De første omgange rundt om Søndersø i Viborg er løbet – 24 timers løbet i Viborg er i gang. Holder vejret nogenlunde tørt, så er udsigt til optimale løbebetingelser.
At betingelserne kan være gode i Viborg, det beviste Jens Ole Nielsen, Grenaa sidste år, hvor han løb 229,6 km. Det var ny løbsrekord. Jeg håber, at der er nogen som har modet og evnerne til at udfordre Jens Oles præstation.
Med kun en måned til DM på 24 timer, så er det dejligt at se deltageropbakning til arrangementet i Viborg på både 12 og 24 timers distancerne. De bedste danske ultraløbere stiller ikke til start i Viborg – det ville også være dårlig planlægning, hvis man har planer om at gøre det godt i Grenaa. Men det skal på ingen måde forhindre de øvrige i at gøre det bedste. Personligt håber jeg, at et par potentielle landsholdsløbere stikker næsen frem i Viborg.
Resultater kan følges på hhv. herrer og kvinder.
Held og lykke til alle – må I nå jeres mål.
Skriv et svar