endurance & passion

Kategori: Ultraglobal (Side 7 af 20)

It’s showtime

Om mindre end ti timer starter dette års Spartathlon.

spartathlon

Mindes med glæde en total vild lørdag morgen for et år siden, hvor Kim Hansen løb ind som nr. 3 i dette legendariske løb i en tid lige under 24 timer! Kim Hansen er ikke med i år, idet han stiller til start ved EM 24 timers om tre uger.

Jeg er klar til at følge dette års deltagere her. Livestream bliver vist her.

 

 

77 dage til…

2 ½ måned til EM 24 timer i Albi, Frankrig. I dag blev så Preliminary Entry Form sendt af sted til IAU. Så ved man, at tiden for et nyt internationalt mesterskab nærmer sig. Fedt!

I 2015 sendte vi tre løbere til Torino til VM/EM i ultraløb og kom hjem med en individuel 5. plads. I år skal hele 8 løbere til EM i den røde/hvide (mest røde) dragt. Jeg har store forventninger til resultaterne i Frankrig. Mulighederne for en dansk løber i top tre er så absolut en mulighed. Jeg glæder mig til at skulle på efterårsferie med de otte.

Det danske hold:

Kvinder: Anne Marie Geisler Andersen, Diana Kämpe & Anne-Marie Rossen.

Herrer: Henrik Westerlin, Kim Klitgaard Sørensen, Bruno Batsberg, Kim Hansen & Thomas Steenberg.

Albi var i 2015 værter for det franske mesterskab på 24 timer.

Badwater 2016 – dansk deltagelse

Leon Hansen og Claus Rasmussen (@posemand) er klar til start, når der mandag løbes Badwater. 135 miles (217 km) ultraløb / asfaltfræs fra Badwater, Death Valley (-85 meter) til Whitney Portal, Mt Whithey (2.530 meter).

BadwaterCourse

Der løbes på den oprindelig rute med den ændring, at der er start om aftenen. Den varmeste del af ruten løbes således om natten. Vi taler dog stadig om, at temperaturen er op mod 40 grader om natten. Lige meget hvad, så er varmen en voldsom udfordring i dette løb.

Jeg har endnu ikke det store overblik over årets deltagere, men et par navne springer i øjnene. Amerikanske Harvey Lewis, som kender turen i Badwater (vandt 2014). Engelske Dan Lawson, som kun lige netop kom ind som to’er foran Kim Hansen ved Spartathlon 2015. Mexikanske Oswaldo Lopez, mange-gange-deltager ved Badwater, som altid løber godt i dette løb. Og endelig marokkanske Mohamad Ahansal aka Mr. Marathon de Sables.

Kim Rasmussen står med 38:01 noteret for den bedste danske præstation i Badwater. Det resultat blev lavet tilbage i 2007, så det trænger til at blive forbedret. Jeg tror, at både Leon og Claus kan slå den tid.

Fra Kent Møllers forberedelse og deltagelse i 2007:

Live-resultater kan følges her og på twitter.

I forbindelse med deltagelsen i Badwater løber Leon Hansen til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Du kan støtte Leons indsamling via Betternow.

Der er lagt op til en varm dag på kontoret på mandag for Leon og Claus. Claus tager derfor turen i et par af de luftige #UdePåEtFlade.

 

Claus har fodtøjet i orden, når de 217 km skal løbes. Billedet lånt fra @posemand

Claus har fodtøjet i orden, når de 217 km skal løbes. Billedet lånt fra @posemand

#HappyFeet drenge

Hardrock Hundred Mile Endurance Run

hardrock-trophy

Han vandt i 2014. Han vandt i 2015. I dag står han på startlinjen igen som en af favoritterne ved dette års Hardrock Hundred Mile Endurance Run. Han er spanske Kilian Jornet, løberen som har sat dobbelt løbsrekord på Hardrock 100 (den løbes både med og mod uret). Til start er også vinderen fra 2015 hos kvinderne: new zealandske Anna Frost.

Harrdrock 100 er et af de hårdeste 100 miles løb. Kilian Jornet har løbet de godt 160 km på 22:41:33 (med uret rundt; samme rute i 2016). Ingen tvivl om, at en del løbere vil blive fanget af cut-off-tiden på 48 timer.

Løberne bliver udsat for 10.000 højdemeter, hvilket kun er nogle hundrede meter mere end eksempelvis Ultra Trail Mont Blanc. Forskellen er, at løberne opholder sig i en gennemsnitshøjde på 3,4 km. Højeste punkt er på godt 4,5 km. Så der bliver stillet krav til løbernes fysik. Løb i bjergene er under stor påvirkning af vejret. Og selvom løbet afholdes i Juli-måned, så er det en gang blevet aflyst af for meget sne.

Det er et super stærkt felt med mange rigtig gode løbere – så det bliver spændende at følge. Og det er rigtig gode muligheder for her: Live-results findes her og samtidig kan man følge alle løbere på et oversigtskort her.

Vil du have et mere indgående bud på vinderne i år, så check IRunFar side. Der er også et godt pre-race interview med Kilian Jornet.

 

 

Er sommerferien ikke på plads

Skulle du være kommet i den situation, at du lige mangler et 24 timers løb til ferien? Så er der en mulighed i Berlin i midten af juli. Sci Chinmoy arrangerer 6, 12 og 24 timers løb 16. – 17. juli.

Løbet plejer at tiltrække en del gode tyskere, så der er absolut mulighed for at blive presset lidt. Og så er det lidt retro. idet der plejer at være personlig omgangstæller – hyggeligt løb.

1224stunden-laufberlin2014t1-76

 

Godt et halvt døgn igen – EMU 6 Day Ultramarathon

For snart seks døgn siden startede tre danskere på 6 dages løbet i Ungarn. Nu er der snart kun 12 timer igen og de sidste ressourcer skal findes frem.

Efter snart 130 ud af 144 timer ser det sådan ud for danskerne:

  • Sukil Fernando er på 475 km.
  • Diana Kämpe er på 560 km.
  • René Vang Hansen er på 652 km.

Det er første gang, at Sukil og Diana løber de seks døgn. Så der er helt sikkert PR til dem. Det har dog hele tiden været Dianas plan at løbe efter May-Britt Hansens rekord på 588,56 km sat i 2009. En ny rekord er inde for rækkevidde, mon ikke vi får en ny NB på 600+ km?

René kommer helt sikkert til at sætte ny PR, idet den tidligere lød på 658,4 km. 700+ er absolut muligt at nå – det vil være et super flot resultat!

I toppen er der tæt konkurrence mellem Joe Fejes og Wolfgang Swerke – de ligger helt lige!

Emu 6d

Det er for vildt. De to kombattanter har gennem de hidtidige døgn byttede plads flere gange.

Resultater kan følges live her. Billeder mm kan ses her.

Held og lykke til Sukil, Diana og René de sidste timer.

Hvad kræver det?

Sidder og småhygger med “Kravanalys för 100 km och 24 timmarslöpning”. Materialet er udarbejdet for at vejlede og indikere, hvad der skal til for at opnå medaljer ved OL.

Depot Jons Kapel

Nu er ultraløb ikke repræsenteret ved discipliner ved de Olympiske Lege – og bliver det sikkert heller ikke foreløbigt. Så den svenske kravsanalyse kan tages som udtryk for, hvad der kræves for at være en del af eliten ved VM og EM.

Hvis du selv vil læse analysen, så kan du finde den her.

9th Endurance 24h ultrarun – results

Puha… det var spændende at følge 24 timers løbet i Espoo, Finland. Kim Klitgaard Sørensen lagde hårdt fra start og var inden længe alene i spidsen af løbet. Efter 12-13 timer fik Kim dog problemer. Forkert taktik? det tror jeg ikke. Jeg kendte ikke Kims plan for løbet, men jeg er ret sikker på, at den gik ud på at løbe 250+ og meget gerne i nærheden af dansk rekord. Hvis det var målet, så skal man altså af sted fra start. Det lykkes kun, hvis man forsøger. Kim endte på 200 km – ok resultat for de fleste – men helt sikkert skuffende for Kim. Men det er nederlagene, som giver viden!

Resultater herrer 24H Espoo

Løbet blev vundet Tero Hyppölä med over 242 km (et par km fra PB), og med 4 finner på de efterfølgende pladser.

Resultater kvinder 24H Espoo

Hos kvinderne tog svenske Sandra Lundqvist sejren på godt 226 km (flot forbedring af PB med cirka 8 km). Sandra har tidligere været inde på det svenske landshold, men har desværre også været lidt skadet i en periode. Ser ud som om, at hun er skaderne fuldstændig kvit. Irske Amy Masner løb 217 km og japanske Inagaki små 212 km. På en flot 4. plads kom Diana Kämpe med over 206 km. Stort tillykke til Diana med ny PB – dejligt at se endnu en dansk kvinde klare 200+ (som er cuttet til ultralandsholdet) 🙂

I gang med de sidste meter

I gang med de sidste meter

 

Alle danske resultater:

dk results

 

9th Endurance 24h ultrarun

I morgen kommer der godt gang i den, når 9. udgave af Endurance 24h ultrarun skydes i gang i Espoo, Finland. En kæmpe dansk delegation er klar til at tage udfordringen op indendørsbanen.

4 kvinder står klar: Berit Jessen, Diana Kämpe, Helle Poulsen og Tove Sand. Internationale stærke navne i kvindefeltet er bl.a. japanske Sumie Inagaki og norske Cecilie Holmgren.

5 herrer er også klar: Niels Høg Henriksen, Michael S K Mortensen, Morten Maagaard, Lars Mose og Kim Klitgaard Sørensen. Hvis det ikke bliver Kim som tager sejren, så bliver det nok en finne!

Helt sikkert, at jeg skal holde øje med live resultaterne.  Og #e24h2016 på twitter.

Her er lidt billeder fra sidste års løb (efter 18 timer – det ses).

https://youtu.be/qOhEVZSXXlY

Godt løb til alle #HappyFeet

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑