Se lige, hvad der var i pakken i dag!
En helt ny bog af Anne Marie Geisler Andersen – en bog om ultraløb. En af de største danske kvindelige ultraløbere.
Jeg glæder mig sindsygt til at læse og genopleve nogle af de fantastiske løb, som Anne Marie har løbet gennem mere end 10 år. Bl.a med flere danske rekorder.
Jeg var på sidelinjen tilbage i 2010, hvor Anne Marie brød lydmuren (200 km) ved DM på Bornholm. Talenten var åbenlyst.
Anne Marie løb længst af alle kvinder, men blev ikke dansk mester, da hun ikke var medlem af en DAF-klub (sådan var reglerne den gang). Siden da så Anne Marie sig ikke tilbage.
Jeg fik gennem årene den ære at støtte Anne Marie i nogle af de fantastiske præstationer. Den største støtte har dog været Anne Maries mand Morten. Takker for det bånd jeg har knyttet til dem.
Som sagt, så glæder jeg mig til at læse Anne Maries skildringer. Jeg kommer ikke til at lave en anmeldelse af bogen. Der er jeg for biased.
Men KØB den og LÆS den. Den er helt sikker eminent 😉
Skriv et svar