endurance & passion

Tag: VM (Side 2 af 5)

VM trail i Frankrig

Om godt seks timer lyder starten til det 4. VM i trail, men det er første gang at et dansk landshold stiller til start. Så når jeg sidder i bilen i morgen tidlig mod Sæby, så vil jeg sende en tanke til vores deltagere i Annecy i Frankrig. Det er MaxiRace, som lægger rute til – 85 km og 5300 højdemeter rundt om Annecy-søen.

VM ruten i maj

VM ruten i maj

Hør landholdskoordinator Søren Rasmussens optakt til VM eller læs artiklen fra DAF.

Der er flere muligheder for at følge det danske hold:

iRunFar

MaxiRace

Jeg tror på noget stort af vores landshold.

 

 

Forår i Torino

Der var dejlige rammer for dette års VM 24 timer i Torino. En hel park, som stod i lysegrønne farver lagde veje og stier til arrangementet. Det betød også, at der kom en del mennesker forbi, og når de nu var en tur i parken, så kunne de jo også lige heppe på de mange løbere, som skulle dyste i 24 timer om VM og EM.

At der skulle være VM og EM i denne weekend var der ellers ikke meget, som tydede på for tre uger siden. Den lokale arrangør trak stikket i forhold til at få arrangement til at køre – de havde også kun haft 1½ år! IAU, det italienske ultraløbsforbund og en ny lokal arrangør bestemte dog, at det skulle være anderledes. På godt tre uger fik de stillede et VM på benene, som på fleste områder kørte OK. Stor respekt til de disse mennesker, uden dem havde der ikke været noget VM. Men meget symbolsk var træerne sprunget ud i Torino – der var noget godt i vente.

Til trods for et hold på kun tre løbere (minimum, hvis man sal deltage i holdkonkurrencen), så var vores ambition for løbet at sætte en ny dansk holdrekord. Det ville kræve, at alle tre løb op til deres bedste.

VM holdet 24 timer

Holdet meldte sig klar til start, og jeg havde en god fornemmelse i maven. Løbet gik jo som bekendt super godt – læs beretning her. Jeg var sådan set overbevist om, at Kim ville løbe en ny dansk rekord hjem (Men har også set tidligere forsøg glippe lige med et, så der skulle lige løbes 23 timer først.). Jeg har dog lidt svært fatte, at Kim smadrede den så effektivt. Thomas Steenberg viste endnu en gang, at han er en rutineret ultraløber. På en dag, hvor ryggen drille, kunne Thomas alligevel bevare humøret og løbe næsten op til sin PB. Det er klasse. Kim Klitgaard fik lært en masse om 24 timers løb i weekenden. Ret sikker på, at Klitgaard ikke er så kåd næste gang, at han stiller op på distancen. Der er mange flere km i ham, vent og se.

På tilskuersiden var der god support. Kim hansen havde taget sine børn og forældre med til Torino. De var til stor glæde for holdet og alle øvrige løbere pga. deres opbakning ude på ruten. Som en lille “hemmelighed” dukkede René Koch Larsen og Martin Andersen op på vores hotel. Man kan argumentere for, at folk som løber i 24 timer er små skøre, men hvad kalder man så mennesker, som bruger en weekend i Torino kun for at se VM 24 timer? Tak til René og Martin for at køre taxi-kørsel for holdet – det var en stor hjælp.

 

På supportsiden blev vi også udfordrede lidt, idet vi kun have mulighed for tre i crewet. Det er sådan set nok til at supportere tre løbere, men hvis der også skal holdes øje med konkurrenter, så kan det til tider knibe lidt. Men der var super stemning i depotet. Jeg havde god hjælp fra Ulla og Helle gennem et hyggeligt døgn, tak for samarbejdet.

Det blev et godt VM. Den store oplevelse blev selvfølgelig, at Kim Hansen satte dansk rekord med 257,753 km. Det er nok den største danske præstation ved et internationalt mesterskab nogensinde. Karen Marie Brøgger løb en 6. plads hjem ved VM Taipei i 2006 med godt 213 km.

Kim Hansen

 

Det skal du kigge efter i weekenden

På lørdag vil du febrilsk forsøge at finde et link med live-resultater fra VM 24 timers i Torino (Prøv her). Når der så samtidig er Fyr-til-Fyr, så bliver det helt sikkert ikke til megen tid haven. Der er lige et par tal, som du skal holde øje med, når Kim Hansen, Kim Klitgaard Sørensen og Thomas Steenberg løber i Torino. Desværre har vi ingen danske kvinder til start.

Hold / Kvinder: 580,823 km (Sat ved VM 2012 af Anne Marie Geisler, 209,300 km; Anne-Marie Rossen, 187,953 km og Annedorthe Mahato, 183,570 km).

Hold / Herrer: 671,133 km (Sat ved VM 2004 af Lars Skytte Christoffersen, Jan Michael Andersen og Alex Henriksen).

Individuelt / Kvinder: Anne Marie Geisler, 219,000 km; Anni Lønstad, 217,750 km; Maibritt Skovgaard, 214,179 km

Individuelt / Herrer: Alex Henriksen, 245,577 km; Kim Hansen, 241,6577 km; Lars Skytte Christoffersen, 239,136 km

Nu er det din tur – kom med nogle friske bud på årets resultater.

24 Ore de Torino

Optimale forberedelser til VM

Løberne på landsholdet har nu trænet målrettet mod VM 24 timer i Torino næste weekend gennem mange måneder. I onsdag meldte alle mænd sig 100% klar 🙂 Det er nu, at anstrengelserne skal udmønte sig i gode resultater.

Transporten er på plads. Tøjet er på plads. Forplejningen er på plads. Indkvarteringen er på plads. …Eller det var den, troede vi.

I løbet af påsken kom der en melding i indboksen: “Det glæder os at meddele jer, at I skal indlogeres 50 km fra Torino”. Måske ikke helt ordret, men besked var den samme! Baggrunden er, at den lokale løbsorganisation blev udskiftet fuldstændigt for små to uger siden. Der var ikke helt styr på tingene – bl.a. var der åbenbart nogle hotelreservationer, som var smuttet for de tidligere arrangører. Vi var så “heldige” at være blandt de 11 hold, som skulle have fornøjelse af en masse buskørsel!

Jeg har stor respekt for de folk, som har taget opgaven op med at reetablere VM-løbet med så kort varsel. Det er en meget utaknemmelig opgave, som jeg er meget taknemmelig for, at de påtager sig. Alternativt var løbet måske aflyst for en god uge siden. Men det er selvfølgelig ikke optimalt at være indkvarteret så langt fra løbsområdet. Det ville også betyde en opsplitning af vores hold, idet en af vores løber har sørget for egen indkvartering i Torino. Der er stor forståelse for løbsorganisationens situation, men vi vil og kan ikke acceptere den løsning.

Der er nu fundet alternativt hotel i Torino tæt på løbsområdet. Fokus kan nu rettes mod det væsentlige – gode resultater ved weekendens konkurrence.

Håber I har haft en god påske.

 

Samling på tropperne

Efter en eftermiddag i selskab med Kim Hansen, Kim Klitgaard og Thomas Steenberg, bliver man glad i låget. Alle tre melder sig klar til VM 24 timers i Torino om 2 måneder, så ingen ændringer til holdet. Træningen går ind sin afgørende fase nu, men der er ingen som har nogen skavanker, så det lover godt.

Jeg er ret spændt på, hvad de tre gutter kan præstere i det italienske forår. Kim Hansen løb sidste år 241,657 km – næst længst nogensinde af en dansk løber – og faktisk 20. bedste resultat i verden i 2014. Thomas Steenberg løb 222,532 i Espoo for et år siden og Kim Klitgaard debuterede på 24 timer med 221,423 km i Sæby. På dagen har alle tre mere i posen. Det er ikke realistisk at tro, at alle mand kan forbedre PB ved VM, men man kan da håbe 😉

På vej hjem i IC toget “Peder Syv” så jeg nedenstående citat.

Udklip

 

Helt sikker på, at det er gældende for to gange Kim og Thomas. Glæder mig til at stå på sidelinjen.

Den havde jeg ikke lige set komme

Øv-læsning fra morgenstunden! VM 24 timer bliver ikke til noget i 2014 – IAU har meddelt, at VM er aflyst.

Meningen var ellers, at Soochow, Taiwan skulle stå for dette års mesterskaber i december. Det havde jeg ærligt talt store forventninger til, idet arrangørerne hvert år laver 24 timers løb, som har IAU-guldlabel. For mig var det derfor en stor overraskelse. Så kan man godt afblæse den vinterferie!

Umiddelbart sidder jeg med en ærgerlig fornemmelse, idet der faktisk var udsigt til, at vi kunne stille med stærkt hold til VM. Nu skal vi så kigge fremad mod Italien i 2015. Jeg håber, at kandidaterne til 24 timers-holdet er klar til at give den en skalle i apil, hvor Torino er værtsby. Bliver fantastisk med løb i det italienske forår 🙂 Det giver jo så mulighed for at endnu flere kan komme i betragtning til en plads på holdet til det næste løb.

 

Forårsdag i CPH

Der var fest i de københavnske gader i dag. Super oplevelse at være en del af VM Halvmaraton-arrangementet.

Det blev til en tid lige under 1:47 (YB) – et tilfredsstillende resultat. Med mit nuværende niveau i mente, så kørte tingene optimalt i dag. Stillede mig i den bagerst del af 1:50-gruppen – var bange for at gå for gå for hårdt ud, hvis jeg var længere fremme i “bussen”. Planen forløb nogenlunde, men efter 5 km kunne jeg se, at jeg gik lidt hurtigere end planlagt. What to do? Da jeg havde en god fornemmelse i kroppen (og ikke mindst benene), fortsatte jeg. Endte med at give et løb i negativt split.

Super hyggelig dag i selskab med tidligere kolleger i mest fantastiske rammer.

13241

For halvanden år siden tilmeldte jeg mig morgendagens halvmaraton i København. På det tidspunkt havde jeg problemer med højre knæ. Det skulle senere vise sig, at jeg var nødt til at gennemgå en operation, hvor en stykker af menisk og brusk blev fjernet.

På daværende tidspunkt havde jeg en drøm om, at den skulle have gas til VM Halvmaraton – målet var en PB. Jeg er kommet gennem min skade, men der bliver ikke noget ræs fra min side – det er formen ikke til. Jeg er dog heldigvis i stand til at løbe, så det bliver stort alligevel. Det bliver så fedt at se alle løberne i de københavnske gader.

Happy Feet til alle – der er dømt fest.

Gode udsigter

Det kan godt være, at det tager nogen (for lang) tid at få den endelige godkendelse på plads omkring dette års VM 24 timer i Plzen i juni. Til gengæld så ser det ud som om, at man er godt i gang med at arrangere næste års VM 24 timer.

Af denne hjemmeside fremgår det, at Torino, Italien skal være vært i 2015. Italien om foråret – super!

Det kan undre mig, at IAU ikke får meldt ud, at der er gang i disse arrangementer, når nu værterne er så godt i gang. Jeg har respekt for, at endelige godkendelser skal være på plads, men alligevel!

Et lille skridt nærmere

Så er der kommet en halv udmelding fra IAU omkring dette års VM i 24 timer – der er således ikke noget endeligt endnu! Men det tyder heldigvis på, at der bliver afholdt VM i år.

We are very close to an announcement for the 24hr World Championships. We can make this official as soon as we receive some documents back from the LOC. If it goes forward the race is scheduled for June 21-22.

Så venter vi bare på den sidste del af udmeldingen.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑