Ja, det gik ikke som jeg håbede i The Archipelago Trail Run #TATR i går. Resultatet blev nok mere som jeg havde frygtet/forventet.

Som det er de fleste bekendt, så bøvler jeg lidt med nogle fodproblemer for tiden. Allerede i ugen op til gårsdagens løb havde jeg bestemt mig for, at TATR vil blive årets sidste konkurrence for mig. Således havde jeg besluttet, at der ikke ville blive noget CPH ½ marathon til mig i september. Jeg var på forberedt på, at det kunne med en DNF.

The Archipelago Trail Run er et nyt løb, hvor der løbes enten 50 eller 100 km på store del af Øhavsstien gennem det dejlige Sydfyn. Løbet arrangeres som en del af Faaborg Outdoor Event. Da jeg tilmeldt mig for snart længe siden, var jeg fremsynet nok til kun at vælge den korte version.

Lidt kaos i forbindelse med udleveringen af startnummeret. Men fik da udleveret nummeret til sidst. 1½ time senere var det af sted med bus ud til startstedet for 50 km-løberne. Fungerede fint nok. Ventetiden inden start blev lige brugt til at hilse på lidt kendte ansigter fra nær og fjern.

Klokken blev 13.00 og starten gik. Solen viste sig fra sin gavmilde side, der var på ingen måde problemer med at holde varmen. Planen var at løbe så afslappet som muligt, så jeg startede ud bagerst i startgruppen, men inden længe begyndte min tur op igennem feltet. Der var god energi i kroppen, og jeg havde fokus på at få nok at drikke. Det kørte bare 🙂 Selvom jeg ikke har haft mange og lange ture, så var benene gode (der sad kun lidt vægtløftning fra i torsdag i lårene).

Efter cirka 14 km kommer et stykke stenstrand, bl.a. dejlige runde sten, som i den grad masserer fødderne! Ikke det fedeste underlag for mig, men jeg plejer nok at kunne udholde det. Værre var det, at det nu blev meget tydeligt for mig, at min fleksibilitet i højre fod var helt gal. De kommende 4 km foregik også mere eller mindre på stranden. Kunne mærke, at jeg kompenserede helt vildt for at holde gang i noget, som mindede om løb.

Fjællebroen blev passeret. Kan huske fra min kortrekognoscering at det nu var slut med strandstykkerne. Men kunne også mærke, at det nu var slut med min højre fod. Jeg havde svært ved at løbe ordentlig på foden. Så valget stod mellem at gå/kæmpe mig til Faaborg eller trække stikket allerede efter bare 19 km! Valget var ikke svært. Det gav på ingen måde mening at slæbe sig til Faaborg og droppe ud her. Der var ingen udsigt til, at jeg vil gennemføre 50 km. Så 2/5-del var rigeligt for mig i dag – jeg nød det, så længe det varede.

Forsøgte at kontakte Lisanne for en afhentning – ingen kontakt! Heldigvis kom Jane Laulund Dideriksen og Annedorthe Mahato forbi – og så var der arrangeret lokal afhentning. Fedt 🙂 Virkelig glad for hjælpen.

TATR

Tilbage i Faaborg hvor jeg ville meddele, at jeg havde trukket mig. Det var næsten en umulighed at få lov til – der var ingen til at tage imod besked. Til sidst dukkede der en venlig sjæl op, som kunne tage imod beskeden.

Nu nåede jeg ikke at se hele ruten, men mit indtryk var absolut positivt. Efter min mening, var der dog lidt for meget asfalt. Jeg havde ikke de store problemer med at finde vej, men man skulle være vågen på udsatte steder. Kan forstå, at andre havde noget større udfordringer med at finde den rette vej i mål. Hvis der skal være markeringer, så skal de være gode. Her er noget, som arrangørerne kan gøre bedre til næste gang.

Jeg kunne godt finde på at tilmelde mig på et senere tidspunkt igen. Men nu skal der orden på fødderne – det er jo dem, som skal føre mig ud på nye oplevelser.

Skal man i øvrigt have en overnatning i Faaborg-området, så kan jeg i den grad anbefale Bøjden Cottage. Super hyggeligt B&B – og perfekte rammer for en post race overnatning.

 

 

Share This: