I øjeblikket florerer der en artikel fra The New York Times rundt om på nettet om en løber ved navn Christian Hesch. Er du på FB, så har du sikkert allerede læst den.

Hvorfor er det lige, at vi gider læse om en amerikansk løber, som har haft fingerne lidt for langt nede i “honningkrukken”?

Er vi ikke trætte af snakken omkring Lance Armstrongs dopingmisbrug? Kom det virkeligt som en overraskelse, at kenyanske løbere brugte epo?

Christian Hesch er ikke blandt de bedste amerikanske løbere. Men er dog stadig så god, at han kan tjene gode penge ved at stille op i mindre løb. Nu er der jo ikke de store penge i danske løb – og dem der er, løber de afrikanske løbere med. Kunne danske løbere finde på at dope sig? Ingen tvivl om, at der kunne være mærkbare fordele ved det i ultraløb!

Måske gider vi læse om Christian Hesch fordi, at han er en løber, som vi kan identificere os med. En fyr med en normal tilværelse og en passion for løb. Måske han er billedet på, at der ikke er så langt fra at være ren til at blive fanget af dopingen. Kunne du komme i det dilemma?

Jeg ved ikke, om der er nogen tal for doping / medicinmisbrug blandt danske løbere. Men der har netop været et eksempel i den danske amatør (veteran) cykelverden – Der bliver kæmpet om en buket blomster, og det er man villig til at dope sig for? Så der skal åbenbart ikke så meget til at motivere 😉

Er man interesseret i at læse mere om Christian Hesch, så har han en profil på twitter. Jeg synes, at det er lidt sjovt, at han kalder sig @Sub4Medic – givet vis et ønske om at komme under 4 minutter på milen; men medicinsk?!

 

Share This: