endurance & passion

Endurance 24H Espoo, Finland

Lørdag kl. 11 (DK-tid) lyder starten til 5. udgave af Endurance 24H i Espoo. Løbet foregår på den 390 m lange indendørs bane. Japanske Sumie Inagaki (W) har løbet 241,426 km (indendørs verdensrekord) og finske Jari Soikkeli (M) har løbet 247,944 km – så ingen tvivl om, det er en hurtig bane.

Desværre er der ingen danske løbere til start i Finland. Der er dog tradition for gode resultater, så mon ikke interesse kan holdes.

Sumie Inagaki (Japan) er igen i år storfavorit hos kvinderne med hendes 241 km på papiret. Svenske Torill Fonn har løbet 209 km. Det samme har japanske Takako Furuyama. Takako Furuyama vandt i 2009 Trans Europe! Kvindernes resultat kan følges her.

Hos herrerne er det også en japaner, som er storfavorit. Nofumi Iwamoto har løbet 247 km. Feltet er dog lidt mere samlet (Kan vi forvente lidt mere kamp?). Svenske Anders Thunberg har løbet 238 km, finske juha Hietanen har løbet 237 km og svenske Christian Ritella 234 km. Desuden er der en lang række af løbere, som kan blande sig, hvis de har dagen. Herrernes resultat kan følges her.

Jeg har fortsat til gode at løbe i Espoo, måske det kunne blive i 2013?

1 Kommentar

  1. admin

    Det blev til finsk dominans på podiet hos herrerne: Favoritsejr til Juha Hietanen, 243 km, Ari Lindsten 231 km og Sakari Haka 227 km.

    Hos kvinderne løb kun en over 200 km. Som ventet blev japanske Sumie Inagaki med vinder. Det skete med 228 km – solid præstation, uden at være presset.

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑