I morgen går starten på endnu et stort trailløb i Frankrig. Det velkendte Ultra Trail Mont Blanc (UTMB). Løbet dækker i virkeligheden over 4 løb, hvoraf de tre er individuelle.
Hovedløbet er UTMB på cirka 167 km med 9500 højdemeter. Det er det sværeste at kvalificere sig til, og det løb som tiltrækker sig de bedste trailrunners i verden. Starten til løbet går fredag morgen kl. 6.30. Fire danskere har fået startnr. til dette løb: Ole Clausen (373), Thomas Rosquist Andersen (2514), Jan Vajhøj (2553) og Ole Grauback (3116). De to førstnævnte har tidligere deltaget i løbet, og således bekendte med strabadserne.
Blandt favoritterne er der en stor: Kilian Jornet. Den unge spanier har tidligere vundet løbet et par gange. Spændende er det at se, hvad Scott Jurek fra USA kan stille op.
Courmayeur Champex Chamonix (CCC) er det andet løb med start i morgen kl. 10. Dette løb er på 98 km, men stadig med 5600 højdemeter! Også her stiller fire danskere til start: jakob Bork Dirksen (6206), Henrik Leth Jørgensen (5091), Jørgen Steen Nielsen (7080) og Tonny Vorm (7656).
Endelig er Sur les Trace des Ducs de Savoie i gang – fedt navn for et løb, en skam at det forkortes til TDS :-). I dette løb på 109 km med hele 7100 højdemeter deltager Erik Bossen og Peter Rydahl Mols fra Danmark.
Jeg håber, at samtlige danskere kommer gennem løbet uden store skader. Ømme fødder og lægge kan jo nok ikke undgås.
For de fleste gælder det bare om at gennemføre UTMB. Andre løber for at vinde – og en enkel er særlig god til det. Spanske Kilian Jornet vandt for tredie gang turen rundt om Mont Blanc. Se målbilleder her http://www.dailymotion.com/video/xkrvwa_utmb-2011-arrivee-finish-line_sport.