Så går starten til årets Spartathlon – kl. 7.00 lokal græsk tid, når de solens første stråler rammer Akropolis ( >bip< , der rejste de små hår i nakken sig – fed oplevelse). Se starten i 2010 her.
Eventyret kan begynde. ”Der var en gang 7 danske løbere (Per Hjort stiller ikke op), som skulle gå så grueligt meget igennem. De vidste alle, at kun nogle af dem ville klare den lange tur. Og de håbede alle, at det var netop dem, som kunne krones med olivenkransen”.
Jeg er ikke speciel god til at fortælle eventyr, og virkeligheden ender mange gange med at være mere dramatisk end selv den bedste historie. Og når man nu ikke selv kan være en del af historien, så er det bare med at følge med på skærmen.
Blandt sidste års ”top-3-stjerner”, er den italienske vinder Ivan Cudin til start. Ivan Cudin melder dog, at han ikke er 100% klar til strabadserne. Det kan være et spil, men lige meget hvad, så må han regnes blandt favoritterne. Hollandske Jan Lantink (2’er i 2010) er klar. Mon ikke han jagter en revanche. Østrigske Markus Thalmann som siden starten af 00’erne har været med til at dominere løbet stiller også til start. Han har rutinen, men mon ikke alderen er ved indhente ham i forhold til en topplacering?
Det samme gælder hos kvinderne for japanske Kimie Noto, som nærmer sig de 60 år. Men så står der minimum en håndfuld andre japanere på spring til at tage podiepladserne. Dette år har jeg ellers haft fidus til amerikanske Jamie Donaldson, men hun har desværre trukket sig. Så fidusen går til Anne-Marie Rossen i stedet 🙂 (Hvis man strækker sig efter stjernerne, er der en chance for at nå månen).
Om et lille døgn er den næste vinder fundet. Der vil blive hyldest i både Sparta og Athen. Men alle, som kommer gennem de 246 km indenfor 36 timer vil stå tilbage som vindere.
Kom så!
Som et lille sidesprojekt har den legendariske Yannis Kouros løbet fra Athen og til Sparta og retur igen i denne uge. Formålet var at være et forbillede for sine landsmænd i denne svære tid. Med hårdt arbejde kommer man langt (Jeg er ikke sikker på, at 500 km kan gøre det)! Efter 24 timer og 13 minutter var Yannis Kouros kommet til Sparta – i sidste års løb, ville det have rakt til en 3. plads!
Yannis Kouros har løbsrekorden på 20 timer og 25 minutter. Der er sået en del tvivl om det virkelig har kunne lade sig gøre. Jeg ved det ikke 🙂 Men man kan også lade tvivlen komme superløberen til gode, og så bare bøje sig i støvet.
Stilling ved CP 22 (80 km):
65 30-09-2011 15:06 Jorgensen Keld Denmark Male
107 30-09-2011 15:23 Rossen Anne-Marie Denmark Female
108 30-09-2011 15:23 Bjarne R Jensen Denmark Male
165 30-09-2011 15:50 Schriver Henrik Denmark Male
232 30-09-2011 16:18 Christensen Poul H Denmark Male
233 30-09-2011 16:18 Christensen John Hornbech Denmark Male
Gert Hougaard har vist trukket stikket. Anne-Maries placering svarer til nr. 9 hos kvinderne, Men…der er lang vej hjem.
Keld Jørgensen er første dansker ved CP 35 (123 km) 3 timer efter Ivan Cudin (Er pt. CP 45). Vi kan forvente, at Anne-Marie Rossen og Bjarne Jensen er de næste.
Så kom der lidt ro på. Alle seks tilbageværende danskere er kommet halvvejs – så kun 123 km hjem. Pt. en god statistik. John & Poul Christensen sørger for spændingen, idet de løber med en margin på omkring et kvarter til lukketiderne. Kan de komme godt over bjerget, så ser det noget bedre ud mht. lukketiderne.
En lille status på resultatlisten
279 Ivan Cudin 54 30-09-2011 23:08 Italy Male
208 Yuji Sakai 50 30-09-2011 23:04 Japan Male
81 Markus Thalmann 47 30-09-2011 22:39 Austria Male
55 Poul H Christensen 35 30-09-2011 22:43 Denmark Male
58 John Hornbech Christensen 35 30-09-2011 22:44 Denmark Male
64 Henrik Schriver 35 30-09-2011 21:39 Denmark Male
84 Jensen Bjarne R 35 30-09-2011 21:10 Denmark Male
87 Keld Jorgensen 35 30-09-2011 20:12 Denmark Male
144 Anne-Marie Rossen 35 30-09-2011 21:36 Denmark Female
Ivan Cudin mangler nu under 70 km hjem! Det tyder på en supertid. Yuri Sakai ligger på andenpladsen – det er ingen overraskelse. Jeg havde fornøjelsen af løbe med Sakai den sidste time af VM i 2008 i Seoul. I den forbindelse hører den med til historien, at jeg havde hvilet i et par timer – han havde stadig større overskud og trak bare fra de sidste 10 minutter. Hatten af for Dr, Thalmann – det er godt løbet.
Yannis Kouros har afsluttet sit løb fra Athen til Sparta og retur. 500 km på 61 timer og 17 minutter. http://www.thenationalherald.com/article/52077 Det er OK løbet 😉
Ivan Cudin genvandt Spartathlon i en tid lige under 24 timer. Det ser ud til, at Yuji Sakai og tyske Michael Vanicek (vinder i Oslo 2010 med 250 km) tager de næste pladser.
Henrik Schriver, Bjarne R Jensen, Keld Jørgensen og Anne-Marie Rossen er alle forbi CP 52 (lukketid: 2:30 danske tid). Vi venter nu på John og Poul Christensen.
4 danskere forbi CP 60 – så er der 50 km hjem! Walk in the Park – not!
64 Henrik Schriver 60 01-10-2011 09:29 Denmark Male
84 Jensen Bjarne R 60 01-10-2011 09:06 Denmark Male
87 Keld Jorgensen 60 01-10-2011 09:20 Denmark Male
144 Anne-Marie Rossen 60 01-10-2011 10:35 Denmark Fema