Så bliver der løbet ultraløb igen. Denne gang er der timeløb i Skövde, Sverige på distancer 6 timer og op til 48 timer. Der løbes på en 400 meter løbebane, så der er virkelig lagt op til en tur i hamsterhjulet.
Reima Hartikainens arrangement har tiltrukket nogle gode udenlandske løbere til de to døgn:
Den legendariske Yannis Kouros fra Grækenland har lagt sig i spids fra start, men han har også noget at have det. Kouros har verdensrekorden på 48 timer med 473 km (sat tilbage i 1996). I 2008 satte Kourus verdensrekord for sin aldersgruppe med 433 km; i øvrigt på Bornholm. I den forbindelse løb Kouros 266 km det første døgn! I de sidste tre-fire år har man ikke hørt så meget til Kouros, så det er meget spændende at se, hvad han kan præstere på den røde tartan.
William Sichel fra Skotland er også en rigtig god multidays runner. Sichel har en personlig rekord på 344 km, så afgjort en mand, man skal regne med i det samlede resultat.
Et par franskmænd er dykket op. Jacky Lesueur har ikke tidligere præsteret det store i sammenhæng af ultraløb. Umiddelbart vil det være en overraskelse, hvis han kommer til at gøre sig gældende i det samlede resultat. Girard Serge er en løber, som kan overraske i løbet af de kommende 48 timer. Girard Serge er kendt for at have løbet længst på et år! Desuden er der ikke mange steder, hvor han ikke har løbet.
Fra Danmark stiller en række løbere op: Lars Skytte Christoffersen (PB 373 km), René Vang Hansen (PB 284 km), Søren RaSor Raarup (PB 296 km), Morten Rasmussen (debutant) og dansk/svenske Rune Thieme (PB 164 km).
Det er kun to uger siden, at Lars og Morten løb i Viborg – spændende at se, om der stadig sidder nogle rester af benene.
På 12 timer deltager May-Britt Hansen. May-Britt løber for en personlig rekord – det kommer til at gå godt, da hun er debutant på distancen.
Følg tweets og live-resultater fra Skövde.
Held og lykke med et godt løb til alle. Håber, at det kan holde nogenlunde tørt.
Kourus var langt svagere end i 2008 lige fra starten af. Skytte var stærkere, men røg i meningløshed-mode. Jeg tror alene det var hovedet, der gjorde at Lars ikke vandt, men det kan jo være svært at sige, når jeg ikke havde hans ben. Allerede på døgn 1 var Kourus træt og han var tidligt nede at gå på døgn 2. Jeg hjalp ikke Kourus denne gang. Det var lidt omsonst – han var i knæ og han havde ikke rigtig mere at skyde med. Han vinder fordi han er den bedste figter. Men der var mange figtere tilstede: Jan-Erik, som den næstbedste, William, René og Serge.
Vi prøvede at overtale Skytte til at komme igang igen – Han kunne nå at sætte PR. Det gik ikke at overtale ham, desværre. Senere bad vi ham kæmpe for at beholde 2. pladsen. Det gad han heller ikke. Han sagde at han havde givet den væk til Jan-Erik og Johan. Det var vist Viborg, der var så tæt, der gjorde at han ikke gad, tror jeg.
Som sagt var Skytte løbets stærkeste, men tæt der efter kom Johan Steene.
Johan løb let og ubesværet hele løbet igennem. Derudover, så satte han en spurt ind med tre timer igen. Han kunne så let som ingenting have skubbet Jan-Erik til side, men Johan gav plads til Jan.
Johan spurtede bare for at være sikker på at komme over Andreas Falks rekord, så han og Jan-Erik var næstbedste efter Rune Larsson på 48H.
Jan-Erik var løbet fighter. Han havde hele tiden Johan i hælene og han havde også Andreas rekord han skulle nå. Og han var så træt hele det sidste døgn. Alligevel fortsatte han i løb, selvom det så ud til at være umuligt, for man kunne let se hvor ondt det gjorde.
Rune var også tilstede. Det var et stort øjeblik at se ham hjælpe sin gamle makker Kouros om natten, da Kouros hjælper sov.
Jeg gav ham og konen en bølge og fortalte at jeg stadig elsker at læse om de gamle Westfield dage. Staks var vi på bølgelængde. Det var fedt. Det var første gang jeg mødte dem.
Serge og William var de mest sympatiske mennesker. Det var rart at møde stjerner, der også var sympatiske. Begge var nede på jorden. Kunne lide at løbe og gerne knokle for et godt resultat. Også første gang jeg mødte dem.
Rene var en fighter, som Jan-Erik, men han er bare for meget borte fra banen. Desværre for ham havde han ikke styr på min PR, for selvfølgelig gik han efter den. Det lykkedes også troede han, men den var bare et par km længere fremme end han havde regnet med. Surt. Men han fik da en PR alligevel.
Mit eget løb er ikke værd at skrive hjem om. Starten gik skidt. 1 døgn gik skidt, så da benene blev livløse efter 24 timer manglede jeg en plan B. Så jeg gav op og gik i hyggemode. Beklager. Jeg troede lige jeg havde fundet opskriften ved at have løbet 6D. Nej, så nemt skulle det ikke være. Jeg lavede endnu engang fejl.