endurance & passion

Tag: 6H (Side 2 af 4)

Grenaa 6-timers løb

Jeg ved ikke, hvordan vejret har været i Grenaa i dag. Har det været lige koldt som her, så har det været en kølig omgang for dagens deltagere i Grenaa 6-timers løb. Det ser dog ikke ud som om, at vejret har lagt den store dæmper på dagens felt – der er blevet løbet stærkt.

Kilde: http://my5.raceresult.com/43493/results?lang=dk#1_7E0C0E

Kilde: http://my5.raceresult.com/43493/results?lang=dk#1_7E0C0E

Mikkel Kleis blev vinder med næsten 83 km – det er hurtigt (13,8 km/t). Det er faktisk verdens 12. hurtigste i 2015! På andenpladsen kom Kim Klitgaard Sørensen ind på næsten 80 km. Kim vandt tidligere på året det danske mesterskab på 24 timer.

Det skulle så være sidste gang

I går blev Fruens Hamster Trail løbet i Fruens Plantage lige syd for Næstved. Team Citronmåne havde budt op til 6 timers leg i bakkerne. Vanen tro, så var der kun lukket op for at 15 løbere kunne deltage.

Skjul månen med en citronmåne

Skjul månen med en citronmåne

Igen i år havde jeg den store fornøjelse at deltage i crewet omkring løbet. Super hyggeligt 🙂 Jeg holder selv meget af at løbe i Fruens Plantage. Så det er bare fedt, når man kan være med til at give andre en god oplevelse. I år havde jeg den fornøjelse at dokumentere løbet i billeder (Utroligt, hvad et kamera kan ved en løber på vej op af en stejl bakke).

Selvom der er lagt op til hygge i sporet, så er det stadig en konkurrence – en hård konkurrence! For de fleste er målet at runde et marathon undervejs, men det er ikke nemt. Og samtidig bliver der ikke givet ved dørene ift placeringerne.

I år løb Claus Høier med æren som den hurtigste med næsten 55 km, dernæst Leon Skriver Hansen med 52 km og Fabricio Bastian med 51,6 km. Det vigtigste er ikke hvor langt man kom på 6 timer, men hvor ondt det gør i stængerne i søndag og mandag 🙂 Sikker på, at der er et par stykker, som går efter en PR her.

Lyder Fruens Hamster Trail som noget for dig, så er det for sent nu. Team Citronmåne har meddelt, at det sidste Hamster trail er løbet. Men mon ikke vi kan forvente, at der kommer noget andet i stedet for?

 

Grenaa 6 timers løb

Skal da love for, at der har været fart på i Grenaa i dag. Ny løberekord på 81,17 km – løbet af ultradebutanten Klaus Hagensen. Altid dejligt at se, når hurtige folk på marathondistancen tager udfordringen på 100K op.

Henrik Westerlin blev 2’er med 79,113K og Søren Rasmussen blev 3’er med 77,382K – Dejligt at se så stærke præstationer på podiet.

Hurtigste kvinder var Marianne Schøler Nielsen med 70,690K, Pia Smed Rasmussen, 68,277K og Gitte Sørensen, 68,028K.

Se den samlede resultatliste her.

 

Natteravn på bartjans

Det er ikke verdens største trailløb, men det bliver hyggelig og en anelse hårdt (for løberne) ved den kommende nats Fruens Hamster Trail vol. 2 i Fruens Plantage ved Næstved. Starten går præcis 20.43 (solnedgang) til 6 timers trail a runder på ca. 3,7 km med omkring 170 højdemeter.

Ved vinterens udgave af FHT løb Kenneth Kofoed næsten 60 km – spændt på at se, hvor langt der bliver løbet i nat. Vejret er næsten for godt, men vi kan da håbe på en lille byge til.

Med kun en uge til UltraVasan, så skal jeg ikke ud og splitte mig selv i bakkerne. Forberedelserne er slut for mig 😉 Til gengæld vil jeg med stor glæde tilbringe natten i “baren” i selskab med Team Citronmåne.

 

Så er der gang i den rundt omkring

Her kl. 10 startede Romerike Ultrafestival i Jessheim, Norge. Løbet danner ramme om det norske mesterskab på 24 timer, hvor Bjørn Tore Kronen Taranger (Goldenboy) må være storfavorit til at tage det norske mesterskab for 3. år i træk. Men det skulle blive op mod 30 grader i det norske, så alt kan ske!

Der er danskere til start på 6H, 12H og 24H-distancerne. Bjarne Jensen forsøger sig på 24 timer, hvor målet er at komme over 200 km. Louise Skak (bosiddende i Norge) forsøger sig på 6 timer og Henrik Westerlin prøver kræfter på 12 timer. Efter en DNF i Ultra Trail Mt. Fuji tidligere på året, hvor Henrik måtte trække sig med en skade, er der nu styr på benene igen. Det beviste henrik i starten af Juni, hvor han vandt Beaufort Ultra marathon. Jeg kender ikke Henriks dagsorden for løbet i Norge, men på en god dag kan der godt være en ny dansk 12 timers rekord undervejs! Nuværende rekord er på 137,375 km, sat af Kim Rasmussen.

Der skulle komme live-resultater her.

 

Swissalpine er også startet i dag. Løbet trækker hvert år mange danskere til. Jeg har stadig til gode selv at deltage – det til trods for, at løbet stod meget højt på ønskeliste i mine “unge” ultraår. jeg er spændt på at se, om svenske Jonas Buud kan gøre det igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen-igen! Jonas står også på startliste om 4 uger i UltraVasan – her vil han helt sikkert skyde den af igen. Imponerende atlet.

Resultater kommer her.

 

Og så lige en enkel tanke til Anne Marie Geisler Andersen, som nu er startet på sit danmarksrekordforsøg på 24 timer i Kladno. Havde en kort snak med Anne Marie inden start. Hun var spændt, men glædede sig også til at komme i gang. Den største udfordring bliver nok ikke at brænde ud for tidligt i varmen.

 

 

 

 

Der har været travlhed

Hold nu op en ultraweekend! 24 timer ved havet, 12run, Ultrabalaton og Comrades.

Jeg har ikke set en officiel resultatliste fra debutløbet 24 timer ved havet endnu, men det forlyder, at der er blevet løbet stærkt i det nordjyske! Kim Klitgaard Sørensen skulle have rundet 220 km på de 24 timer. Super flot! Tillykke til arrangørerne med et tilsyneladende godt arrangement.

Kvalifikationskrav til bruttogruppe og landshold 24 timer.

Som ventet blev der også løbet stærkt på Refshaleøen ved 12run. Ved dette løb blev udover 12 timer også løbet på 6 timer.

Brian Arreborg Hansen vandt suverænt 6 timers løbet med 82,520 km! På baggrund af Brians tidligere resultater, så var en lang distance ventet.

Frederik Bøjholm blev også en suveræn vinder på 12 timer med 130 km. Frederik har også tidligere løbet langt, så en absolut en favoritsejr.

Kvalifikationskrav til bruttogruppe og landshold 100 km. 

I Ungarn er Anne-Marie Rossen i dag blevet 5’er i det 212 km lange løb rundt om Balatonsøen. 27 timer 5 minutter var alt, hvad Anne-Marie skulle bruge. Dejligt at se, at Anne-Marie har fået gang i benene igen på de lange distancer.

På nuværende tidspunkt venter vi på, at John Hornbech Christensen kommer i mål.

Comrades Marathon er signende verdens største ultraløb i Sydafrika – 89 km. Der er mig bekendt ingen danskere med i dette års løb. Til gengæld er omkring 25 svenskere til start.

Jonas Buud har tidligere gjort det rigtigt flot i dette løb. I år blev det til en 7. plads små 10 minutter efter vinderen.

På kvindesiden blev Frida Södermark 8’er.

Stort tillykke til vores svenske naboer.

#HappyFeet

 

 

 

Så er der Grand Prix igen

I morgen er der igen masser liv på Refshaleøen. Om der er glitter og farvestrålende udklædninger ved jeg ikke, men jeg har da hørt om en enkel kjole, der skal luftes når 12run løber af stablen.

Der bliver ikke konkurreret så meget på 12 timers distancen. Der er er 6 timer, 100 km og 24 timer bare mere populære. Det gør det jo så bare meget mere interessant, når de cirka 30 løbere sætter gang i fødderne over et halvt døgn.

Den danske rekord på 12 timer indehaves fortsat af Kim Rasmussen fra TIF. Er det ikke snart tid til, at den bliver slået 😉

Godt løb.

 

Et løb for alle…

https://www.facebook.com/24timervedhavet

https://www.facebook.com/24timervedhavet

I morgen starter et nyt ultra-initiativ i Sæby, hvor der er premiere på et nyt 24 timers løb. I lighed med andre ultrafestivaler, er der også mulighed for at løbe andre distancer.

Jeg forstår godt, at man ønsker at lægge et 24 timers løb i maj/juni i Danmark. Dagene er ikke for varme og nætterne ikke for kolde. Nogle vil nok sige, at det er vel optimistisk at lægge et 24 timers løb blot en uge efter DM på Bornholm. Og at det helt sikkert er grunden til, at der kun er 8 single-løbere til start. I Sæby ser det dog ud som om, at der er mere fokus på det sociale, men der er også DAF-opmålt rute og elektronisk måling af runder – et løb for alle.

Jeg ønsker arrangørerne og løberne held og lykke med debuten.

 

6-24-48 timers løb på Bornholm

Skal lige have pakket rygsækken til en weekend på Bornholm – toget til Køge – natfærgen over – morgenmad og kaffe hos Knirkeline, så er jeg klar til starten på DM 24 timer kl. 11 i morgen. Desværre er jeg ikke i stand til at løbe 24 timer endnu. Har kun deltaget én gang i DM, med sølle 14 km som resulat, så der var selvfølgelig mulighed for at lave en ny personlig mesterskabsrekord!

Der er dog allerede gang i marathon- og 48 timers løberne på stierne ved Galløkken, så der er ingen grund til at jeg skulle løbe i vejen.

Som ventet har svenske Johan Steene lagt sig i spids af løbet med et pænt hul ned til Bjørn Jensen (netop dansk mester på 100 km), samt den danske multidays-løber René Vang Hansen på 3. pladsen.

Det danske mesterskab på 24 timer kan gå hen og blive en tæt affære i år. Der ligger selvfølgelig et vist pres på løberne, som er en del af ultralandsholdet – jeg er sikker på, at der er nogen, som gerne vil gøre døgnet lidt svært 🙂 Der skal være totalt udsolgt, når klokken bliver 11 på søndag.

Flere af den slags videoer 🙂

Resultater kan følges her.

 

 

Fest på legepladsen

Så er to’eren klar! Team Citronmåne har offentliggjort datoen for Fruens Hamster Trail no. 2 her til aften. Så vil du være med til 6 timers trail 16. august i Fruens Plantage ved Næstved, så skal du nok være hurtig ved tasterne, da der kun er 40 pladser.

For mit vedkommende så bliver det nok til endnu en tur i “baren”, hvis det kan passes ind i kalender. Hvis træningen går godt, så skulle jeg gerne være i nedtrapning til UltraVasan 14 dage senere. Med god 150 højdemeter pr. 3,7 km, så skal jeg ikke “gennembankes” 🙂 Men det skal du da!

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑