1½ times op- og nedture i og omkring Skovtårnet ved Camp Adventure er da en rigtig god idé, når man stort set ikke har løbetrænet i et halvt år. Er det ikke?

Pumaens Trappeton havde arrangeret event i området, og jeg havde i et svagt øjeblik tilmeldt mig med en plan om at gå op og ned i tårnet. For et par uger siden blev jeg klar over, at jeg jo nok ikke kunne nøjes med at gå (Selvindsigten fejler ikke noget). Så løbeskoene blev fundet frem, og så stille og roligt i gang med træningen. Det kulminerede med en tur på cirka 3,5 km i torsdag 🙂 Så var jeg forberedt ?

Formålet med Pumaens Trappeton er at træne på trapper i høje bygninger i Hovedstadsområdet med en masse løbetosser. Der løbes samtidig for et godt formål, idet der indsamles midler til Legeheltene. Denne var man så kommet udenfor Storkøbenhavn – dejligt.

Efter halvanden time og syv gange op og ned i tårnet, samt et par runder rundt på området var jeg done! Km-tælleren stod på 12,5 km – jeg har ikke løbet så langt i mange år. Men det var fedt – og udsigten var fantastisk ud over den efterårsklædte skov.

Nu går jeg og venter på, at regningen skal betales. Kan godt mærke, at der er et par elastikker, som er blevet trukket i ? Men jeg kommer ikke at fortryde. Nu må vi se, om der ikke kan blive plads til at deltage stille og roligt i et par småløb henover vinteren.