Udsagnet lyder næsten for godt til at være sandt. Det kunne være en reklame for nye løbesko. Det er det ikke, men derimod overskriften for ”posemanden” Claus Rasmussens seminar i pose-running.
Med ”forventninger” om mirakler drog jeg i dag mod Brønshøj for at lære at løbe. Det skulle man mene, at jeg allerede kunne – men sandheden er nok, at jeg har glemt at løbe naturligt. Det er faktisk et par år siden, at jeg bestemte mig for at for kigget min løbestil efter i sømmene. Men pga. af problemer i mine achillessener har projektet været lagt på hylden. Så nu skal det være!
Gennem dagen blev der set på lidt teori omkring barfodsløb (som ikke nødvendigvis skal løbes i bare tæer). Men heldigvis var der masser af praktiske øvelser i den nærliggende Brønshøjpark. Her blev der luftet fødder i den herlige efterårssol.
En dag fuld af inspiration og masser af input. Nu er der kun hårdt arbejde tilbage J Jeg glæder mig til projektet og et løberliv uden skader. Desværre ser det ud til, at ”sko-parken” skal udskiftes til noget mere minimalt.
Skriv et svar