I dag var der debut til Aalborg 6 timer. Efter en dag på taget (ombygning), er det dejligt at komme ned og se resultatlisten.
Kategori: Ultradansk (Side 14 af 15)
Klokken 5 torsdag morgen gik starten til Danmarks Turen 2011 fra Skagen.
Man kan bruge sin ferie på forskellig vis. Leon Skriver Hansen har tænkt sig at bruge 11 dage af ferien på at løbe gennem store dele af Jylland, Fyn, Lolland, Falster og Sjælland, for til sidst at løbe 100 km på Bornholm! En tur på samlet 870 km.
I sig selv er længden på de enkelte etaper nok til at gøre en mør i stængerne. De fleste daglige ture er mellem 70 – 110 km lange (Én enkelt er kun på 35 km!). Men at løbe disse distancer dag efter dag bliver meget krævende. Har man lyst til at løbe med på nogle etaperne, så kan man bare kontakte Leon.
Leon kan klare det! Forberedelserne til løbet har været store, med der er fuldstændig styr på rute og forplejning. Der er lagt et tidsskema for de enkelte dage, som giver lidt luft – No Stress. Selvfølgelig kan det blive nødvendigt at afbryde turen pga. skader eller meget dårligt vejr. Jeg er dog sikker på, at Leon ikke giver sig uden kamp.
Undervejs vil Leons kone Karina komme med nyheder på facebook.
Som et sideprojekt har Leon besluttet at løbe penge hjem til Kræftens Bekæmpelse. Et godt projekt, som jeg kun kan anbefale, at man støtter op omkring. Ønsker man at donere et beløb, kan det ske på forlife.dk. På forsiden klikker man på Danmarks Turen 2011. Find kreditkortet frem, det bliver først trukket næste måned!
At løbe Danmarks Turen bliver stort! Jeg har dog mest respekt for, at Leon har overtalt Karina til at følge ham som support gennem hele turen 😉
God tur til jer begge. Jeg glæder mig til at følge jeres færd ude på de danske veje.
Der bliver lagt ud i et pænt udgangstempo rundt omkring Søndersøen. Umiddelbart er det også noget nær perfekte vilkår for løb. Men løbet er langt, så alt kan ske!
Følg resultaterne løbende her.
Denne weekend byder Viborg velkommen til det traditionelle 24 timers løb rundt om Søndersøen. Arrangementet er primært rettet mod de mange stafethold. Men traditionen tro, så stiller der også et større antal sololøbere op. Hvis bare vejret holder sig pænt, så er der lagt op til folkefest.
I år har omkring 50 løbere valgt at bruge et helt døgn på den5,7 kmlange rute. Med 2 kvindelige sololøbere er det ikke svært at pege på podiepladserne her. Det er selvfølgelig lidt sjove at iagttage, hvis konkurrencen er lidt større. På herreside har jeg meget svært ved at udpege decideret favoritter. Løber man startlisten igennem kan man se mange løbere med stor erfaring på distancen. Desuden er der en del navne, som jeg intet kender til. Det kan blive rigtig spændende!
Desværre er 24 timers løbet i Viborg ikke IAU-godkendt. Det gør, at nogle af de bedste danske ultraløbere vælger andre løb at stille op i. Det til trods, så håber jeg, at der popper et par nye navne op, som på sigt kunne interessante på ultralandsholdet.
Held og lykke til alle løbere i Viborg.
Charley Prødel og jeg har begge taget imod tilbudet om at være tovholder på hhv. 100 km holdet og 24 timer holdet. Se nærmere omkring den nye struktur på Ultralandshold.dk.
Personligt glæder jeg meget til den nye spændende opgave og håber at min indsats kan blive til gavn for hele ultralandsholdet – nu som både løber og tovholder 🙂
Ultralandsholdet til VM / EM 10. september i hollandske Winshcoten er udtaget. Holdet består af fire stærke løbere, hvoraf de tre har tidligere erfaringer fra internationale mesterskaber:
- Ole Karlsen, med PR 7:34
- Poul Pedersen, med PR 7:49
- Charley Prødel, med PR 7:58
- Thomas Skytte, med PR 7:39 – debutant
Desværre har vi ingen danske kvinder, som stiller op på distancen. Vi kan da håbe, at det er ændret til næste år.
OK, det har ikke været det bedste løbevejr denne sommer. Men at kaste sig ud i 24 timer på et løbebånd på denne årstid er for skørt 😉
Hvem kan så finde på det? Det kan Søren Rønn Hansen fra Grenaa! Søren har opsparet en masse energi denne sommer. Første skulle han deltage i et 24 timers løb i Berlin. Det blev aflyst. Så var planen at bruge 24 timer på et løb i Sverige. Det blev aflyst (for så siden at blive genåbnet).
Søren går efter at sætte en række rekorder i løbet af det kommende døgn. Se mere om hans udfordring her.
Kom så Søren.
Under mottoet ”Fælles indsats, fælles sejr” starter Mikkel Borregaard Hansen en løbetur fra Skagen til København. Det er Mikkels plan at løbe de 533 km på 5 dage. Undervejs besøger han Aalborg, Aarhus Fredericia, Nyborg og Kalundborg.
Ud over at være en fysisk og mental udfordring for Mikkel, vil han bruge turen til at samle penge ind til motionsrådgivning og træningsudstyr til kræftramte på Hæmatologisk afdeling.
Ønsker man at støtte Mikkel og hans projekt, kan man se mere på denne hjemmeside.
Held og lykke med projektet. Jeg håber ikke vejret bliver for hårdt.
Tidende.dk skrev følgende om de danske mesterskaber på 24 timer
Bornholm.nu
TV2 Bornholm
Og lidt ekstra fra fyens.dk
Vel hjemme efter 4 timers transport fra Bornholm igen. Det blev ikke til så meget søvn under 24 timers løbet og det blev ikke til noget videre på hjemturen. Var så heldig at komme i kupé med tre drengefodboldhold – rare, men drenge. Men nu er der tid til et par eftertanke om dette års DM.
Igen i år et fantastisk løb – der er bare styr på arrangementet. Tak til folkene i Tejn Løb, som står bag.
Der var fra start lagt op til hårde dyster hos både kvinder og herrer. At DM så oven i købet havde besøg af nogle superstærke nordiske løbere understregede bare rammerne.
Jeg tog til Bornholm i weekenden for at være support for Leon Skriver Hansen, Lars Skytte Christoffersen og Anne-Marie Rossen. En hjælpetjans som jeg de senere år har sat utroligt stor pris på – det er bare så givende. Alle tre var opsat på at vise flaget ved løbet. Mange måneders træning skulle udmønte sig i nogle gode resultater.
Desværre fik Lars en skade allerede ved vendingen af løberetningen efter 6 timer. Skaden i læggen / senen var for voldsom til, at der kunne løbes videre. Det kunne have været skægt at se, om de norske supermænd kunne have presset Lars til en toppræstation. Vi fik det ikke at se – og nu er det lige meget.
Leon havde heller ikke et nemt løb. Allerede efter 7 timer havde Leon problemer med maven. Problemer, som måske senere fik betydning for hans optag af energi til benene. Leon fightede sig gennem problemer, men der opstod hele tiden nye udfordringer og efter ca. 17 timer var det slut. Mesteren fra 2010 måtte trække sig.
Der var lagt op til kvinde-til-kvinde-kamp mellem Mette Pilgaard, Anne-Dorthe Mahato og Anne-Marie. Anne-Dorthe trak det længste strå, men det var ikke uden kamp. Anne-Marie havde en down-periode hen over natten, hvor gappet mellem de to blev på 8 km. Fra morgenstunden og frem til slut svingende kampen mellem dem. Det lykkedes dog Anne-Dorthe at afvise Anne-Marie. Flot – stor respekt til begge løbere. Mette (3 dobbelt mester) måtte desværre trække sig efter små 100 km. Ægerlig for Mette, men også fordi feltet var lidt smalt mht antal deltagere.
Resultat, herrer
Joar Flynn Jensen, Norge | Åben | 237 |
Lars Christen Dørum, Norge | Åben | 235 |
Frederik Lassen | DM | 224 |
Vagn Kirkelund | DM | 205 |
Bjarne Jensen | DM | 203 |
De to nordmænd var til sidst et for stærkt bekendtskab for vores danske drenge. Begge løb i nye PB. Mon ikke vi kan have et større antal danske løbere i samme kategori om 1 til 2 år? Med flot og stabilt løb fik Frederik sat tingene på plads i ny PB. Vagn løb kontrolleret en sølvmedalje hjem og Bjarne fulgte trop lige efter i PB.
Resultat, kvinder
Anna Grundahl | Åben | 221 |
Anne-Dorthe Mahato | DM | 206 |
Anne-Marie Rossen | DM | 204 |
Mette Pilgaard | DM | 95 |
Svenske Anna debuterede på 24 timers – hvilken debut. Det blev til ny svensk og nordisk rekord. Så er man ligesom i gang 😉 Anna har dog erfaring fra 100 km, som hun har løbet en enkel gang! Dog er Anne vant til masser af smerte, idet hun er en ivrig multisportsatlet. Spændende at se, om Anna kan levere resultater fremover i samme superklasse.
Stor respekt og stort TILLYKKE til alle, som vandt, satte ny PB eller bare havde et par fede dage i Galløkken. Og stor TAK til dem, som gør løbet muligt.
Kommentarer