endurance & passion

Kategori: Ultraglobal (Side 5 af 20)

Soochow 24 hour – results

På den anden side af kloden blev der denne weekend løbet 24 timer i Soochow, Taiwan. Løbet samler/inviterer nogle af verdens bedste 24 timers løbere. Så der er altid basis for gode resultater – og det var så også gældende i år.

Mest imponerende var amerikanske Courtney Dauwalter, som løb hele 256,405 km – ny amerikansk rekord! BUM! Ikke tilfældigt, da Courtney tidligere i år har løbet 250 km på 24 timer. Det er i øvrigt kun 1,5 måned siden, at Courtney vandt Moab 200 (238 miles) all-over!

 

Bislett 24 timers – resultater

Wow… Der blev løbet stærkt i weekendens 24 timers løb i Oslo!

Først stort tillykke til Bjørn Taranger (ny PR/NR 256,443 – slog 255.764 km sat af Jon Harald Berge i 2010) og Therese Falk med de norske mesterskaber – ikke uventet, men stærke præstationer. Også stort tillykke til Anna Grundahl med den sejren hos kvinderne i ny PR på 231,832 km.

Flot PR af Manolis Psaradakis med hele 212,415 km ?

Jeg er ret imponeret over, at hele 6 norske kvinder kommer over 200 km til mesterskaberne? Håber på, at det sker til det næste mesterskab i Danmark.

Øvrige resultater fra Bislett kan ses her.

 

 

Around Memory Tracks

For 10 år siden løb jeg rundt i kælderen under Bislett Stadion i 24 timer – rundt og rundt og rundt og … Som jeg husker det, så blev det til godt 425 runder! Eller 231,77 km på 545 meter lange bane. Det skulle vise sig at være mit resultatmæssige højdepunkt i ultraløb (Endnu ? ).

Efter en god nats dyst med norske Jon Harald Berge blev jeg to’er i løbet langt efter svenske Henrik Olsson (særklasse). Henrik blev i øvrigt verdensmester 1½ år senere i Bergamo, Italien.

På det tidspunkt var mit løb i Bislett nok til at være tredie længste præstation i Danmark og 10. bedste i Norden. Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke resultatet holder til en plads på Top 50 All-Time i Norden. Og det er fedt! For det vidner om den kæmpe udvikling ultrasporten har været gennem især i de sidste 5-6 år.

De er nu blevet “almindeligt” med distancer på over 250 km for herrerne og Anne-Marie Geisler Andersen har sat ny standard for kvinderne med 233 km ved årets VM i Belfast.

Så med mine altid gode oplevelser på Bislett, så følger jeg altid interesseret med i resultater fra Oslo, når der indbudt til “julefrokost” for ultraløbere.

Bislett 24-timers arrangeres i år for 11. gang, men det bliver første gang med Romerike Ultraløperklubb som arrangør. I år afholdes Bislett 24 Hour Indoor Challenge / Bislett 24-timers som et rent 24 timers løb. Løbet danner rammen om 2017s norske mesterskaber på 24 timer.

Traditionen tro, så tiltrækker løbet en række topløbere fra Norge og Sverige. Desværre har der ikke været så mange danskere til start i de senere år. Det kan dog blive til 6 deltagere fra Danmark (+Grækenland) denne gang.

Der bliver rig mulighed for at følge med live i strabadser i gangen under Bislett:

? til live-resultater, som bliver løbende opdateret.

Håber på gode resultater til alle #HappyFeet

 

 

Grand Trail des Templiers – dansk deltagelse

En række distancer danner tilsammen Festival des Templiers – det ældste og måske også største trailløb i Frankrig. Op mod 10.000 løbere er med på de forskellige distancer. Det er prestigefuldt, hvorfor løbet tiltrækker en lang række af de internationale top-bjerggeder!

På startlinjen står også danske Maibritt Kristoffersen #3084 (Jeg er ikke bekendt med yderligere danskere). Maibritt er på ingen måde ukendt med de franske bjerge. I 2013 deltog Maibritt således i Ultra Trail Mont Blanc UTMB. Har du tid til overs, så lyt til Trailcast#13 fra den gang.

Sidste år deltog i øvrigt Mads Blume og Leon Skriver Hansen. Sidstnævnte er jo optaget til anden side denne gang (Grand Raid Réunion).

Løbet kan følges live her og via video.

#HappyFeet til Maibritt

 

 

 

Réunion – Grand Raid 2017

For 25. gang skal der løbes Grand RaidRéunion – en fransk tropeø i Det Indiske Ocean 800 km øst for Madagaskar. Bjergøen rejser sig fra Det Indiske Ocean med vulkanen Piton des Neiges som det højeste punkt på 3069 m. Så der er lidt at løbe på. Réunion er godt 2500 km2 stor, dvs. cirka 600 km2 mindre end Fyn!

Det er nok en overdrivelse at sige, at det er 25 år siden jeg første gang blev fascineret af dette 100 miles løb. Men længe før at jeg selv hoppede i skoene og begyndte at løbe ultraløb, var der en lille drøm om at komme til at løbe på Réunion.

Det er aldrig blevet til noget (måske man skulle planlægge en ferie), men så kan man da glæde sig over andre, som får muligheden.

I år er hele to danskere på startlinjen. Det er Leon Skriver Hansen og Henrik Westerlin. Begge er de meget rutinerede ultratrailløbere, så jeg har store forventninger til mere TV-tid!

Efter danske forhold, så bliver det lidt varmt på Réunion de kommende dage – men det kan jo også være meget rart.

Live-resultater bliver tilgængelige her og via Facebook.

Held og lykke til Henrik og Leon #HappyFeet

 

 

Så er det Party Time i Grækenland

Fredag morgen kl 6 går starten i Athen til dette års Spartathlon. 246 km venter de små 400 løbere.

Der er tre danskere på startlisten Diana Kämpe, Jens Rasmussen og Stine Rex.

Sidste år var Stine helt fantastisk . Løb hurtigste tid for en dansk kvinde og endte på 4. pladsen. Det kunne være fedt, hvis hun kunne steppe et trin op i år. Men det bliver meget svært! på startlinjen står blandt andet årets verdensmester og verdensrekordholder på 24 timer – polske Patrycja Bereznowska.

Live resultater kan følges her: http://www.spartathlon.gr/en/live-data-en.html

Live billeder skulle blive sendt her: https://beta.vidblee.com/spartathlon.htm

Held og lykke til alle

 

Ultravasan – fra Sälen til Mora til fods

I morgen kl. 5 går starten til dette års UltraVasan – godt 1.000 deltagere på 90 km og godt 700 på 45 km. Der er små 20 danskere til start. Det er færre end tidligere (men der er altså også langt op til Sälen!).

Jeg havde fornøjelse at deltage i 2014 (præmiereåret). Det var en god oplevelse 🙂 Med små 900 højdemeter fordelt på 90 km er der ikke lagt op til et meget teknisk løb. Det afsløres også i rekorderne for løbet. 5:45 for herrer og 6:54 for kvinder – der bliver løbet pænt stærkt!

Som nævnt er UltraVasan i virkeligheden to løb. UltraVasan 90 km med start i Sälen hvorefter der løbes mod øst til Mora ad stort set samme rute som Vasaloppet (ski). UltraVasan 45 km, som starter i Oxberg og følger samme rute til Mora.

UltraVasan tiltrækker en del af de svenske og norske topløbere hvert år. I et år hvor der ikke løbes EM/VM på 100 km er det også et godt alternativt. Spændt på om vi får nye banerekorder.

Følg resultaterne her.

 

 

 

VM 24 timers var ikke en vinder!

Knapt fire uger efter dette års VM 24 timer i Belfast er der resultatmæssig sat et punktum og så ikke helt alligevel!

Som de fleste ved, så fratrådte jeg min rolle i forhold til ultralandsholdet i starten af året. Jeg oplevede således ikke problemerne med primært optælling af runder (det væsentlige) på nærmeste hold ved dette VM i Belfast. Mine betragtninger er således ene og alene dannet på baggrund af snakke med deltagere samt rapporteringer fra VM. Alle udsagn er således for egen regning.

Kort fortalt, så var arrangørerne klar over problemer med registreringen af omgange allerede under og således også umiddelbart efter løbet. Nærmere beskrivelse findes i brev udsendt af IAU. Problemerne til trods, så følte man sig i stand til at udråbe vindere individuelt og for hold. Modigt, når der allerede var indsigelser om manglende omgange. Vel fast!

3½ uge senere kunne den lokale VM-arrangør og IAU melde de nye gældende resultater ud.

“These results have been scrutinized by both the Chief Race Referee, (Ray O’Connor) and the Jury of Appeal (Liesbeth Jansen ( IAU), Brian Keaveney ( WMA) and John Allen ( LOC) ) and all have agreed that they are content to sign off the results as attached.” IAU

Dejligt, så er der sat punktum. Super dejligt, for dem så rykkede op i resultatlisten (Endnu en gang tillykke til Bruno Batsberg med det fantastiske løb). Super trist for de løbere som rykkede ned i listen, og som nu også bliver frataget medaljer/placeringer (Ingen ønsker selvfølgelig en placering, som ikke er rigtig). Og super frustrerende for de løbere, som ikke føler deres indsigelser hørt og behandlet (Anne-Marie Geisler Andersen; jeg håber din indsigelse bliver behandlet/genbehandlet. Og at resultatet bliver en endnu flottere dansk rekord).

Er punktummet så sat? Det korte svar er: Nej.

“Under normal circumstances, there can be no further appeals, however in this unique situation, the Jury of Appeal will consider further queries but only if presented with new information which can demonstrate that a current result is still incorrect. Federations will have until noon GMT 31st July to make any new appeal.” IAU

Som det fremgår af ovennævnte, så er der åbenbart stadig mulighed for appel. At der er meget kort frist for yderligere indsigelser (midt i sommerferien) er jo lidt spøjs, når der ikke har været en endelig udmelding om, hvor det “endelige” resultat blev kendt.

Jeg sidder med en følelse af, at dokumentationen for de opnåede resultater i Belfast ikke er tilstrækkelige! Hvordan kan man komme med ny dokumentation, hvis videomaterialet (ellers) er god kvalitet?

Det kræver som minimum to uafhængige systemer at registrere præstationerne (omgange ift tid) under et mesterskab. Typisk bruges et chip-system (med backup-system) samt videooptagelse med ur i baggrunden.

Der bliver selvfølgelig ikke lavet fejl med vilje. Og selvfølgelig kan fejl ske. Lad os håbe, at fremtidige værter for mesterskaber og IAU lærer noget af dette mesterskab. Atleterne træner i lang tid op til et mesterskab, så det er afgørende at der kan være tillid til registreringen af præstationerne.

Vores danske hold præsteret godt til VM, herunder en dansk rekord til Anne-Marie (Vi må se, hvad den ender med at blive på). En skam at deres og øvrige løberes præstationer drukner i frustrationer om korrekt registrering.

 

Badwater 2017

Desværre er der ingen danske løbere på startlinjen i morgen, når der skal løbes Badwater 135 miles/217 km med start i Death Valley (målt over ++56 grader) og op til målet i Mt. Whitney. Eneste nordiske islæt i løbet bliver svenske Marcus Berggren.

Jeg tror, at amerikanske Pete Kostelnick laver en triple. Løb sidste år i lige under 22 timer – det gør han igen i år ツ Hos kvinderne har jeg lidt fidus til ungarnske Szilvia Lubics. Vinder af Spartathlon i 2013 og 2014, men dog knap så stærk de sidste par år.

Amerikanske Harvey Lewis deltog i VM Belfast i sidste weekend og har brugt den sidste uge til at restituere sig. Og melder klar til start i morgen. Spændende projekt for fysisk formåen. Men selvom Harvey er vinder af Badwater i 2014, så tror jeg ikke han kommer til at blande sig i topstriden (så har han løbet for langsomt til VM!).

Du kan følge løbet her.

Se en samlet deltagerliste her.

https://youtu.be/EUsQu2WdQrU

Sidste år gennemførte Leon Skriver Hansen i lige godt 36 timer. Jeg håber på danske løbere igen i 2018.

 

 

Belfast! Here I come – Not!

To dage til dette års VM i 24 timers løb i Belfast. Det er lidt mærkeligt ikke at være en del af holdet denne gang.

Med fire gengangere fra 2016-holdet, så er det et rutineret hold, som stiller til start i Belfast. Jeg mener, at vi kan have store forventninger til vores hold.

Diana Kämpe har på det seneste trænet under Andreas Falk (som også er træner for forsvarede EM-mester Maria Jansson). Trods lidt sygdom op til VM, så mener jeg at Diana bør kunne komme ud på 215-220 km.

Anne-Marie Geisler Andersen fik en 6. plads til EM i 2016 og løb i 226 km (dansk rekord). Ambitionen er ny DK-rekord. Jeg satser på, at vi får den første kvinde over 230 km. Sker det, så taler vi også om placeringer i top 10. Husk lige, at hver gang Anne-Marie løber 24 timers løb, så løber hun længere end gangen før. God vane 🙂

Bruno Batsberg løb næsten 236 km ved EM i et super stærkt løb. Bruno giver den altid 100% og har de sidste par år haft solide løb på distancen. Med endnu et stærkt løb, så bryder Bruno også 240 km-grænsen. Med Booster i dåsen, så sker det på søndag.

Henrik Westerlin burde kunne ramme +250 km på den gode dag. Også her kan vi tale om placeringer i top 10. Løb 238 km ved EM i et ikke helt perfekt løb for Henrik, så det er muligt.

Desværre er truppen ikke stor nok til, at Danmark kan deltage i holdkonkurrencerne. Det kræver, at der tre løbere med af samme køn.

Løbet løbes i en park på flad bane på ca 1,7 km. Sammen med en vejrudsigt der siger overskyet og op til 16-17 grader, så er der vist ingen undskyldning for ikke at give den gas.

Over 300 løbere fra ca 40 lande skal kæmpe om podiet. Der er mange rigtig gode løbere til start, så det kan blive fedt at følge.

Stort held og lykke til vores løbere og deres crew.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑