endurance & passion

Tag: EM (Side 3 af 3)

Forhåndsudtagelse til VM 24H

Henover weekenden har jeg været i dialog med de sidste emner til ultralandsholdet på 24 timer. Der er nu forhåndsudtaget følgende løbere:

Kvinder: Anne Marie Rossen, Tina Andersen, Helle Andersen og Mette Pilgaard.

Alle kvinder har tidligere været udtaget til internationale mesterskaber.

Herrer: Ole Karlsen, Thomas Steenberg-Hansen, Bjarne R Larsen, René Koch Larsen, Vagn Kirkelund, Niels Høg Henriksen, Bruno Batsberg, Lars Skytte Christoffersen og Carsten Eriksen.

Hos herrerne bliver der debut til Niels og Bruno (efter flotte resultater i Aarhus). Ole og Carsten har tidligere repræsenteret Danmark på 100 km, men får nu debut på 24 timer.

Ovennævnte er en bruttotrup. Opstår der skader eller lignende, så kan den endelige trup blive mindre.

 

 

VM 24H i Katowice, Polen – lørdag / søndag

Med start kl. 12 var der mulighed for at sove længe endnu en dag – for dem som kunne! Jeg synes dog, at det er rart at sidde og hygge lidt med morgenmaden, så jeg var tidligt i kantinen. Der er bare en fed stemning blandt folk sådan en morgen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=z8o-7y2xuBY[/youtube]

Kl. 10 var der afgang med bussen til parken, hvor løbet skulle afholdes. Det til trods for skaderne, så har vi valgt at stille alle 13 løbere på startlinien. VM er noget særligt, og man kan ligeså godt nyde det mest muligt.

Ambitionerne inden start er, at alle skal løbe op til deres bedste og så lige et par km mere. Absolut realistisk, men også forventeligt – det er et mesterskab. Frederik Lassen føler sig i super form. Hans forsøg på at løbe 240 km er ambitiøst, men så absolut også realistisk. Til sidst har vi en ambition om, at der skal laves ny dansk rekord for kvinderne. Det er selvfølgelig utopi at tro, at alle vil kunne løbe op til deres bedste. I teorien er det ikke svært at løbe 200 km – det kræver bare en gennemsnitsfart på 8,3 km/t og at man flytter sine fødder mindst 200.000 gange. Hvis det i praksis var så nemt, så var der sikkert nogle flere, som gjorde det.

Starten gik kl. 12. Amerikanske Mike Morton gik meget hurtigt ud. Normalt plejer japanerne nok at skulle sætte sig på løbet fra start – det skete ikke. Det hurtige udgangstempo påvirkede overhovedet ikke vores løbere. Der blev løbet meget disciplineret efter de aftaler, som var lavet. Det var så godt!

Ruten på ca. 1.500 m føltes hård for løberne, som timerne skred fremad. Tydeligvis også noget som prægede favoritterne. Hos kvinderne måtte italienske Monica Casiraghi, franske Anne-Cécile Fontaine og japanske Mami Kudo – alle verdensklasseløbere – trækker sig fra kampen om podiet i dette års mesterskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QHUNDEM70rs[/youtube]

Hos herrerne løb den japanske verdensmester Shingo Inoue 30 km under vanlig standard. Og efter 17½ time måtte den italienske superløber Ivan Cudin trække sig ud af løbet.

Vores danske hold gik desværre heller ikke ramt forbi. Mange havde succes længe, men et 24 timers løb varer jo et døgn. Positivt var det, at alle gav det bedste de havde på dagen.

Resultater herrer:

  1. Thomas Steenberg-Hansen, 215,641 km – personlig rekord
  2. Frederik Lassen, 210,085 km
  3. Bjarne R Larsen, 177,838 km
  4. Mathias Jørgensen, 154,470 km
  5. Leon Skriver Hansen, 142,111 km
  6. René Koch Larsen, 138,219 km
  7. Vagn Kirkelund, 109,811 km

Resultater kvinder:

  1. Anne Marie Geisler Andersen, 209,300 km – personlig rekord
  2. Anne-Marie Rossen, 187,953 km
  3. Annedorthe Mahato, 183,570 km
  4. Kitt Andersen, 161,690 km
  5. Tina Andersen, 140,569 km
  6. Helle Andersson, 70,543 km

Kvinderne (1-3) satte ny dansk rekord for hold, så rekorden nu lyder på 580,823 km. Super.

Kigger man kun på km-resultaterne, så ser det måske ikke ud af meget. Og ja, det kunne sagtens have været bedre. Km-resultaterne er i sidste dem, som man bliver belønnet for, så det er meget vigtige. For mig at det dog også vigtigt at se på processen på vej mod resultaterne. Sidste lørdag/søndag løb løberne deres optimale – nogen løb også efter noget virkeligt stort – og samtidigt crewet bakkede 100% op. Endnu en gang tak til alle.

At der i mine øjne blev løbet med alt, betyder ikke, at der ikke ske forbedringer. Så nu når en blanding af eufori og skuffelse har lagt sig, så bliver det tid til at kigge frem mod VM i Steenbergen, Holland næste. Muligvis en kliché, men det er i modgang, at man udvikler sig. Så vi står rimeligt til næste år 😉

Det virkede ikke som om, at ruten var speciel hård for løbets vinder amerikanske Mike Morton, som løb 277,543 km! Hos kvinderne vandt tjekkiske Michaela Dimitriadu med 244,232 km.

VM 24H i Katowice, Polen – torsdag

Så er det allerede to dage siden, at jeg kom hjem fra VM i 24. Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med interesserede.

Vi stillede med det største hold nogensinde:

Kvinderne: Tina Andersen, Helle Andersson, Anne Marie Geisler Andersen, Annedorthe Mahato, Anne-Marie Rossen og Kitt Andersen.

Herrerne: Vagn Kirkelund, Mathias Jørgensen, René Koch Larsen, Frederik Lassen, Leon Skriver Hansen, Thomas Steenberg-Hansen og Bjarne R Larsen.

En del af holdet mødtes jeg med i Kastrup Lufthavn torsdag formiddag. Det skulle vise sig ikke at blive helt nemt at komme til Katowice. På vej ind i toget kom der en sms med besked om, at vores fly var blevet aflyst. Ved nærmere undersøgelse viste det sig ”heldigvis”, at vi var ombooket til et andet fly til Polen. Konsekvensen var, at vi nu skulle lande i Wroclaw og kunne se frem til ekstra 200 km i bus! Hele idéen med at flyve til Katowice gik ligesom lidt af fløjten. Vi så dog positivt på chikanen. Alle rigtige sportsstjerner har vel prøvet bøvl med transporten, når de skulle til Østeuropa, ikke?

Inden vi kunne komme ind til vores ”nye” fly, blev vi mødt med yderligere en forhindring. Kort før security checket blev vi stoppet af tre politibetjente. Først tror man jo næsten, at de er ude efter en autograf. Det var de IKKE! De antog os for at være aktivister… så vi måtte pænt vise billet og pas og et par af os røg i den sorte bog. Da vi forklarede, at vi var på vej VM i 24 timers løb, fik vi lov til at smutte. Tilbage stod tre mere eller mindre måbende betjente.

I CPH Airport mødte vi de øvrige nordiske ultralandshold. Så konkurrenterne blev kigget ud med det samme – og ellers var der bare hyggeligt gensyn. Fedt at kunne mødes som konkurrenter på den måde. Når finnerne, nordmændene og svenskerne skulle samme vej som os, så havde de heller ingen fordele – så ingen undskyldninger der.

Efter en begivenhedsløs bustur ankom vi endelig til Katowice. Som de fleste andre nationer skulle vi indlogeres på AWF Hotel *. Man fristes til at sige selvfølgelig var der ikke styr på værelserne, men vi fik rykket lidt rundt på folk, så der blev en seng til alle.

Den resterende del af holdet ankom til hotellet i løbet af aftenen – endelig var vores hold samlet. En super fornemmelse J

Forventningen sitrede hos folk. Ikke alle havde lige let ved at sove.

Off to Poland

Så er det afgang til VM i Polen.

I løbet af formiddagen mødes jeg med en del af løberne i Kastrup Lufthavn, de resterende løbere møder jeg i Katowice i løbet af dagen.

Der er spænding på selvom jeg ikke skal ned og løbe – men jeg glæder mig, som en lille dreng til juleaften. Det er så fedt at opleve, når mennesker som har trænet længe lykkes med deres projekt. Og måske man kan hjælpe en lille smule undervejs.

På papiret kommer vi hjem med en ny dansk (tre-mands)holdrekord for kvinder. Den gamle rekord er på cirka 539 km. Men et er teori noget andet er praktisk.

Herrerne får nok lidt svære ved at lave rekord, idet er på omkring 671 km. Men måske et par af gutterne har ekstra skud i fødderne.

Jeg regner ikke med, at jeg leverer opdateringer fra Polen – jeg tror, at jeg får nok at gøre.

Læs i øvrigt indlæg på http://exploringthelimits.wordpress.com/

Så er det afsted – god weekend.

Endelig tilmelding til VM

Så blev den endelige tilmelding sendt afsted til IAU i aftes. Det største danske hold, der nogensinde har løbet ved et VM – 13 løbere i alt:

Kvinder (PB): Annedorthe Mahato (207,6K), Anne-Marie Rossen (205,2K), Anne Marie Geisler Andersen (200,2K), Helle Andersson (192,8K), Tina Andersen (183,8K) og Kitt Andersen (183,4K).

Herrer (PB): Frederik Lassen (224,2K), Vagn Kirkelund (219,3K), Bjarne R Jensen (214,0K), René Koch Larsen (211,7K), Leon Skriver Hansen (210,6K), Thomas Steenberg-Hansen (207,3K) og Mathias Jørgensen (200,2K).

Glæder mig 🙂

VM/EM 24 timer i Katowice, Polen

Om 59 dage står 16 løbere klar til at løbe i 24 timer ved dette års VM/EM. Der er kommet en hjemmeside op på løbet (Ikke, at der står så meget på den endnu, men der er jo også to måneder til endnu!).

Ruten er udmålt til nøjagtigt 1.554,56 meter (Så er der nogle, så skal have gang excel-arkene!). Umiddelbart synes jeg, at det er en god længde for et mesterskabsløb. Samtidig må ruten betragtes som værende flad, idet der kun er tale om stigning/fald på +/- 6,4 meter. Ruten ligger i forbindelse med en park – umiddelbart betyder det både mulighed for skygge og læ. Vejret i Polen i september kan veksle meget. Der kan forventes alt mellem 7 og 24 grader. Men alt i alt kan vi forvente nogle flotte præstationer, ikke?

Ved nogle af de tidligere løb har der været arrangeret en åben klasse – dette kommer ikke til at ske i Polen. Der er rigeligt med løbere på banen, så det er super.

 

 

VM 100 km i Seregno

I morgen lægger Seregno i Norditalien gader og stræder til verdensmesterskabet på 100 km-distancen.

For første gang i flere år stiller Danmark med løbere hos både kvinderne og mændene. Helga Bang bliver desværre eneste kvindelige danske deltager. Helga har løbet godt 72 km på 6 timer. Der er således debut på både 100 km og ultralandsholdet.

Som det ser ud lige nu. Så stiller følgende herrer op for Danmark: Poul Petersen (PR 7:49. Er dog skadet, så det yderste tvivlsomt, om Poul kommer igennem L ), Ole Karlsen (PR 7:38), Carsten Eriksen (PR 8:22. Debutant på ultralandsholdet) og Martin Suhr Madsen (PR 8:17. Debutant på ultralandsholdet). Charley Prødel har døjet med en skade gennem længere tid og må trække sig inden søndagens løb.

Realistisk set så kommer vores danske herrer ikke til at blande sig i topstriden. Både Sverige og Norge stiller med stærkere løbere denne gang. Eksempelvis svenske Jonas Buud (Tidligere Europamester 100 km) med PR 6:41. Men nye personlige rekorder kan også gøre det.

Italien er traditionel stærke på 100 km. Denne gang stiller de bl.a med sidste års mester Giorgio Calcaterra (PR 6:25. Havde også et løb på 6:27!) og Ivan Cudin (PR 7:08. Er nok bedst på 24H og har også vundet Spartathlon).

Hos pigerne stiller både Norge og Sverige med spændende hold (nye løbere). En kandidat til podiet kunne være engelske Elisabeth Hawker (Utrolig stærk løber).

Held og lykke på den flade rute.

Forhåndsudtagelse til VM/EM 24H

Der skal løbes VM/EM i Katowice, Polen 8.-9. september i år. Selvom der er hele 8 måneder til, så er forberedelserne godt i gang hos mange af løberne. På baggrund af tidligere præstationer er følgende forhåndsudtaget til mesterskabsløbet:

Kvinder: May-Britt Hansen, Anne-Marie Rossen, Annedorthe Mahato, Mette Pilgaard, Anne Marie Geisler, Tove Sand Brodersen og Kitt Andersen.

Herrer: Frederik Lassen, Carsten Eriksen, Lars Skytte Christoffersen, Leon Hansen, Vagn Kirkelund og Bjarne R Jensen.

Forhåndsudtagelsen betyder for ovennævnte, at de ikke behøver at kvalificere sig frem mod VM/EM. Løberne skal fortsat kunne melde sig klar træningsmæssigt og skadesmæssigt, når den endelige tilmelding skal sendes til arrangørerne.

Normalt vil der være plads til 9 løbere på hvert af holdene, så der vil fortsat være pladser at kæmpe om. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så vil DM på Bornholm i juni være sidste chance for at indløse adgang. Holdene bliver dog ikke fyldt op for enhver pris!

God træning

EM / VM i Winschoten 100 km

I dag rejser Ole Karlsen, Poul Pedersen, Charley Prødel og Thomas Skytte til Holland for repræsentere de danske farver ved EM / VM 100 km i Winschoten på lørdag.

Ole Karlsen har bedste PR inden løbet på 7:34. Ole har brugt en del af sommeren på at cykle til Nice sammen med sine sønner – spændende at se, hvad den alternative træning har givet. Jeg har store forventninger til, at Thomas Skytte leverer et kanonresultat på lørdag – hvilket betyder, at han laver ny PR (bedre end 7:39). Thomas vandt DM 2010 i sit debutløb – imponerende! Også Poul Pedersen og Charley Prødel har løbet gode tider. Vi kan således stille med et landshold, hvor samtlige løbere er under 8 timer på de 100 km.

Det er en skam, at holdet ikke har Kenneth Munk og Peter Paldan med. En lidt større bredde kunne give plads til, at enkelte løbere havde en off-day. Nu skal alle mand løbe stærkt, hvis vi skal have et godt resultat i holdkonkurrencen (3 bedste tider tæller). I øjeblikket stiller vi desværre ikke med et kvindeligt landshold på distancen. 🙁

En af storfavoritterne til løbet i Winschoten er Giorgio Calcaterra. Den italienske løbemaskine har præsteret 6:25 på 100 km i år. Det er altså over 15,5 km/t!

Held og lykke til det danske hold.

 

100 km-holdet er udtaget

Ultralandsholdet til VM / EM 10. september i hollandske Winshcoten er udtaget. Holdet består af fire stærke løbere, hvoraf de tre har tidligere erfaringer fra internationale mesterskaber:

  • Ole Karlsen, med PR 7:34
  • Poul Pedersen, med PR 7:49
  • Charley Prødel, med PR 7:58
  • Thomas Skytte, med PR 7:39 – debutant

Desværre har vi ingen danske kvinder, som stiller op på distancen. Vi kan da håbe, at det er ændret til næste år.

Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑