Forfatter: ultrarun.dk (Side 25 af 47)

Så er der kun fem uger til mit ultra-comeback. Ultravasan på 90 km skulle gerne blive løbet, hvor jeg igen løber langt. Sidst jeg var ude over marathondistancen var tilbage i 2009, hvor jeg måtte stå af efter 70 km i Spartathlon.

Det er svært at svare på, hvordan det kommer til at gå.

Fysisk kunne jeg godt være i noget bedre form. Småskader har generet mig lidt, så med respekt for kroppens signaler, så har træningsmængden ikke været så stor. Til gengæld så har jeg trænet med stor lyst 🙂 Nyt job med øget transporttid på minimum 2 timer hver dag har også gjort, at der har været mindre tid til at træne i. Det har desværre betydet, at min supplerende styrketræning har været sjoflet en del igennem de sidste måneder (ikke helt strandklar!). Det harr dog været vigtigere at finde en ny balance ift. øvrige aktiviteter og familien.

Mentalt er jeg klar. Jeg har en god fornemmelse og kan mærke, at jeg er begyndt at gå ind i “zonen”. Og så glæder jeg mig sindsygt. Uanset, hvordan resultatet bliver, så bliver det en fest.

Øv, det har været en uge uden de store km i benene. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst, og tiden har også været der. De sidste 3-4 dage har jeg bare haft en eller anden virus i kroppen. Det har betydet almindeligt ubehag i hele kroppen og træthed, så det har været nemt ikke at begive sig ud på en træningstur.

I dag har der så været bedring at spore gennem hele  dagen, så jeg synes lige det skulle fejres med en lille bitte tur. Det var så fedt!

God weekend – nyd din tur – kort eller lang.

Efter en weekend, hvor der har været løbet ultraløb flere steder, så virker det lidt usselt at skrive om et 10 km løb 😉 Men det jo det, som nogen af os kan løbe.

Men for et par uger siden tilmeldte sønnen og jeg os Klinteløbet. Efter sigende skulle det være et af Danmarks hårdeste og smukkeste 5 og 10 km. Normalt er jeg lidt forbeholden over for sådanne udmeldinger, men man har jo været på Møns Klint før. Ruten kort: man løber de først 2-2,5 km op og ned på kanten af klinten, hvorefter man tager tilbageturen på stranden med en god gang rullesten. Og til allersidst napper man de 497 trin op til mål. På 10’eren tager man bare en omgang mere!

I smukke rammer og meden sol, som begyndte at kigge frem, så var der lagt op til en varm dag på klinten. Allerede efter godt 1 km fortrød jeg, hvorfor jeg dog ikke bare have taget en 5’er. Nu var der betalt for en 10’er, så løber vi den. Der kom styr på dispositionen af løbet, og tempoet blev afstemt efter, hvad der var i benene.

En runde igen og to gange trapper. Billede taget af Flemming Madsen https://www.facebook.com/flemming.madsen.1612

Op- og nedture, strand med sten, som forsvinder under vægten af din fødder er jo ikke terræn for store løbere som mig. Men hold op det var fedt. Jeg kan klart anbefale at tage til Møn næste år. Selvom man er presset godt og grundigt i bund, så når man (jeg) også at nyde dette pragtfulde stykke Danmark. 10 km-løbet blev vundet i 47 minutter – jeg kom daskende ind 20 minutter efter! Men sådan en dag tænker man ikke på tiden. Det er ret basalt: Det ene ben foran det andet… det ene ben foran…

Fik lige hentet et par placeringer på de sidste trappetrin.

Når man nu var på tur og havde taget hele familien med, så var det jo oplagt at slå et smut forbi hyggelige Nyord til en velfortjent frokost på Noorbohandelen. Lokalt røget lam – ikke dårlig post-race-menu. Restitution er vigtig!