Efter en weekend, hvor der har været løbet ultraløb flere steder, så virker det lidt usselt at skrive om et 10 km løb 😉 Men det jo det, som nogen af os kan løbe.
Men for et par uger siden tilmeldte sønnen og jeg os Klinteløbet. Efter sigende skulle det være et af Danmarks hårdeste og smukkeste 5 og 10 km. Normalt er jeg lidt forbeholden over for sådanne udmeldinger, men man har jo været på Møns Klint før. Ruten kort: man løber de først 2-2,5 km op og ned på kanten af klinten, hvorefter man tager tilbageturen på stranden med en god gang rullesten. Og til allersidst napper man de 497 trin op til mål. På 10’eren tager man bare en omgang mere!
I smukke rammer og meden sol, som begyndte at kigge frem, så var der lagt op til en varm dag på klinten. Allerede efter godt 1 km fortrød jeg, hvorfor jeg dog ikke bare have taget en 5’er. Nu var der betalt for en 10’er, så løber vi den. Der kom styr på dispositionen af løbet, og tempoet blev afstemt efter, hvad der var i benene.
En runde igen og to gange trapper. Billede taget af Flemming Madsen https://www.facebook.com/flemming.madsen.1612
Op- og nedture, strand med sten, som forsvinder under vægten af din fødder er jo ikke terræn for store løbere som mig. Men hold op det var fedt. Jeg kan klart anbefale at tage til Møn næste år. Selvom man er presset godt og grundigt i bund, så når man (jeg) også at nyde dette pragtfulde stykke Danmark. 10 km-løbet blev vundet i 47 minutter – jeg kom daskende ind 20 minutter efter! Men sådan en dag tænker man ikke på tiden. Det er ret basalt: Det ene ben foran det andet… det ene ben foran…
Fik lige hentet et par placeringer på de sidste trappetrin.
Når man nu var på tur og havde taget hele familien med, så var det jo oplagt at slå et smut forbi hyggelige Nyord til en velfortjent frokost på Noorbohandelen. Lokalt røget lam – ikke dårlig post-race-menu. Restitution er vigtig!
Skriv et svar