Brian Arreborg Hansen og Bouchra Lundgren Eriksen er danske mestre på 100 km.
På denne tid af året plejer der at være ultraløbefestival i Viborg. Gennem årene har der være løbet i 24 timer rundt Søndersøen. Et arrangement, som trækker mange tusinde mennesker til. I de sidste par år har der også være afholdt DM på 100 km. På grund af Covid19 har det i år kun været muligt at afholde DM 100 km samt 50 km (ikke DM).
Det kan godt være, at arrangementet samlet set var decimeret, men der blev stadig løbet stærkt!
Bouchra løb i PR og var kun et par minutter fra en ny dansk rekord på distancen. Anni Lønstad har stadig rekorden med 7:53:12, sat tilbage i 1994. Resultatet placerer Bouchra på en øjeblikkelig 4. plads på verdensranglisten. Flot, men selvfølgelig med respekt for at der ikke har været afholdt så mange konkurrencer i år.
Brian satte også ny PR og er kun 15 minutter fra den danske rekord, sat af Kenneth Munk i 2010 lydende på 6:57:35. Resultatet får Brian ind på 5. pladsen på verdensranglisten.
Tillykke med danske mesterskaber – og de personlige rekorder.
Den samlede resultatlist fra Viborg findes her.
Skriv et svar