Så har jeg været til mit første hele tri-stævne i dag. Det var fedt! Karrebæksminde Triatlon afholdte konkurrence på 1/4 af Ironman-distancen, dvs. 950 m havsvøm, 45 km cykling og 10,5 km løb. Og jeg så det hele 🙂

Start i bølgen kold

Jeg har altid været fascineret af triatlon – at man skal være god til flere discipliner for at være god, det tiltaler mig. I efteråret åbnede salget af 500 startpladser til dagens stævne, og der var hurtigt udsolgt. Og i dag kastede 435 atleter sig ud i Smålandshavet, som ikke endnu har nået sommerniveau. Imponerende syn. Må indrømme, at jeg dengang i efteråret var meget tæt på at hive dankort op – i dag gippede det også i mig for at være med. Jeg ved, at jeg kan gøre det rimeligt på cykel og løb, men svømning er jeg (meget) for langsom. Men fornuften sejrede den gang i efteråret. Tiden ville have været der, når jeg ser tilbage på det sidste halve år.

Men det kunne være, at man skulle satse på år. Så skal der findes en del tid at få styr på crawlstilen.

Stævnet blev afholdt med udgangspunktet fra Karrebæksminde og på denne solrige dag, var det perfekte rammer for stævnet. Der var rigtig mange, som var taget til Karrebæksminde for et kig. Jeg tænker, at ultrasporten kan lære lidt her, ved at placere fremtidige løb mere centralt. I Karrebæksminde i dag havde publikum suveræne muligheder for at følge med i udviklingen af løbet. Synes generelt, at vi lagt vores ultraløb lidt i udkanten af al ting.

Super oplevelse. Her er nogle af mine indtryk fra dagen.