Tag: ultralandshold (Side 4 af 5)

Kom hjem fra VM i går, men har først nu lidt tid til at reflektere over turen. Med foreningsmøder de sidste to aftener, har der ikke været tid før. Men det må være tid nu!

Når man skal gøre ting op, så kan man jo gøre det på forskellig vis – så det vil jeg forsøge.

10 løbere til start, hvoraf fem var i løb over alle 24 timer. Et frafald på 5 løbere er i sig selv ikke tilfredsstillende. Omvendt, så må man forvente et vist “spild” ifm. et VM-løb. Skader kommer frem, der bliver løbet lidt over evne, eller vejret tærer for meget på kræfterne. Ingen tvivl om, at vejret ved dette års VM var en direkte årsag til, at nogle af vores løbere i bogstavlig forstand gik kolde – med 9-10 m/sekund og slagregn, så var der lagt op til en solid afkøling.

En anden måde at gøre tingene op på, er ved at kigge på resultater, herunder om der blev sat nogen rekorder:

Præstationerne hos kvinderne var de mest stabile, hvilket betød at de samlet løb 574,6 km og kun var 6,2 km fra den danske holdrekord sat i 2012. Super, at kvinderne kunne holde niveau med kun tre løbere. Resultatet rakte til placering som nr. 14 ved VM og 10 ved EM. USA tog VM med 710,6 km og Frankrig tog EM med 670,7 km (svarende til den danske herrerekord!).

Individuelt løb Tina Andersen en ny personlig rekord hjem på 193,9 km (50 VM/38 EM). Super godt kæmpet gennem natten – der var vilje bag 🙂

Mette Pilgaard havde annonceret, at det var sidste gang, at hun løb med ved VM. Resultatet blev næsten lige så godt som Tinas, idet Mette ramte 192,6 km (55 VM/ 39 EM). Super flot afslutning. Ligegyldigt hvor svært det bliver undervejs, så bliver Mette ved med at kæmpe.

Forventningen til Anne-Marie Rossen var et resultat over 200 km. Efter en god start, så fik Anne-Marie store problemer henover natten, men med et flot comeback de sidste fire timer blev det alligevel til 188 km (59 VM/43 EM).

Idet kun to herrer (og den ene talte ikke med i holdkonkurrencen) løb igennem alle 24 timer blev holdresultatet desværre ikke noget at skrive om.

Til gengæld så gjorde Bruno Batsberg en super indsats. På baggrund af tidligere løb, så var Bruno før løbet placeret på den kedelige 7. plads, som lige nøjagtigt ikke talte med i holdkonkurrencen (3 bedste resultater ud af 6 løbere, som er udvalgt på forhånd. Bruno vendte denne “skuffelse” til et drive. Med 215,3 km (50 VM/38 EM) fik han vist understreget, at jeg havde taget fejl 🙂

Sidste løber, som gennemførte var Ole Karlsen. Ole havde inden start en ambition om at angribe den danske rekord med et forsøg på 250 km. Skulle det lykkes, så skulle alt klappe. Det gjorde det ikke, men med stor figtherånd og sportsmanship kæmpede Ole sig ud på 207 km (68 VM/52 EM). En skam for dansk ultraløb, at Ole har meddelt, at 2013 bliver det sidste år på ultralandsholdet (100 km og 24 timer) – jeg håber, at vi kan lokke ham til et par mere.

Selvom ikke resultaterne ikke kom til udtryk denne gang, så skal der lyde en stor tak til Niels Høg Henriksen, Vagn Kirkelund, Lars Skytte Christoffersen, René Kock Larsen og Bjarne R Jensen – I gav alt, hvad I kunne.

Et par løbere, som ikke så ud til at være berørt af vejret var hos kvinderne Mami Kudo, som vandt med 252,2 km (ny VR på vej) og den amerikanske mester Sabrina Little med 244,6 (ny amerikansk rekord). Ny europamester er Anne-Marie Vernet, FRA med 229 km. Svenske Torill Fonn løb ind på 6. pladsen ved EM.

Hos herrerne stak Jon Olsen (helt sikkert danske forældre!) af fra de andre med 269,6 km. Den unge tysker Florian Reus genvandt det europæiske mesterskab med 259,9 km!

Resultatliste VM og EM.

OK, det blev ikke til VM-medaljer denne gang 😉 Men jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med verdens bedste crew! Tak til Lisbeth, Martin, Marlene, Michael, Anne Marie, Jesper, Søren og Morten – det var sjovt og hyggeligt 🙂

I morgen kører 10 af Danmarks bedste 24 timers løbere samt deres crew sydpå til Holland. I weekenden skal der løbes VM og EM på 24 timers distancen.

Jeg har få lov til endnu en gang at følge ultralandsholdet til et stort mesterskab. Det fylder mig med stor ære – så håber jeg, at jeg kan bidrage med et eller to gode råd undervejs.

Lige pludseligt er det blev tid! Alle forberedelser og forbedringer er slut – det er nu det hele skal kulminere. Det burde jo være nemt; men det kan nemt blive så svært.

Jeg har forventninger til vores hold, men det er mest fair at melde dem ud til holdet først. Men når man kigger på de tre kvinder (Anne Marie Rossen, Tina Andersen og Mette Pilgaard) og syv herrer (Bjarne R Jensen, Niels Høg Henriksen, Ole Karlsen, Vagn Kirkelund, Lars Skytte Christoffersen, Bruno Batsberg og René Koch Larsen), så ved man godt, at de rigtig gode resultater kan ligge og lure 🙂

Jeg har ikke tjek på, hvor man kan se live-resultater. En ting ved jeg dog – der kommer ikke nogen løbende rapporter fra mig. Erfaringen siger mig, at der bliver for travlt med alt muligt andet.

Så er det allerede to dage siden, at jeg kom hjem fra VM i 24. Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med interesserede.

Vi stillede med det største hold nogensinde:

Kvinderne: Tina Andersen, Helle Andersson, Anne Marie Geisler Andersen, Annedorthe Mahato, Anne-Marie Rossen og Kitt Andersen.

Herrerne: Vagn Kirkelund, Mathias Jørgensen, René Koch Larsen, Frederik Lassen, Leon Skriver Hansen, Thomas Steenberg-Hansen og Bjarne R Larsen.

En del af holdet mødtes jeg med i Kastrup Lufthavn torsdag formiddag. Det skulle vise sig ikke at blive helt nemt at komme til Katowice. På vej ind i toget kom der en sms med besked om, at vores fly var blevet aflyst. Ved nærmere undersøgelse viste det sig ”heldigvis”, at vi var ombooket til et andet fly til Polen. Konsekvensen var, at vi nu skulle lande i Wroclaw og kunne se frem til ekstra 200 km i bus! Hele idéen med at flyve til Katowice gik ligesom lidt af fløjten. Vi så dog positivt på chikanen. Alle rigtige sportsstjerner har vel prøvet bøvl med transporten, når de skulle til Østeuropa, ikke?

Inden vi kunne komme ind til vores ”nye” fly, blev vi mødt med yderligere en forhindring. Kort før security checket blev vi stoppet af tre politibetjente. Først tror man jo næsten, at de er ude efter en autograf. Det var de IKKE! De antog os for at være aktivister… så vi måtte pænt vise billet og pas og et par af os røg i den sorte bog. Da vi forklarede, at vi var på vej VM i 24 timers løb, fik vi lov til at smutte. Tilbage stod tre mere eller mindre måbende betjente.

I CPH Airport mødte vi de øvrige nordiske ultralandshold. Så konkurrenterne blev kigget ud med det samme – og ellers var der bare hyggeligt gensyn. Fedt at kunne mødes som konkurrenter på den måde. Når finnerne, nordmændene og svenskerne skulle samme vej som os, så havde de heller ingen fordele – så ingen undskyldninger der.

Efter en begivenhedsløs bustur ankom vi endelig til Katowice. Som de fleste andre nationer skulle vi indlogeres på AWF Hotel *. Man fristes til at sige selvfølgelig var der ikke styr på værelserne, men vi fik rykket lidt rundt på folk, så der blev en seng til alle.

Den resterende del af holdet ankom til hotellet i løbet af aftenen – endelig var vores hold samlet. En super fornemmelse J

Forventningen sitrede hos folk. Ikke alle havde lige let ved at sove.