Det var koldt, vådt og blæsende, da jeg landede i Sæby i lørdags. Forventningerne var store til de danske mesterskaber på 24 timers løb. Et kig på deltagerlisten inden løbet afslørede en del gode løbere hos både kvinderne og herrerne. Og forventningerne blev i den grad indfriet.
Det blev et af de hurtigste DM nogensinde, hvis man alene kigger på podiet – og det gælder både hos kvinderne og herrerne.
DM Kvinder:
- Stine Rex, SIK80, 208,971 km (PB)
- Anne-Marie Rossen, AMOK, 203,296 km
- Mette Normind Pilgaard, AMOK, 184,858 km
DM Herrer:
- Kim Klitgaard Sørensen, AMOK, 246,793 km (PB og 2. hurtigste i DK all-time)
- Bruno Batsberg, Klub 100 Marathon, 234,443 km (PB)
- Lars Skytte Christoffersen, Skanderborg Løbeklub, 208,922 km
Stine og Anne-Marie klarede kvalifikationskravet på +200 km for at komme på kvindernes 24 timers landshold. Og Kim og Bruno klarede kravet på +220 km hos herrerne. Super flot. Udtagelse til ultralandsholdet sker først på et senere tidspunkt.
Når man oplever ovennævnte på nærmeste hold, så betyder en køretur til Nordjylland ingen ting. For mig er det en kæmpe fornøjelse at stå på sidelinjen og støtte løberne under deres “kamp”.
Skriv et svar