endurance & passion

24 timers løb i Viborg

Denne weekend byder Viborg velkommen til det traditionelle 24 timers løb rundt om Søndersøen. Arrangementet er primært rettet mod de mange stafethold. Men traditionen tro, så stiller der også et større antal sololøbere op. Hvis bare vejret holder sig pænt, så er der lagt op til folkefest.

I år har omkring 50 løbere valgt at bruge et helt døgn på den5,7 kmlange rute. Med 2 kvindelige sololøbere er det ikke svært at pege på podiepladserne her. Det er selvfølgelig lidt sjove at iagttage, hvis konkurrencen er lidt større. På herreside har jeg meget svært ved at udpege decideret favoritter. Løber man startlisten igennem kan man se mange løbere med stor erfaring på distancen. Desuden er der en del navne, som jeg intet kender til. Det kan blive rigtig spændende!

Desværre er 24 timers løbet i Viborg ikke IAU-godkendt. Det gør, at nogle af de bedste danske ultraløbere vælger andre løb at stille op i. Det til trods, så håber jeg, at der popper et par nye navne op, som på sigt kunne interessante på ultralandsholdet.

Held og lykke til alle løbere i Viborg.

4 Kommentarer

  1. Søren Rønn Hansen

    Hej Brian.
    Ja det bliver spændende at følge med over nettet, deltog selv sidste år, dog kun børneløbet på 12 timer:-) Som du skriver fravælger mange løbet, men nok også pga. de 3 stigninger på hver runde og reglerne omkring hvornår man må starte på sidste omgang holder nogle væk, de burde måle op med GPS ure hvor langt løberne når på sidste omgang, det ville være en motivation i mine øjne. Ønsker alle held og lykke og et godt løb.

    • admin

      Hej Søren. Du kan have ret i, at selve ruten skræmme nogle væk. Flere synes sikkert, at ruten er for lang 🙂 Personligt synes faktisk, at turen rundt om Søndersøen er god. OK, der ER langt hjem, hvis man går kold på den modsatte langside.

      At bruge GPS-ure kunne for den enkelte være en løsning. Løsningen er bare ikke god nok til, at den er præcis. Ville man løse det problem, så kunne sololøberne eksempelvis løbe på et begrænset område 30-45 minutter. Men, der er nu også noget fedt i at løbe sammen med alle de andre til sidst 😉

      Selvfølgelig har folkene bag løbet i Viborg gjort sig tanker om, hvorvidt man vil have IAU-label eller ej. Og jeg har respekt for, at man i Viborg har valgt at gøre tingene på deres måde.

      Faktisk var 24 timers løbet i Viborg mit første løb på distancen, så det var her, at jeg blev “bidt”. På søndag håber jeg, at flere drager hjem med bidesår!

      • Kenneth Nyizsnyanszky

        Hej med jer.
        Jeg deltager for anden gang i 24 timers løbet i Viborg. Jeg bor selv 10 minutter fra Viborg og er forholdsvis ny i ekstremløb med mange kilometer. Men det der fik mig igang var netop 24 timers løbet i Viborg. Det ER en fed oplevelses at deltage i løbet for uden om det hele er en stor fest fra fredag til søndag. Hele byen deltager og det er super dejligt med den atmosfære der er på pladsen. Alt dette ved jeg godt ikke trækker i de fleste ekstremløbere, men jeg vil blot nævne, at 24 timers løb i Viborg er et super godt løb. Men jeg ser også frem til det bliver “godkendt” så flere af jer “virkelige hardcore” ekstremløbere deltager. Men uanset hvad, i skal altså prøve at give løbet i Viborg en chance, i vil ikke blive skuffet. Og come on, 3 “stigninger”, altså for pokker da, det er da også kedeligt at løbe en rute der er flad som en 400m atlektikbane og bare 2 km. lang. Men jeg respektere 100% jeres synspunkt, men JEG fortrækker den lidt mere kuperet rute hvor jeg ikke sætter DK-rekord men tæster mig selv og håber på top 5 hver gang 🙂
        Håber vi ses i Viborg i 2012 eller til et løb før et sted i DK for jeg er nu for alvor ramt af “ekstemløbsfeberen” 😉

        Kenneth 35 år fra Vinkel v/Viborg

        • admin

          Hej Kenneth. Dejlig kommentar. Jeg ser heller ingen problemer med “de tre bjerge”. Om ikke andet, så har man da en god anledning til at gå lidt. Jeg vil ønske dig et godt løb i Viborg.

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑