…og det har den været igennem nogle måneder.

I slutningen af 2016 fik jeg et ordentligt smæld på bagsiden af venstre knæ under en WOD i det lokale crossfit-center i Næstved. Efter en umiddelbar smerte og hævelse omkring knæet, er det ellers gået fremad stille og roligt. Men det blev ikke rigtig godt.

Så for tre uger siden var jeg forbi min læge til en nærmere undersøgelse. Umiddelbart lød det på en frikendelse ift skader på menisk og brusk (kender så udmærket den tur fra min knæoperation i starten 2013). Men da lægen ikke kunne komme diagnosen nærmere, blev der lavet en henvisning til speciallæge.

I dag var jeg så forbi ortopædkirurgen. Et af lægens første udbrud under ultralydsscaningen var: “Hold da kæft…!” Måske ikke lige det mest muntre man kan høre. Forklaringen var dog en vandcyste, som var større end skærmen han kiggede på. Måske jeg render rundt med de største knæ i 4700. Efter scanningen af selve knæet var den foreløbige konklusion lidt dyster, idet der er indikationer på beskadigelser på den ene menisk.

Så nu venter jeg på en MR-scanning, så det endelige dom kan afsiges. Mentalt har jeg indstillet mig på en operation, men nu må vi se. Men jeg kan fortsætte med min træning, så længe jeg lytter til signalerne fra knæet. Så det blev til en dejlig lille tur på MTB’en i det flotte forårsvejr.

 

Share This: