endurance & passion

Kategori: Ultraglobal (Side 4 af 20)

Danskere klar til Spartathlon 2019

Lidt under 200 dage til starten af det klassiske Spartathlon. På startlinjen er på nuværende fire deltagere klar:

Johnny Visholm er mig bekendt debutant på 246 km, hvor de resterende tre aller er gengangere.

Personligt har jeg store forventninger til Stine Rex (et par gange nummer 4), som jeg helt klart forventer løber sig på podiet i år.

Glæder mig allerede 🙂

Dansker på toppen af pallen – og World Ranking

Brian Arreborg Hansen vandt i dag et 100 km løb i spanske Los Alcázares i tiden 7.21.

Tiden ligger ikke langt fra Brians PR på 7:14. Formen lover godt for resultaterne senere i år. På nuværende tidspunkt er det dog rigeligt til at indtage 1. pladsen som årets bedste 100 km.

Tillykke Brian – fedt at se 🙂

Brian Arreborg, ganador de los 100k de los Alcázares, terminado en 7h 21min,, a 4.24min/km.¡Impresionante!

Slået op af Dorsal21.com i Lørdag den 9. marts 2019
Brian løb i mål som vinder!

Årets IAU-atlet 2018

De sidste par år har vi vænnet os til flotte danske præstationer. 2018 var ikke en undtagelse.

Stine Rex løb sølvet hjem ved EM 24 timers i ny dansk rekord med små 242 km. Det er super flot. Derfor er det heller ikke den store overraskelse, at Stine er blandt de nominerede til Årets IAU-atlet 2018.

At vi i Danmark så også lige husker Stines danske rekord på hhv. 100 miles og 48 timers, understreger jo bare Stines fantastiske præstationer sidste år.

Spartathlon – en klassiker

Knap 250 km ultraløb på 36 timer. Om et døgn er det tid til at følge løberene på distancen mellem Athen og Spartathlon. 

Selvfølgelig er der danskere med igen i år, når starten går fredag morgen 🙂

  • Diana Kämpe – tidligere deltager. Løb på 
    33:55:49 i 2017
  • Mathias Jørgensen – 2’er ved Ultrabalaton i 2017
  • Henrik Westerlin – 5’er Spartathlon 2015 i 
    26:19:28
  • Kent Møller – deltaget et hav af gange i Spartathlon
  • Keld Møller Jørgensen – løb Spartathlon i 
    34:26:21 i 2011
  • Claus Rasmussen – løb (i sandaler) Spartathlon i 
    35:41:32 i 2014


Spartathlon is the event that brings this deed to attention today by drawing a legend out of the depths of history.

Desværre kommer vi ikke til at se noget til Stine Rex i år, Stine er de to forgående år blevet nr. 4 hos kvinderne. Med en 2. plads ved det års EM 24 timers havde Stine måske haft mulighed for at træde helt op på podiet i år. Men trods ihærdig indsats for at komme på startlisten må det vente til senere. 

Vi alle kan følge løbet her.  Happy Feet til alle. 

VM 100 km i Kroatien

Yes, så er der internationalt ultramesterskab igen. På lørdag skal ultralandsholdet til VM 100 km i Kroatien. 

Efter en individuel sølvmedalje til Stine Rex på 24 timer ved EM tidligere på året, så kunne forventningerne være skyhøje til det danske landshold. Vi har et godt hold, men der mangler generelt lige det sidste. Så en topplacering af det danske hold vil være en dejlig overraskelse 🙂 

Vores hold består af: 

  • Pia Joan Sørensen – løb 133,3K på 12 timer sidste år og en PB (100k): 8:19
  • Christina Shifris – PB (6H): 72,5K
  • Bouchra Lundgren Eriksen – 2’er i Marathon Des Sables, 2018, PB (6H): 73,5K
  • Helle Borup Jehs Nissen – PB (50K): 3:51
  • Brian Arreborg Hansen – PB (6H): 87,1K, PB (100K): 7:14

VM bliver løbet på en rundstrækning på 7,5K, hvor der cirka 60 højdemeter. Ikke voldsomt, men der er to små bratte stigninger på ruten – det kan godt få betydning. 

Lidt mere læsning til ventetiden inden på lørdag: 

Held og lykke til 100 km-holdet 

EM 24 timers i Timisoara, Rumænien

Under 12 timer til starten af dette års europamesterskaber i 24 timers løb. For første gang afholdes løbet i Rumænien (det har vist givet en del løbere lidt udfordringer ift transporten).

Danmark stiller med syv løbere til start – tre kvinder og fire herrer. Det betyder, at Danmark også kan deltage i holdkonkurrencen for både kvinder og herrer, idet de tre bedste hhv. kvinder og herrer tæller med.

Kvinderne:

Anne Marie Geisler Andersen: Har den danske rekord på 233,051 km, sat ved sidste års VM i Belfast. Resultatet rakte til en 12. plads. Anne Marie har planer om at løbe 240 km i år. Lykkes det, så kan Anne Marie været meget tæt på en podieplads. I 2010 havde Anne marie sin debut på 24 timer med 200 km. Siden har hun løbet fire løb og HVER gang forbedret sin egen PR! Det er s.. en statistik, som sparker …! Jeg håber, at projektet lykkes endnu en gang. Skal dog minde om, at EM er et placeringsløb – står man på podiet regner man ikke med km!

Stine Rex: I 2015 blev Stine dansk mester med 208,974 km i Sæby. Siden har Stine to gange deltaget med succes i Spartathlon, hvor det resultatet har været 2 x 4. pladser. Suveræn bedste danske kvinde gennem tiderne med 26:58:16! Jeg glæder mig til at følge Stine i dette års EM. Jeg tænker, at Stine har samme potentiale som Anne Marie – så giv den gas i debuten på landsholdet.

Lisbeth Billeskov Hansen: Endnu en debutant på holdet. Lisbeth vandt sidste år Mors 100 miles i 17:35:22. Vi har til gode at se, hvad Lisbeth kan præstere gennem et helt døgn. Men med resultatet på Mors, så lover det godt.

Herrerne:

Bruno Batsberg: 2. bedste dansker gennem tiderne med 254,503 km; sat ved sidste års VM i Belfast. Bruno har de sidste tre år været over 234 km tre gange. Bruno bliver bedre og bedre for hver gang og bringer en masse rutine ind på holdet. Jeg krydser fingrer for endnu et topresultat fra Bruno.

Henrik Westerlin: Henriks bedste resultat på 24 timer er 238,148 km (2016) samt en 5. plads ved Spartathlon (2015). Henrik har potentiale til at løbe længere end 250 km – jeg håber på, at det sker denne gang. En ting er sikkert, Henrik er altid 110% forberedt når han stiller til start.

Thomas Steenberg: Thomas har løbet 222,532 km tilbage i 2014. Sidste år gennemførte Thomas tre canal races i England på distancer mellem 130 og 145 miles. Jeg er spændt på, om Thomas kan konvertere disse løb til et godt resultat på 24 timers.

Carsten Friis: Debutant hos herrerne og et relativt nyt blad på ultra-scenen. Carsten blev dansk mester sidste år med 209,249 km.

Blandt favoritterne nævnes

Kvinder:
Patrycza Bereznowski (Polen)
Maria Jansson (Sverige)
Therese Falk (Norge)

Mænd:
Johan Steene (Sverige)
Florian Reus (Tyskland)
Stephane Ruel (Frankrig)

Det bliver som altid spændende at følge de danske løbere. Live-resultater her. Streaming her. Facebook her.

Held og lykke – Happy Feet

EMU 6 Day Ultramarathon 2018

For år tilbage havde jeg fornøjelse at være crew for Lars Skytte Christoffersen ifm med et 6 dages løb på Bornholm. Om jeg så kunne, så tror jeg ikke, at jeg nogensinde ville stille til start i et 6 dages løb.

Lige i øjeblikket er der godt gang i EMU 6 Day Ultramarathon i Belatonfüred, Ungarn. Der er løbet knap 80 timer og løbet føres an af australske Mick Thwaites med 535 km (i crewet er en anden stor australsk løber: Martin Fryer. Martin var med i ovennævnte løb på Bornholm).

 

Tre danskere stiller op. Det er Berit Jessen, Sukil Fernado og Diana Kämpe. Der har været lidt forskellige problemer (det skal der være på 6 døgn), men det går stadig fremad. Følges pænt ad 🙂

Følg live resultaterne her.

 

 

Sächsischer Mt Everest Treppenmarathon

Det er IKKE skørt! Det er MEGET skørt!

I morgen deltager Mikkel Gormsen (Pumaen), Michael SK Mortensen og Frank Ahrens i den 14. udgave af Mt. Everest Treppenmarathon.

Fra sidste års løb

84,4 km løb lyder jo nemt nok, med der er lige 8848 højdemeter på trapper! 100 runder op og ned – ja konceptet er til at finde ud af 🙂 F.år man lyst, så kan man blive ved med at løbe i 24 timer.

Godt løb til Michael, Frank og Mikkel. Du kan følge gutterne her.

 

 

 

 

11th Endurance 24H ultrarun Espoo

Der er snart løbet halvdelen af 24 timers eventen i Espoo i Finland.

Løbet er et af årets første 24 timers løb. Nogle bruger løbet i Espoo til at kvalificere sig til årets internationale mesterskaber. Løbet ligger tidligt nok til, at man efterfølgende kan få restitueret og få bygget formen op igen.

I år har 8 danskere fundet vej til startlinjen. Spændt på, hvad det kan blive til. Jeg har store forventninger til at Jane Skov og Diana Kämpe kan gøre det godt hos kvinderne og mon ikke også Michael Clausen kan gøre det godt hos herrerne. Efter knapt halvdelen af tiden, så er der meget som tyder på det.

Live-resultater kan følges her.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑