Der smuttede lige en tilmelding af sted i går til Race Around Denmark til næste år. Målet er at køre 800 km rundt i Jylland på maksimalt 48 timer i slutning af maj. 

Det var ellers også målet i år, men desværre ble jeg sat ud af spillet med en infektion i det ene lår og efterfølgende lang helingsproces. 

Jeg har tilmeldt mig unsupported-kategorien. Det betyder, at jeg må handle proviant og lignende, men må ellers ikke modtage nogen form for hjælp undervejs.

Hen over eftersommeren har jeg haft et par ture på 200 km. Det har været godt 🙂 Nu gælder det så om at komme fornuftigt henover vinteren.