Når et år slutter, er det tid til at gøre regnskabet op. Står resultatet mål med anstrengelserne? Men, det er også tid til at kigge fremad mod nye udfordringer.
Synes man at Spartathlon med 246 km er lige i overkanten, så er der en anden mulighed i Grækenland 18. – 19. maj. Her løbes Olympian Race 2012 på både 180 km og 62 km på strækningen fra Nemea (Man løber gennem dette område på Spartathlon) til Olympia.
Den lange rute skal løbes indenfor 28 timer, men bliver typisk vundet i 18-19 timer. Den kortere tur skal klares på 10 timer.
Olympian Race tjener som kvalifikation til både Spartathlon og UTMB.
Jeg er ikke klar over, om der allerede er danskere tilmeldt dette løb. Men det ser spændende ud. Var jeg i bedre form på nuværende tidspunkt, så havde jeg nok tilmeldt mig 🙂
Olympian Race skal i øvrigt ikke forveksles med det ‘lidt’ længere Delphi-Olympia på 255 km. Her stiller nogle af DUUL’erne til start! Med start 14 dage før, så kan de/man jo lave en lille tur ud af det!
Skriv et svar