Så oprandt dagen, hvor jeg skal til operation på Kysthospitalet i Skodsborg. Kort før jul blev det afgjort, at jeg skulle gennemgå en kikkertoperation i mit højre knæ. Jeg har glædet mig til at få sat en eller form for punktum i dette skadeforløb.

Afsted gik det i morges med indlagt tidsmargen, så der var tid til at hænge i en bilkø. Heldigvis blev “fruen” og jeg ikke fanget i nogen form for forhindringer. Man gider det bare ikke sådan en dag!

På Kysthospitalet melder jeg min ankomst – og bliver vel modtaget 🙂 Efter 10 minutters tid opstår der lidt forvirring. Jeg har et brev med en operationstid kl. 10.30 – i deres kalender står jeg til kl. 12.00. Et brev med den nye operationstid er afsendt kort før julen og er ikke kommet frem til mig. Det er hvad, der kan ske. Det værste er, at min frokost er rykket mindst 1,5 time 😉 Tænk, hvis jeg i stedet var blevet rykket til kl. 9.00! Min kære chauffør var nu ganske tilfreds med ventetiden. Det gav hende lidt længere tid til at læse i 🙂

Ind til tiden (den nye) og et stik i armen. Vi er i gang! Dropslangen bliver lagt, og der er fri adgang til at få min krop sløvet i første fase. Efterfølgende får jeg en såkaldt spinalbedøvelse i ryggen/lænden, hvilket betyder, at kun benene bliver bedøvet. Fordelen er helt klart, at jeg kan følge med i hele operationen. Imponerende billeder! Men en underlig fornemmelse at være lam fra mellemgulvet og ned. Man håber bare, at det hele kommer til at fungere normalt igen 😉

Tidligere skanning viste, at der var skader på menisk og brusk. Det kunne artroskopien desværre bekræfte. Så i gang med oprydningen. Et stykke menisk uden fast plads bliver trukket ud (Ser stort ud på skærmen) og et stykke brusk får høvlet kanten. Og wupti, så står ortopæden og presser vand ud af knæet. Operationen er slut og hullerne bliver syet til.

Operationen gik planmæssigt. I starten af operationen følte jeg mig som en Formel-1-bil, som fik benzin på og var klar til at få skiftet hjul. Diverse slanger henover hovedet – præcise meldinger – alt sammen i et hurtigt og roligt tempo. Stor tak til samtlige læger, sygeplejesker og administrative medarbejdere, som tog del i denne for dem lille og ukompliceret operation. Det var en god oplevelse!

Om operationen gik godt? Det må den kommende tid vise. Jeg har selv en stor indflydelse på resultatet. I første omgang skal jeg gøre ingenting, men det kan også blive svært nok (glad for, at jeg gav den fuld gas til KettleCross i går). Efterfølgende kommer der en lang genoptræningsperiode. Mere om det senere.

Nu skal der en gang is på knæet inden sengetid.