fødder og i de yderste fingre på hver hånd.

Det er helt naturlige eftervirkninger for mig, og i løbet af nogle dage / uger så er de med igen. Jeg sørger for at stimulere helingen med lidt øvelser.

Sommerferie = cykeltur

9. august 2023 / / 0 kommentarer

Så er det snart nu.

Jeg kan næsten ikke vente, men om kun 1,5 uge skal jeg deltage i Paris-Brest-Paris; et ultimativt eventyr for mange langdistancecyklister. Det er en drøm, endnu en gang at at stå på startlinien i Rambouillet og opleve den fantastiske stemning, de smukke landskaber og den udfordrende rute.

Jeg har trænet vedholdent og længe for at være klar til dette løb. Der er stort set styr på grejet, jeg skal have med. Der skal lige nye dæk på cyklen og kæden skal smøres, mangler lige en powerbank som kan supplere GPSen med strøm. Om et par dage lægges tøj, værktøj og mad (gel og bar) frem. Undervejs vil jeg også benytte mig af de mange kontrolposter og services (private franskmænd, med små boder – nogle endnu gratis) langs ruten.

Der er dog én ting, der stadig bekymrer mig lidt: mit håndled. Det har været ømt i et stykke tid nu, og det generer mig især på de lange ture. Jeg har prøvet forskellige ting for at lindre smerten, som at justere styret, skifte handsker og specifik træning. Men det er som det er. Det bliver helt sikkert værre under løbet, men så finder jeg en løsning på det!

Men nok om mine bekymringer. Jeg vil hellere fokusere på mine forventninger. Jeg forventer ikke at slå nogen rekorder (min personlige rekord er lige under 60 timer, sat for 20 år siden). Er vejret nogenlunde, og undgår jeg defekter, så er mit mål at køre igennem på 72 timer (der er 90 timer til at gennemføre på).

Jeg vil bare nyde turen gennem Bretagne og gennemføre den med et smil på læben. Jeg vil opleve solopgange, solnedgange og stjernerne på himlen. Jeg vil opleve nedture og opture i mere end en forstand. Jeg vil føle glæden, spændingen og stoltheden ved at være en del af dette historiske løb.

Fire uger til årets udfordring

23. juli 2023 / / 0 kommentarer

Der er nu kun fire uger til starten af cykelløbet Paris-Brest-Paris.

Træningen går godt, og der begynder at være styr på stumperne 

Jeg bøvler lidt med et ømt håndled. I bedste Pogacar-stil, så skal jeg nok få “glæde” af det, når der begynder at rulle km ind på kontoen. Men det er som det er, og så må jeg forsøge at forbedre mig bedst muligt på det.

Benene har det fint, og der er endnu et par uger til at bygge op i. Herefter et par uger, hvor der skal trappes ned og opbygges fysisk og mentalt sult efter at komme ud og køre. Den sidste uge kan godt være lidt sej for mine omgivelser 😉

Mangler fortsat at indkøbe lidt energi til turen, Men det er bliver klaret snart.

Jeg har undervejs behov for at oplade min GPS-enhed. Det er tidligere sket ved at konverterer strøm fra navdynamoen og til power banks. På min tur Danmark Rundt for et par år siden viste det sig at være en lidt sårbar løsning. Konverteren brændte af og pludselig var løbet tør for strøm. I år satser jeg på at klare mig med power banks alene.

Lidt om PBP

Løbet er verdens næstældste stadig eksisterende cykelløb og blev gennemført første gang i 1891. I starten var det en konkurrence, og der deltog både amatører og professionelle. Siden 1951 har det kun være for amatører og konkurrencedelen er taget – det gælder om at gennemføre.

For at gennemføre udfordringen så skal de 1219 km gennemføres på under 90 timer. Tidligere da veje og cykler var af en anden standard, var der 10 dage til turen. Det gælder først og fremmest om at gennemføre, men er forholdene til det, så vil jeg køre lige under 72 timer (mit resultat i 2019). Men meget kan ske undervejs.

Godt 8000 ryttere fra hele verden har forhåndstilmeldt sig løbet, men det er kun omkring 6800 ryttere der har klaret kvalifikationskravene. Det er mange deltagere, men det plejer ikke at være et problem. Der bliver startet i heats, og det er kun de første 100 km, som opleves hektiske.

Ruten starter uden for Paris i Rambouillet, og fører os gennem de smukke og bakkede landskaber i Normandiet og Bretagne ud til Atlanterhavskysten ved Brest.

Ruten er ikke meget teknisk og er godt skiltet undervejs. Jeg plejer at sige, at det hele er 3 gange det, som vi vant til at cykle på i Danmark. Højeste punkt på turen er således kun omkring 340 meter.

Langs hele ruten bliver man mødt af fransk applaus og opbakning. Og tilråb som bon courage og bonne route giver altid til ekstra motivation og kræfter.

De lover en varm lørdag

14. juli 2023 / / 0 kommentarer

Weekenden banker på døren, og lørdag loves der omkring 30 grader.

Som løber eller cyklist kender du de udfordringer, som varme og høj luftfugtighed kan medføre.

En mulighed er selvfølgelig at blive i sofaen og se endnu et afsnit af Tour de France (og det er der ikke noget i vejen med).

Men er er der et løb i kalenderen i nær fremtid under varme forhold, så er det også en god mulighed for at træne som du skal kæmpe.

Om fem uger skal jeg cykle Paris-Brest-Paris. Vejret er tit godt, når løbet afvikles. Det vil sige solskin fra en skyfri himmel og 28-30 grader i skyggen (og den er der ikke meget af ude på vejene).

En vellykket præstation i varme forhold kræver ikke kun fysisk kondition, men også en tilpasning af kroppen til de ugunstige omgivelser.

Gradvis tilpasning

De kloge siger, at den bedste nøgle til varmetilpasning er en gradvis og systematisk tilvænning til varme. Og at det kan tage op til to uger for kroppen at tilpasse sig fuldt ud til varme forhold. Tit har man jo ikke tid og råd til at tage ud til konkurrencelokation et par uger i forvejen.

Så for mig gælder det i den grad om at tage muligheder, når de er der.

Hydrering og elektrolytter

Varmetilpasning handler ikke kun om at vænne sig til varmen, men også om at opretholde en sund væskebalance og elektrolytniveauer. I varme forhold er svedproduktionen øget, hvilket kan føre til dehydrering og tab af vigtige mineraler som natrium, kalium og magnesium.

For at undgå de negative konsekvenser af dehydrering er det afgørende at drikke tilstrækkeligt med væske før, under og efter træning eller konkurrence.

Et godt tip er at veje sig selv før og efter aktiviteten for at få en idé om væsketab og dermed justere væskeindtaget derefter.

I søndags fik jeg en lille lærerstreg mht. væskeindtag. Til trods for, at jeg følte mig godt kørende i den trykkende varme og havde noget fokus på at drikke, så var det bare slet ikke nok. Og efter seks timer i sadlen, så var jeg godt på vej til at blive dehydreret. Men godt lige at få en reminder 🙂

Tøj

Når man træner eller konkurrerer i varme forhold, er det vigtigt at vælge den rette påklædning. Lys og åndbar tøj kan hjælpe med at aflede varmen og holde kroppen køligere. Skal man bruge solcreme eller ej. Det fornuftige svar er jo selvfølgelig ja, men jeg må også indrømme at jeg har det lidt stramt med solcreme. Jeg synes faktisk at det er sværere at komme af med varmen. Måske det bare forgår i hovedet.

Tegn på en god tilpasning

Fire markører for tilpasning til varme er:

  1. Lavere hjertefrekvens
  2. Lavere kropstemperatur
  3. God evne til at svede
  4. Øget udholdenhedskapaciteten

Varmetilpasning kræver tid og tålmodighed, så sørg for at planlægge din træning og konkurrence med dette i mente.

Jeg blev inspireret af denne artikel.

God weekend – om det så bliver i lænestolen eller ude i varmen

« Ældre indlæg

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders Noren — Op ↑